Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Jacob den Retfærdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Den apostoliske Tid.
Forskjel i Læren om Retfærdiggjørelsen, da forholder dette sig neppe saa. De betv-
ner blot stærkt hver sin Side af den samme Sag. Medens Paulus fremhæver, at
Mennesket retfærdiggjøres af Troen alene uden Lovens Gjerninger (Rom. 3, 20—31)
lægger Jakob Vægten paa, at kun den Tro er ægte og levende, som er virksom igode
Gjerninger (Jak. 2, 14——26).
Det er muligt, at Jakob, ialfald ikke paa den Tid, Brevet blev skrevet, havde
trængt fuldt ind i den saliggjørende Troes inderste Dyb, saaledes som Tilfældet er
med Paulus Det laa i hans aandelige Eiendommelighed-hans Forhold til Jøde-
dommen og hans Stilling som Forstander for en jødekristen Menighed, der vedblev
at staa paa Lovens Grund. Det er ogsaa karakteristisk, at han ikke berører nogle
af de vigtigste kristelige Hovedsandheder, saasom Læren om Jesu Død og dens For-
bindelse med Forsoningen samt Læren om Verdens Frelser og den Helligaand: alt-
sammen Mærker paa det jødekristelige Standpunkt, han indtog eller paa hans Op-
fatning af Kristendommen i Jødedommens Form.
Det lader til, at han udelukkende har virket i Jødeland og maaske i en lang Tid
været Forstander for Menigheden i Jerusalem. Hegesippus fortæller om hans strænge,
kristelige Liv og hans Utrcettelighed iArbeidet for sit arme Folks Frelse, samt at han
havde saa tyk Hud som en Kamel paa Knæerne, fordi han sent og tidlig laa i Bøn for sig
og sit Folk. Det synes, som om Herren i Jakob den Retfærdige har villet give Jøderne
et saadant Billede af kristelig Kjærlighed i den gammelteftamentlige Retfærdigheds
Skikkelse for endnu i ellevte Time at lette dem Overgangen til Kristendommen. Men
heller ikke dette sidste Fredsbuds Røst vilde de høre. Om Aarsagen til den Forføl-
gelse, som krævede hans Liv, findes nogle Antydninger hos Eusebius Han frem-
stiller det saaledes. Da Apostelen Paulus (i Aaret 61) skjød sin Sag ind under
Keiserens Dom og paa den Vis slap ud af deres Klør, gjorde Kristushadet Jøderne
rasende, og de nyttede Leiligheden til at skaffe asveien den kristne Menighedsforstander·
Hegesippus skriver meget opbyggelig og rørende om hans sidste Dage og Martyrdød, men
da han levede over 100 Aar senere, maa det antages, at flere af de Enkeltheder, han
meddeler, er Sagnets senere Udsmykning af den virkelige Begivenhed Den jødiske
Historieskriver Josefus, som var i Jerusalem paa den Tid, fortæller ganske kort om
hans Bidnedød i følgende Ord: »Efter at Landshøvdingen Festus i Aaret 62 var
død, og førend dennes Efterfølger Albinus var kommen, nyttede den jødiske Ypperste-
præst Hannas den Anden Leiligheden til at nedsætte en Ret af Dommere, for hvil-
ken han stævnede Jakob, Broder af Jesus med Tilnavnet Kristus, og nogle Andre
(Kristne) som Overtrædere af Loven og lod dem stene ihjel (Somineren 62). Ret-
sindige og gudsrygtige Mænd havde Afsky for denne Gjerning og klagede til
Agrippa, som afsatte Hannas, der bare havde været Præst i 3 Maaneder, og indsatte
Jesus, Søn as Damneus«. Hvem disse »Andre« var, som led Martyrdøden sam-
men med Jakob, vides ikke. Noget betydeligt Omfang synes Blodsudgydelsen i denne
Forfølgelse ikke at have faaet. Jmidlertid er der dog al Grund til at antage, at
Jøderne har fortsat Forfølgelsen med de Midler, som stod til deres Raadighed· Naar
man i Hebræerbrevet, som vistnok er skrevet ved denne Tid, mener at have fundet Be-
viser for, at Jøderne har udelukket alle Kristne, som ikke vilde fornægte Herren, fra ethvert
Samfund med Folket og fra al Delagtighed i dets Gudstjeneste og saaledes stemp-
let dem som Hedninger, saa er dette vel temmelig tvilsomt. Men saa meget frem-
gaar dog klart og bestemt as dette Brev, at Menigheden i Palcestina dengang befandt
sig i Trængsel og var Gjenstand for Forhaanelse og Tryk fra Jødernes Side, som
gjorde Formaning til Troskab og Standhaftighed iTro og Bekjendelse vel fornødne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
