Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Indledning - Frelsens Forberedelse og Tidens Fylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Jndledning.
Frelseng sForberedelse og Tidens Fylde -
aade Jødedommen og Hedenskabet forberedede Frelsen. Verden var ved Aar-
« tusinders Erfaring kommen til den Bevidsthed, at den ikke kunde opnaaes
ved egen Kraft og Visdom. Loven, som var aabenbaret for Jsrael fra
·— - s? Sinai as, tilsigtede Velsignelse, men paa Grund af den menneskelige Naturs
Fordærvelse og Mangel paa Evne til at opfylde den, blev Velsignelsen forvandlet til
Forbaudelse. Saaledes havde Loven virket Syndens Erkjendelse og var for alle
rette Jsraeliter bleven en Tugtemester til Kristus Hedningerne havde vel ikke som
Jøderne en aabenbaret guddommelig Lov, men de viser, at Lovens Gjerning er skreven i
· deres Hjerter, idet ogsaa deres Samvittighed aflægger Vidnesbyrd, og Tankerne indbyrdes
fremfører Anklage eller ogsaa Forsvar (Rom. 2, 15). Og uagtet denne Lov paa
mange Maader er fordærvet ved bedragelige Lyster, er den dog tilstrækkelig til at
, overbevise dem om deres sædelige Udygtighed. Jsraels betydningsfulde Gudstjeneste
havde allerede under den fortsatte Udvikling af
Profetien i den religiøse Bevidsthed fremstillet sig
som et Forbillede paa noget Bedre, der skulde
komme. Den hedenske Dannelses Blomster, som
sprang ud i Naturreligionernes Drivhus, havde
vist sig golde og var faldne af uden at sætte va-
rige Frugter· Uagtet Hedenskabet eiede mange og
skjønne Blomster af menneskelig Dannelse, kunde
det dog ikke længere befri sig fra Følelsen af sin
indre Tomhed og fuldstændige Afmagt til at til-
fredsstille sin Aands dybe Trang. »Jngen,« siger
Seneca, »er istand til at hjælpe sig selv; en maa
række ham Haanden og hjælpe ham op.« Raadvild
søgte man at tilfredsstille sin religiøse Trang i
bedrageriske Mysterier, hos listige Troldmænd,
Stjernetydere og Gjøglere, men forgjæves Er-
faringen blev altid denne, at Menneskehjertets
uudslukkelige Hunger og Tørst efter Livssamfund
med Gud stilles hverken ved de hedenske Religioner
Seneca· eller ved den almenmenneskelige Dannelse i Stat,
Kunst og Videnskab.
Frelsen var dog ikke forberedt blot ved, at Trang og Længsel blev vakt i Hjer-
terne. Jsraels Lov havde rent og klart fremstillet Begrebet om Gud som den Eneste
og Hellige, den Retfærdige og Naadige, Himmelens og Jordens Skaber, der er for-
skjellig fra Naturen og uendelig ophøiet over den, og dog allestedsnærværende og her-
sker med Almagt og virker i den. Jsraels Forjættelser havde aabenbaret den gud-
dommelige Raadslutning om Menneskeslægtens Forlosning og beskrevet dens Udførelse,
Tid og Sted. Jsraels Gudstjeneste havde afbildet og synlig fremstillet denne For-
løsning, og Jsraels Historie var kommen til sit Slutningspunkt, da den forjættede
Davidssøn skulde fremtræde, i hvem det jordiske og timelige Kongedømme skulde for-
klares til et evigt og himmelsk Kongedsmme Hedenskabet havde imidlertid ogsaa ført
vigtige Stene til Guds Riges Bygning. Det havde imenneskelig Dannelse, Visdom
og Kunst ydet det Høieste, som den gamle Verden formaaede at frembringe, og var
rede til at lade dette træde i den Frelses Tjeneste, som kom fra Jøderne.
Hertil kom, at hele den da bekjendte Verden var forenet under et Scepter.
Paa Keiser Augustus’s Tid var Rom Dannelsens Midtpunkt· Over hele Romerriget
var der et Net af Veie, som forbandt den gamle Verden fra Vritaniens nordre Ende
til LEgypten og fra Donaulandene til Gibraltar· Samfærdselen var livlig. Saa-
ledes blev det let sor Evangeliets Budbcerere at bringe Efterretning om Frelsen rundt
omkring. Fremdeles bidrog det ikke lidet til at aabne en Dør for Prædikenen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
