Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Jerusalems Ødelæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Den apostoliske Tid.
sine Medbeilere· Titus rykkede hurtig fra Cæsarea op mod Staden. Han slog Leir
paa Fjeldet Skopos, omsluttede Byen paa alle Kanter og begyndte Beleiringen· Det
var ved Paasketiderz Jøder fra alle Lande havde strømmet til, saa man antager, at«
der indenfor Murene ialt var 272 Million. Jøderne kjæmpede med stor Tapperhed,
men uden Nytte, da de ikke var enige. Titus bød dem flere Gange Fred og
formanede til at overgive sig, men forgjæves-. De Nidkjære (Zeloterne) havde
Byen i sin Magt og vilde ikke vide af nogen Overgivelse; i Begyndelsen havde de
Levnetsmidler nok for sig selv; thi de røvede fra de andre Jøder. Men snart opstod
Hungersnød blandt den store Mængde Man spiste de væmmeligste Ting, ja
det gik endog saa vidt, at en Moder slagtede og aad sit eget Barn. Selv de raa
Krigere vendte sig med Afsky bort fra denne Ugjerning, og da Titus fik vide det,
slog han Hænderne sammen og forsikrede, at han ikke var Skyld i saadanne Veder-
styggeligheder; han havde ofte budt Jøderne Naade. Ved Siden as Sult rafede de
blodigste Partikampe; mange søgte at rømme, men de blev fangne af romerske Sol-
dater og korsfæstede indtil 500 om Dagen. Da det rygtedes, at flere havde slugt
Guldpenge, blev disse levende opskaarne, uagtet Titus satte Dødsstraf for en slig
afskyelig Fremgangsmaade De stakkels Folk lyttede ogsaa til falske Profeter og
falske Mesfiasser (Matth. 24.), men blev skammelig bedragne af dem.
Endelig efter 5 Maaneders Beleiring lykkedes det Romerne at trænge ind i
Byen. Saa blev der et Blodbad uden Lige. Titus vilde gjerne spare Templet,
der var et af Datidens prægtigste Bygværker. »Dets ydre Udseende«, siger Josefus,
maatte sætte Sind og Sands i den høieste Forbauselse; thi det var paa alle Sider
klædt med tykke Guldplader, saa at det ved Solens Opgang kastede formelig Ild-
glands fra sig, og, ligt Solens Straaler, blændede Tilskuernes Øie For Fremmede
saa det ud som et snedækket Fjeld, thi, hvor det ikke var klædt med Guld, der
var det aldeles hvidt (af Marmor); og nogle af Stenene i det havde en Længde af
45, en Høide af 5 og en Bredde af 6 Alen«. Herrens Spaadom, at det skulde
ødelægges, gik dog i Opfyldelse. Da Romerne 10de August iAaret 70 var trængt
ind i Staden, gjorde Jøderne et Udfald, men blev jagede tilbage og skarp forfulgte.
J Stridens Hede greb en romersk Soldat en Brandfakkel, lod sig løfte iveiret og
kastede den ind i Templet gjennem det saakaldte gyldne Vindu. Jlden greb hurtig
om sig, saa Bygningen straks stod i lys Lue. Da Titus fik høre dette, ilede han
til og bød Soldaterne at slukke, men Jngen hørte derpaa. De stormede blot frem
som rasende og myrdede for Fode, faa de mange Jøder, som var samlede i
Helligdommen, omkom næsten allesammen Da Titus skjønte, at Templet ikke stod
til at redde, gik han ind og besaa det fagre Bygværk, der vakte hans høieste Be-
undring, men Røg og Flammer tvang ham til at skynde sig bort, medens Jødernes
Jammerskrig fyldte Luften. Da det var nedbrændt, plantede de romerske Soldater
deres Faner paa Tomterne, ofrede til Guderne og hilste Titus med høie Seiersraab.
Endelig blev den Del afoen, som kaldtes Zion, indtagen, Fæstningsværkerne ned-
revne og jævnede med Jorden. Kun tre Taarne og et Stykke af Muren lod de
blive staaende som et Vidnesbyrd om Romernes Tapperhed og Krigskunst.
Josefus fortæller, at under Beleiringen omkom ialt 1,100,000, medens 97,000
toges til Fange. Af disse blev en Del henrettede, og mange solgte som
Slaver; Tusinder maatte kjæmpe med vilde Dyr til Romernes Moro ved de Seiers-
fester, som blev holdte paa flere Steder. Til Erindring om denne Seier blev der
iRom bygget en prægtig Triumfbue. Paa denne har man i halvophøiet Arbeide
fremstillet, hvorledes Titus kjører som Seierherre i en Vogn, trukken af fire Heste, medens
romerske Soldater bærer de hellige Tempelkar: den syvarmedeLysestage, det gyldne Bord og
2 Sølvbasuner som Seierstegn i Triumstoget. Til Minde om Seiren over Jøderne lod
Vefpasian ogsaa slaa en Mynt med Jndskriften: Juan oapta, det overvundne Judæa;
Det er tidligere fortalt, at de Kristne før Krigens Udbrud flygtede til Pella i
Peræa. At Palæstinas kristelige Menigheder har lidt forfærdelig under Krigsaarene,
maa dog antages. De var lige meget forhadte af begge de kjæmpende Parter, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
