Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Tredie Missionsreise - Paulus’s Fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Den apostoliske Tid.
som forestod Menigheden der. Hermed var denne hans tredie Missionsreise tilende.
Den havde strakt sig over store Dele af Lilleasien, Makedonien og Grækenland og
havde bragt rig Velsignelse. Af særlig Betydning var det, at han paa denne Reise
havde skrevet fire af sine vigtigste Breve, nemlig Galaterbrevet, første og andet Korin-
thierbrev samt Brevet til Romerne. De er de skjønneste Vidnesbyrd om hans ægte
Kristendomsforkyndelse, praktiske Blik og kjærlige Omsorg for Menighederne.
traks efter sin Ankomst til Jerusalem fortalte Paulus Apostelen Jakobus og
Menighedens Ældste om de store Ting, Gud havde gjort ved ham blandt
Hedningerne. De prisede Herren, men skjulte ikke for Paulus, at der
-—l blandt de ivrige Jødekristne i Jerusalem havde dannet sig en fiendtlig
Stemning mod ham, For at modarbeide et Udbrud af denne, raadede de ham til
at slutte sig til fire fattige Jødekristne, som just havde et Naziræerløfte paa sig, og
overtage Bekostningerne ved Offeret for dem. Paulus var gjerne villig dertil; thi
han betragtede ikke Ceremoniloven som en tom, betydningsløs Form; for sin Person
iagttog han ogsaa samme, hvor det ikke var til Hinder for hans Virksomhed som Hed-
ningernes Apostel. Ogsaa ved denne Leilighed viste han, at han for Kristi Skyld og
for at vinde Sjæle for ham gjerne vilde være Jøderne en Jøde, ligesom han ved
andre Anledninger af samme Grund var Grækerne en Græker. Men da Løstets
Dage næsten var til Ende, saa nogle Jøder fra Asien, som var tilstede ved Festen,
ham iTemplet. Med fanatisk Jver oprørte de Folket mod ham, idet de skreg:
,,Dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle mod Folket og Loven og dette
Sted, og tilmed har han og ført en Græker ind i Templet og gjort dette hellige
Sted urentl« Nu rottede Pøbelen sig sammen, drog ham ud af Templet og havde
dræbt ham, hvis ikke Lysias, Kommandanten over Troppeasdelinaen, havde revet ham
fra dem og ført ham bunden med Lænker til Borgen Antonia. Med Kommandantens
Tilladelse traadte Paulus frem paa Fæstningens Trappe; i en Tale i det hebraiske
Sprog søgte han nu at· forsvare sig for Folkemassen, som stod foran. Han skildrede
for dem sin farisæiske Opdragelse, hvorledes han selv tidligere havde forfulgt de Kristne,
og den vidunderlige Begivenhed paa Veien til Damaskus. Jndtil da hørte de rolig
efter, men da han vilde begynde at tale om sit Kald til Hedningerne, afbrød Pobelen
ham med vilde Skrig: ,,Bort fra Jorden med en saadant thi det sømmer sig ikke, at
han skal leve!« Da befalede Kommandanten, der ikke havde forstaaet Noget af alt
dette, at han skulde føres bort og hudstryges, for dermed at tvinge ham til at angive
sin Brøde, men tog forskrækket sin Befaling tilbage, da Paulus beraabte sig paa sin
romerske Borgerret·
For at komme til Vished i Sagen lod Kommandanten den følgende Dag sin
Fange føre frem for det høie Raad. Et heftigt Optrin mellem Paulus og Ypperste-
præsten Ananias straks iBegyndelsen af hans Forsvar overbeviste ham om, hvor
lidet det nyttede her at komme med en rolig og udsørlig Retfærdiggjørelse. Derfor
valgte han en anden Fremgangsmaade Han kjendte vel til, at Raadet bestod as
Farisæere og Sadducæere, og at disse havde·sorskjellige Opfatninger og indbyrdes var
dybt uenige. Dette benyttede han sig af, idet han midt i Forsamlingen udraabte,
at han selv var ,,en Farisæer, en Farisæers Søn«, og at den Sag, for hvilken han
nu stod der som Anklaget, angik Jsraels store Haab og de Dødes Opstandelse (Ap.
Gj.’ 23, 6). Dette virkede. Det farisæiske Parti erklærede sig for ham. Men da der
opstod en vild Strid i Raadet, lod Kommandanten Paulus føre bort. Om Natten
viste Herren sig for Apostelen og sagde: ,,Vær frimodig; thi ligesom du har vidnet
om mig i Jerusalem, saaledes bør det dig at vidne i Rom.« Men firti Jøder lovede
hverandre, at de hverken vilde spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Dette erfarede denne ved sin Søstersøn. Han sendte derfor den unge Mandtil
Kommandanten, der syntes, det var klogest straks om Natten at sende ham vel bevogtet
sle
B ,
M "
.
II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
