Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den pathologisk-anatomiske Skole: Kayser, Fenger, Hornemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KAYSER (1811-70, død som Professor i Statistik og
Statsøkonomi) virkede navnlig for en af den exakte
Empiris Grundpiller: den medicinske Statistik, og
udgav vigtige Arbejder om »den numeriske Methode«
og om Statistikens Anvendelse i Medicinen; hans
paa Statistiken baserede Afhandling om
Barselfeberepidemierne i Fødselstiftelsen vakte
megen Opsigt og gav Stødet til Stiftelsens
fuldstændige Reorganisation. I Forening med Ahrensen
(1807-60) grundede han »Ugeskrift for Læger« som Organ
for den nye Medicins Anskuelser. FENGER (1814-83,
oprindelig Kirurg) vandt ogsaa hurtig et Navn ved
betydningsfulde medicinsk-statistiske Arbejder, men
fik ved Siden deraf en overordenlig indgribende
Indflydelse paa vor Medicins almindelige Udvikling,
idet han som sejrende Konkurrent i 1843 blev medicinsk
Universitetslærer netop i de afgjørende Grundfag,
almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi. Hans
fortrinlige Konkurrenceafhandling var af afgjørende
Betydning for det medicinske Studium, Endnu større
Betydning fik Fenger, da han 1852 blev Overmedicus
ved Frederiks Hospital og dermed medicinsk-klinisk
Professor. Lægevidenskabens nye kritisk-skeptiske
Aand, der iøvrigt allerede havde fundet en praktisk
Talsmand i S.M. Trier som Overmedicus (fra 1842),
kom nu til saameget fuldere Gyldighed, som Fenger
var Universitetsprofessor og dertil endnu i de Aar
en energisk og ret frugtbar Forfatter. De mægtige
Impulser ikke alene fra den franske Skole, men ogsaa
fra den derfra udgaaede Dubliner-Skole og fra den
nyvakte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
