Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den pathologisk-anatomiske Skole: Kayser, Fenger, Hornemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre førende Bevægelse i Tydskland satte
selvstændig Frugt i Fengers overlegne Aand. Det
af ham 1856 udgivne Bind »Hospitalsmeddelelser«
indeholdt flere ret betydelige Afhandlinger,
skrevne dels af ham selv, dels af hans forskjellige
i hans Aand arbejdende begavede Disciple. Af særlig
Vigtighed og enestaaende i sin Art er en Afhandling,
han publicerede umiddelbart før Afslutningen af sin
glimrende Professorbane (1859): »Bidrag til Oplysning
om vor Tids therapeutiske Bevægelse«, hvori han paa
sin ejendommelig skjønne, sanddru og bramfri Maade
udførligt og overlegent gjør Rede for det Standpunkt,
som den nye realistisk videnskabelige Lægekunst i
ærlig Resignation og i skarp Modsætning til den gamle
sangvinske Kunst maa indtage, og den Retning, den
maa slaa ind paa for at vinde Fremgang. Afhandlingen
fremkom som Svar paa et veltalende og fra den gamle,
Alt kurerende inspiratoriske Lægekunsts Standpunkt
udgaaende Angreb paa den nye Rationalisme af den
begavede kirurgiske Professor Andreas Buntzen
(1811-80, en kjødelig og aandelig Slægtning af
J. L. Hejberg) i det kort iforvejen af ham stiftede
Tidsskrift »Hospitalstidende«.
Ved sin Skepsis ligeoverfor hele den gamle
Medikamentlære og sin fordybede Erkjendelse
af Sygdomsaarsagerne kom den nye franske Skole
naturlig til at lægge Eftertryk paa Sygdommenes
Forebyggelse, hvilket Fenger i sine Arbejder ogsaa
fremhæver. Denne særlige Retning i den nye Udvikling
optoges af en anden fra Paris hjemvendt begavet Læge,
der sluttede sig nær til de to nævnte Banebrydere, og
som iøvrigt først gjorde sig fortjent ved en Haandbog
i Stethoskopi: E. HORNEMANN (1810-90), der i over en
Menneskealder med aldrig svigtende Energi og
Utrættelighed i Tale, i Skrift og i Handling virkede
i Humanitetens Tjeneste til Hygieinens Fremme; det af
ham i 1856 grundede Tidsskrift »Hygieiniske Meddelelser
og Betragtninger« har havt en stor Betydning ikke alene
for Danmark, men for hele Skandinavien. Iøvrigt
foreligger der allerede fra Begyndelsen af Aarhundredet
hygieiniske litteraire Forsøg, saaledes en Haandbog i
den offentlige Sundhedspleje af Frankenau (1767-1814).
I Forbindelse med den praktiske Hygieine staaer den
almindelig filantropiske og socialreformatoriske
Bestræbelse, der ogsaa er kommen til Orde, saaledes ved
Murer i Tidsskriftet »For Almenvel«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
