- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
51

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Den første større Kristenforfølgelse under Nero - Jerusalems Ødelæggelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jerusalenis Ødelæggelse 51

Endelig blev den grusomme Keiser rammet af Guds Straffedom. Ved alle sine
Forbrydelser skaffede han sig tilsidst saamange Fiender, at de afsatte ham. Han
vilde i Nattens Mørke flygte til en frigiven Slaves Landgods; barbenet, i en slidt
Kappe, med dækket Hoved og tilhyllet Ansigt steg han tilhest med fire Ledsagere
Det var en srygtelig Nat. Blinkende Lyn oplyste Veien. Han hørte forbigaaende Van-
drere sige: »Det er Folk, som leder efter Keiseren«. En spurgte ham selv troskyl-
dig: »Hvad Nyt fortælles iRom om Nero?« Fuld af Rædsel kom han til Skjulestedet,
hvor han den følgende Dag fik høre, at han var dømt til nøgen at sættes i en Gabeftok
og piskes tildøde. Da opfordrede en af hans Ledsagere ham til at dræbe sig selv,
men han var for feig til at gjøre dette og raabte gjentagne Gange: »Hvilken Kunstner
dør der ikke i migt« Først, da han hørte, at de Nyttere nærmede sig, som skulde
gribe ham, tog han en Dolk, og en Frigiven hjalp ham at støde den i sin Strube.
Saa døde han i sit 31te Aar. Mange troede dog, at han levede og blot havde
trukket sig tilbage bag Eufrat for saa ved Tidens Ende at komme igjen som Ami-
krist og med sine Skarer føre Kamp mod Kristi Bekjendere.

Jernsatems Ødelæggelse

·a det sidste Forsøg paa at vinde Jødefolket i sin Helhed for Kristendommen
- is var strandet, kunde de Straffedomme, som Herren havde varslet om, ikke
" længe udeblive. Snart begyndte Ørnene at samle sig om Aadslet· Da
— - 3 den kristne Menighed i Jerusalem mærkede, at Uveiret vilde bryde løs,
flygtede dens Medlemmer til Pella, en liden Bjergby paa den anden Side af Jordan·
De mindedes Herrens Ord om Jerusalem, »at den Tid skulde komme, da Fiender
skulde beleire den og ødelægge den og ikke lade Sten paa Sten i den, fordi den ikke
kjendte sin Besøgelses Tid«. (Luk. 19, 43. 44.). De kom ogsaa ihu, at det var
Jøderne, der havde korsfæstet Jesus, stenet Stefanus, halshugget Jakob den Ældre,
stenet Jakob, Herrens Broder, forfulgt alle Apostlene, kastet dem i Fængsel, haanet
og hudstrøget dem. Romerne blev Straffens Ris for deres Vantro og Gjenstridighed.
Det ulykkelige Land fik den ene Statholder slettere end den anden. Værst af disse
var Florus, der overgik alle sine Forgjængere iUretfcerdighed og Grusomhed. »Han
opførte sig ikke som en Statholder, men som en Bøddel, siger den jødifke Historieskriver
Josefus. Det var ikke nok med, at han var saa rovgjerrig, at han plyndrede Enkelt-
mEUd- Byer og hele Landskaber, men han nedsablede ogsaa Tusinder uden nogen-
somhelst Grund. Da brast Taalmodigheden, og et Opror brød ud i Aaret 66. Jødernes
Mod og truende Holdning ængstede Florus, og han trak sig tilbage med sine Krigere
til Cæsarea. De derboende Jøder blev givne til Pris for Byens hedenske Befolkning;
Josefus fortæller, at 20,000 dræbtes. Som en Farsot udbredte Forsølgelsen sig
overalt, ·hvor Jøder og Hedninger boede om hverandre. J Tngptens Hovedstad
Alexandria blev Jødekvarteret plyndret, Husene brændte og 50,000 Mænd og Kvinder
dræbte Lignende Myrderier fandt ogsaa Sted iDamaskus og Antiokia. Kun nogle
faa reddede sig; de flygtede til Jerusalem, hvor de gjød Olje i Oprørsflammen og
opæggede Jøderne, saa de nedhuggede de romerske Soldater, der var blevne tilbage i
Byen. . Forgjæves søgte Syriens Statholder Cestius Gallus at kue Opstanden. Judæa
og Galilæa med sine faste Stæder, ja hele Palæstina var i det krigerfke Partis Magt.

J Rom forstod man ogsaa Stillingens Alvor. Da sendte Keiser Nero sin
Hærfører Vespasianus mod Jøderne· Han var en dygtig og prøvet Feltherre, der
havde kjæmpet mod Brittannierne i 30 Slag. Sammen med sin Søn Titus landede
han i Galilæa Vaaren 67 og erobrede den ene By efter den anden. Endelig drog
han ogsaa mod Jerusalem, hvor Fanatismen herskede, og forfærdelige Partikampe
rasede.· ·Da kom endnu en kort Frist for Jøderne; thi Vespasian blev trukken ind
I Stridighederne om den romerske Keisertrone efter Neros Død i Juni 68· Først
Vaaren 70 blev Krigen i Palæstina gjenoptagen, efterat Vespasian havde overvundet
48




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free