Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Evangelisterne Matthæus, Markus og Lukas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k - ——..-—-— ———» -—-— .-
Evangelisterne Mattl)æus, Markus og Lukas. 43
altid med sikker Haand griber, hvad der er Kjærnepunktet. Det er den enstemmige
Mening blandt Historikerne, at Markus fremstiller det mundtlig forkyndte Evan-
gelium mest klart og levende. · ·
Kirkefaderen Clemens fra Alexandrien gjengiver en gammel Overlevering om,
at Markus har skrevet sit Evangelium i Rom, og at det særlig var bestemt for
Menigheden der. Denne Fortælling er ikke usandsynlig. Det fremgaar af mange
Steder i Evangeliet, at det er skrevet for Hedningekristne Han oversætter hebraiske
Ord (Mark. 7, 11) forklarer Jodifke Skikke (Mark. 7, 2. 12, 18. 14, 12) og for-
udsætter Jødelands Topografi ubekjendt (13, 3). Den Omstændighed, at Markus’s
Evangelium er paavirket af latinske Ord og Former, viser ogsaa, at der er noget i
den gamle Beretning. Sikkert er det, at Evangeliet er blevet til i Beften indenfor
den romerske Dannelses Omraade, og da henvises vi til Vestens Midtpunkt Rom.
Jrenæus fortæller, at Markus forfattede sit Skrift efter Petrus’s og Paulus’s Dod.
Som de øvrige Evangelier blev det skrevet paa Græsk, der var det Sprog, som
kirkelige Skribenter almindelig brugte lige til Begyndelsen af det tredie Aarhundrede
Ogsaa den tredie Evangelist er en Aposteldiscipel. Hans Navn Lukas er en
Forkortning af det latinske Lucanus. Det er sandsynligt, at han er en Hedninge-
kristen og stammer fra en romersk Familie, som var flyttet til Østerland. J Ap.
Gj. og Pauli Breve har vi flere Oplysninger om ham, men vi ved ikke, naar han
blev omvendt. Det maa dog være skeet før Paulus’s anden Reise, fordi han da
fulgte med Paulus og Silas (Ap. Gj. 16, 10 flg.). Ligesaalidt haves nogen An-
tydning om, hvem der blev Redskaber i Guds Haand til at føre ham til Kristus.
Af hans Skrifter, Evangeliet og Ap. Gj., fremgaar det dog klart, at han har faaet
sit aandelige Præg inden den paulinske Kreds og visselig ved Paavirkning afPaulusselv.
Det sees af Ap. Gj., at han var Paulus’s Følgesvend under hans tredie
Missionsreise, og at han fulgte med Apostelen paa hans sidste Færd til Jerusalem
samt ledsagede ham fra Palæstina til Rom (Ap. Gj. 20, 5· 6. 13; 21, 1—8. 10—
12. 14—17; 27, 1—8. 16. 18. 19. 37; 28, 2. 7« 10—1(I·. Det kan heller ikke
være nogen Tvil om, at den Lukas, som omtales af Paulus i hans Breve under
første Fangenskab i Ram (Kol. 4, 14 og Fil· 24), er den samme Mand. J Kal. 4, l4
fortæller Apostelen, at han ei var af Omskjcerelsen, og i 4, 11 omtales han som
Læge. Af Paulus’s Breve fra andet Fangenskab sees, at Lukas da var den eneste
af hans Medarbeidere, som var hos ham og glædede ham med sin Kjærlighed (2 Tim.
4, 11). Det er ogsaa rimeligt, at han var hos Paulus lige til hans Martyrdød.
Om Lukas’s senere Livsskjaebne ved vi intet med Sikkerhed. Den senere oldkirkelige
Overlevering beretter, at han døde som Martyr.
Det er en ældgammel Opfatning inden Kirken, at det tredie Evangelium samt
Ap. Gj. er forfattede af Lukas Jrenæus skriver henimod Slutningen af det andet Aar-
hundrede, at »Lukas, Paulus’s Ledsager, satte i en Bog det af hin mundtlig for-
kyndte Evangelium«. Dette stadfæstes ogsaa af den førnævnte Muratoris Kanon;
som tidligere bemærket er dette Skrift forfattet omkring Aar 160. Det maa derfor antages,
at Lukas væsentlig skrev sit Evangelium efter Paulus’s mundtlige Fortælling og at
hans Arbeide skylder Paulus sin Godkjendelse i Menigheden, ligesom Markusevan-
geliet skylder Petrus sin Anseelse.
Vi maa dog ikke tro, at Lukas er en uselvstændig Forfatter, der kun gjengiver
det Evangelium, som Paulus mundtlig forkyndte. Han har sin eiendommelige Op-
fatning og er i flere Henseender meget selvstændig Af Luk· 1, 1—4 sees, at han
»nøie har efterforsket alle Ting fra først af« og af hans Skrifter fremgaar det, »at
han har bestræbt sig for at fremstille alt i sin Sammenhæng« Luk 1, Z). Af sine
Kilder nævner han blot deres Udsagn, som fra først af havde været Øienvidner
(Luk. 1, 2). Det er derfor vilkaarligt, om man her vil indlade sig paa Gjetning
og antage, at han har havt skrevne Optegnelser om disse Ting, bortseet fra de ufuld-
komne Evangelieforsøg, som han selv fortæller om (Luk. 1, 1)·. Hvad vi virkelig kan
vide med Vished er dette, at Lukas har udfyldt det almindelig mundtlig sor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
