Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Kristendommens videre Udbredelse - Apostelen Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens videre Udbredelse. 5 5
endnu indtog det jødekristelige Standpunkt, som endnu ikke stod under paulinsk Jndflydelse
eller henhørte til den hedningekristelige Missionsgjerning, der var fremkaldt ved ham.
Hvorledes nu dette end forholder sig, saa er det dog hævet over al Tvil, at
der ogsaa i denne Tid har været arbeidet med Kraft paa Kristendommens Udbre-
delse. Dette var vistnok især Tilfældet inden de romerske, men dernæst ogsaa i de
nærmest tilgrænfende Lande. Et enkelt Vidnesbyrd herom har vi i den Klage, som
Plinius den Yngre i Begyndelsen af det andet Aarhundrede fører over Kristendom-
mens Udbredelse i Bithynien, hvor de hedenske Templer paa hans Tid næsten stod
tomme. Denne Virksomhed har væsentlig Karakteren af Hedningemission. Ligesom
tidligere synes den især at være udgaaet fra de store Stæder, hvor der allerede for
havde dannet sig betydelige Menigheder. Et saadant Midtpunkt var navnlig Rom. Herfra
maa Kristendommen være bleven bragt over til Nordafrika, hvor Karthago blev Ud-
gangspunktet for dens videre Udbredelse til Numidien og Mauritanien· Fra Rom
var det ogsaa, Evangeliet paa den Tid kom til Spanien; her fandtes allerede
tidlig Kristne og ialfald ved Midten af det andet Aarhundrede virkelige Menigheder.
En lignende Stilling i Often indtog Antiokia, hvorfra Kristendommen synes at være
udbredt til Parthien. Fra Efesus som Midtpunkt blev Evangeliet bragt til Sky-
thien, og fra Alexandria har det forplantet sig over Ægypten og Eyrene. En saadan
Gjerning kunde Kirken arbeide noksaa uhindret paa; Jødernes Magt til at forfølge
var knækket, og den romerske Stat lod de Kristne fordetmeste i Fred. Kristendom-
mens Udbredelse er dog ikke det, som giver denne Del af Aposteltidens Historie
· sin Betydning Kirkens Opgaveidenne Tid var dels at styrke og befæste den Stilling,
den havde faaet, dels at ruste og dygtiggjore sig mod Fiender, der ventede den ved
Udlobet af den apostoliske Tid. Hertil kom Arbeidet for en fuldstændig Sammen-
smeltning af jodiske og hedenske Elementer i Menighederne samt den indre Udvikling
og fastere Ordning af Kirkens Gudstjeneste og Forfatning
Apostelen Johannes
postelen Johannes er efter de tre første Evangeliers Vidnesbyrd (Matth. 4,
";" 21, Mark. 1, 19, Luk. 5, 10, Matth 10, 2, Mark. 3, 17) en Søn af Fiskeren
· " Zebedæus og hans Hustru Salome. De boede ved Genesareth Sø. Medens
—— - « hans Fader ikke engang nævnes blandt dem, somi Galilæa troede paa Jesus,
hørte Moderen sandsynligvis til de fromme Kvinder, som ledsagede Herren paa hans Van-
dringer og understøttede ham med sin Formue (Luk· 8, 1—3). Lukas nævner hende
her ikke ved Navn, men ifølge Matth. 27, 55. 56 og Mark. 15, 40 er hun blandt
dem, som fulgte Frelseren paa hans Vei til Jerusalem næst før den sidste Vanske-
fest, og som stod under hans Kors (Matth. 27, 56; Mark. 15, 40). Efter Mark.
16, 1 er hun ogsaa en af de Kvinder, som kjøbte Specerier efter Jesu Død til hans
ærefulde Begravelse, og som gik tidlig til Graven den tredie Dag, paa Opstandelsens
Morgen, for at vise den elskede Herre og Mester den sidste Ære Man ser heraf
allerede, at Johannes’s Familie ikke hørte til de egentlige Fattige, men den galilæiske
Middelstand· Af Mark. 1, 20 sees tillige, at Faderen holdt Leiesvende. Jngen afde
galilæiske Apostle og deres Familier hørte til de uformuende og forretningsleise Fat-
tige. De var nok fattige, men i den Betydning, som Jesus tager Ordet, naar han
i Bjergprædikenen priser de Fattige i Aanden salige (Matth. 5, 3). Timelig fattige
blev de for Herrens Skyld i sit apostoliske Embede, ligesom han selv blev fattig for
vor Skyld og ikke havde det, hvortil han kunde hælde sit Hoved (Luk. 9, 57).
Det er høist sandsynlig, at Johannes’s Familie, især Sønnerne, hørte til dem,
som levende beskjæftigede sig med Tidens messianske Forhaabninger, foruden at" For-
ældre og Sønner havde det sædvanlige Kjendskab til det gamle Testamente, som
lærtes i Synagogerne· For Faderen Zebedæus’s Vedkommende veed man Jntet om
dette med Bestemthed; han synes at have været en virksom Mand i sit ydre Kald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
