Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Paulus’s Fangenskab - Sidste Leveaar og Martyrdød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Apostelen Pauluss sidste Leveaar og Martyrdod 33
heden i Kolossæ i Frygien i Lilleasien· Omtrent samtidig med dette sendte han sit
yndige, lille Brev til Filemon, der var Medlem af den kristne Forsamling der. Mod
Slutningen as sit Fangenskab (fidst i Aaret 63) skrev han endelig Brevet til Menig-
heden i Filippi i Makedonien. Det er nærmest.en Takkeskrivelse for modtagne
Kjærlighedsgaver, men det giver dog ogsaa et elskeligt Jadblik i det indre Liv i
denne hans kjæreste Menighed, der med en rørende Troskab og Kjærlighed holdt fast
ved det gode Ord, som Paulus havde forkyndt dem.
Ogsaa iRoin drog det ud med Paakjendelsen afPauluss Sag. Denne toaarige
Uoscettelse kom rimeligvis deraf, at hans jodiske Anklagere ikke indfandt sig som Vid-
ner. De forstod vel, at det lidet nyttede, og det er ikke usandsynligt, at de ganske
undlod at give Mødec Endelig blev Sagen optagen til Doms, og Udfaldet blev,
som det synes, at Paulus frikjendtes Af Filip 1, 24· 25. sees, at han selv havde
forudseet denne Udgang paa sin Sag.
Sidste Levkaar og Martiirdoa
Fm Paulus’s sidste Leveaar har vi ikke andre Oplysninger end de spredte
» Antydninger, som findes iPastoralbrevene. Da han kom til Noni Vaaren
3 - ? 62 og ifølge Ap. Gj. 28, 30 blev der i »to fulde Aar«, maa hans Fri-
Eks A«· givelse have fundet Sted ved Begyndelsen af 64. At Kristi Kjærlighed
tvang ham til ny Virksomhed for Guds Riges Udbredelse, kan ikke betviles· Af
Rom. 15, 28 sees, at det var hans Agt at bringe Evangeliet til Spanien, men
det er dog rimeligt, at han forst besøgte de Menigheder, der under hans flereaarige
Fangenskab havde maattet undvære hans faderlige Tilsyn og Pleie, særlig da disse,
som det fremgaar af Brevene til Efesierne og Kolossenserne, var stærkt truede af Vrang-
lcerere. Allerede før sin Losladelse omtaler han (Filem. 22, Filip.1, 27 og 2, 24),
at det var hans Agt at gjæste disse Egne for at veilede og styrke sine aandelige
«Børn i Troen. Man har derfor Grund til at tro, at han Vaaren 64 forlod Rom
saa hurtig som mulig og drog til Østen, fulgt af Titus og rimeligvis flere Med-
arbeidere. Af Filip.2, 19 sees, at Timotheus kort iforveien var sendt til Filippi, og
det maa antages, at denne underveis sluttede sig til Apostelen som hans Ledsager.
Fra Rom drog Paulus formodentlig lige til Kreta. Under sit tvungne
Ophold paa denne O for to Aar siden, dengang han som Fange blev ført fra
Cæsarea til Rom, har Apostelen rimeligvis selv forkyndt Evangeliet der. Det er
ialsald lidet troligt, at den virksomme og utrættelige Paulus ikke benyttede den ,,lange
Tid-O Skibet dengang laa veirfast i Kretas Nodhavn (Ap. Gj. 27, 8, 9) til at
virke for Guds Rige her, hvor Frelsens glade Budskab maaske endnu ikke havde
lysd·t sor. Da han nu paany kom derhen, kan vi være visse paa, at han tilsaa og
pleiede den Gjerning, som var begyndt. Det kunde ogsaa behøves; thi det fremlyser af
Titus 1, 12, at Folkekarakteren der havde mørke Pletter, og as samme Brevs 1 Kap. 14.
Vers faar vi Besked om, at ogsaa Vranglærere havde indsneget sig; thi han advarer
Menigheden mod at ,,agte paa jodiske Fabler og Menneskers Bud, sont vender sig
fra Sandheden«. Disse omtaler han atter i Kap. 3 Vers 9, idet han for-maner
Titus saaledes: ,,Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtregiftre og Trætter
og Stridigheder om Loven; thi de er unyttige og forfængelige«. Det maa dog
antages, at Paulusis Ophold paa Kreta kun blev kort. Efter at have bekjæmpet Vild-
farelserne og udført det mest nødvendige Arbeide i Menighederne, reiste shan videre,
men lod Titus blive igjen paa Øen for at ,,ordne det, som endnu stod tilbage« og
,,indsætte Ældste i hver Stad« (Tit. 1, 5).
. Fra Kreta reiste Apostelen sandsynligvis ti( Lilleasien, hvor han tidligere havde
virket saa meget, og hvor Menighederne, som ovenfor antydet, var alvorlig truede
af gnostiske»Vranglærere, der angreb Evangeliets Lære om Frelserens Person og
Frelchs Gserning (sml. Brevet til Efesierne og Kolossenserne) og derfor betegnes
Jllustreret Klrkehistorie O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
