Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Indledning - Et Blik paa de hedenske Religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Blik paa de hedenske Religionen 3
søgte at naa dette Maal ved at studere den ydre Natur, beregne Himmellegemernes
Baner og undersøge deres Indflydelse paa Jorden og Menneskelivet, fordybede
Jnderne sig i Skabelsens Hemmeligheder og prøvede paa at udgrunde Menneske-
sjælens Forhold til Verdenssjælen og søgte gjennem sværmerisk Grubleri at samle
sig frem til Tilværelsens Urkilde. Ægypterne forenede med Tiden begge Retninger;
de Judviedes snævrere Kreds søgte i Naturen Guddomsvæsenets evige Uforanderlig-
hed og Lovbundenhed, medens den store
Masse af Folket maatte lade sig nøie med,
at de Jndviedes hemmelige Visdom blev
tilsløret ved en Mængde Symboler, Alle-
gorier og en broget Gudstjeneste.
Hos Grækern e hævede Menneske-
aanden sig over Naturen; de adlede Men-
nesket derved, at de formede Guderne
efter dets Billede og i dem skabte Ide-
aler af en forædlet Menneskehed. Medens
hos ·de østerlandske Folk Panteismen er
Religionernes fælles Kjendetegn, viser sig
i Grækernes og tildels ogsaa i Slan-
din avernes religiøse Opfatning en
Aand, som søger at arbeide sig ud af
Panteismen og hen imod det af Fornuft .
og Sædelighed baarne personlige Liv.
Enkelte Forestillinger og Former er laante
og omplantede fra det ene Folk til det
andetzi Hedningefolkenes ældste Digt-
ning er det Laante og Selvstændige sam-
mensmeltet til en Krans af Gudesagn,
men i det hele har Mytherne med sin
Sagnverden og fine gudstjenstlige Former
gjennem frie Jdofrembringelser udgaaet
fra hvert Folks egen Aand og taget en
for dette eiendommelig og naturlig Skik-
ke se. Overensstemmelsen skriver sig fra
Menneskenaturens Lighed og fra Menne-
skeaandens Mangel paa Evne til uden
høiere Aabenbaxelse at fatte Guddomme-
lighedens Udstraalinger i dens aandelige
Urkilde og i Mangfoldigheden at skjelne
Enheden. En panteistifk Grundanskuelsebe-
holder derfor stedse de hedenske Religioner;
de kunde vel i sine mere udviklede Skik-
kelser røbe en Bestræbelse efter at arbeide
sig ud af denne, uden at det nogensinde
ganske lykkes. Gjennem en stedse klarere »
Anelse af den ene skabende Urkraft, som OeVS- Grækernes VVerste Gud-
er fra Evighed, forberededes dog for Heden-
dommen en Overgang fra Panteismen til Teismen. Til Erkjendelsen af en
eneste personlig Gud, som skabte Himmel og Jord og med Visdom leder Folkenes og
Menneskenes Skjæbne efter uudgrundelig Raadslutning, formaaede det naturlige Men-
neske i sin Søgen efter Guddommen ikke at hæve sig. Et eneste lidet Folk, Israe-
literne, var det forbeholdt at modtage guddommelig Aabenbaring herom. Hos dem
overvandt Tilbedelsen af den levende Jehova al Afgudstjeneste, hvor ofte denne med
sine sandselige og vellystige Former end søgte at rodfæste sig hos dem.
13-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
