Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - De kirkelige Embeder i den apostoliske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Den apostoliske Tid.
allerede før Apostlene gik bort fra sin rige Virksomhed, indtraadte der en Forandring
med Hensyn til de Ældstes Embede. Inden disses Raad blev det mere og mere
almindeligt, at der fandtes en, som udmærkede sig fremfor de Andre baade ved Aands-
gaver og Arbeidsdygtighed; denne fik derfor større Indflydelse. Det var naturligt
og faldt af sig selv i vanskelige Tider. En saadan var i fortrinlig Grad Jakob den
Retfærdige, Forstander for Modermenigheden i Ierusalem· Uagtet han baade havde
Overopsynet med et Kristensamfund, der i hans Levetid rimeligvis mindst tællede
30,000 og tillige den øverste Ledelse af alle kristne Iødemenigheder i Adspredelsen, har
han dog ingen Titel, men kaldes blot Jakob, Herrens Broder. I denne Betegnelse
laa der imidlertid mere end i den Biskop-Titel, en senere Tid har stjænket ham.
Clemens Romanus var rimeligvis ogsaa en slig sremragende LEldste med Indflydelse
i vide Kredse. Efter Apostlenes Død skiftede efterhaanden Presbyterembedet Karakter,
idet deraf lidt efter lidt udviklede sig det senere Bispeeinbede Det fremgaar af
Pastoralbrevene samt Iohannes’s, Iudas’s og Petrus’s andet Brev, at denne Udvikling
ikke var af guddommelig Oprindelse og ikke heller fremmet af Apostlene, men maa
udelukkende ansees at være af kirkeligt Ophav.
Om Presbyternes Valg og Indvielse haves kun sparsomme Oplysninger. De
findes væsentlig i Ap. Gj. 14, 22. 23 og Titus 1, 5. Af disse Steder freinlyser,
at Paulus og Barnabas har udvalgt Ældste og sat dem til Ledere over de nystiftede
Menigheder, samt at førstnævnte overdrog Titus under dennes Ophold paa Kreta at
gjøre det samme. Det maa ogsaa antages, at Paulus ved andre Leiligheder har
givet flere af sine Medhjælpere det samme Opdrag, som Titus dengang fik. Valget
af de LEldste er altsaa, efter hvad vi ved om apostolisk Skik og Brug, foretaget dels
af Paulus, dels af hans Medhjælpere, der i disse og lignende Tilfælde optræder
som et Slags Missionsbiskopper. Heraf kan man kun forklare sig det ellers ufor-
staaelige Særsyn, at medens Paulus i sine Skrivelser til de forskjellige Menigheder
ikke med et eneste Ord berører Spørgsmaalet om, hvilke Egenskaber de vordende
Ældste bør være i Besiddelse af, saa giver han i sine Breve til Titus (Tit. 1, 6 flg.)
og Timotheus (1 Tim. 3, 2 flg.; 2 Tim. 2, 24 flg.) udførlige Forskrifter om,
baade hvorledes han ikke bør være, og hvorledes han bør være. Thi det var
hans Medhjælpere og ikke de enkelte Kristensamsund, som behøvede Vink i saa Hen-
seende. Det er dog rimeligt, at hverken Apostlene eller deres Medhjælpere valgte
nogen til Ældste uden efter Samraad med Menighedernez senere i Kirkens Historie havde
disse ogsaa en Bifaldsret ved saadanne Valg. Lægger man imidlertid Mærke til,
at Forholdet mellem de nystiftede Forsamlinger og de apostoliske Mænd i Begyndelsen
maa tænkes at have været som Børnene til Faderen, og dernæst, at det vel i de
fleste Tilfælde ligesom fulgte af sig selv, hvilke Mænd, der paa Grund af sin Ud-
rustning og Aandens Gaver burde udkaares til Ældste, saa tør man vistnok ikke
lægge synderlig stor Vægt paa Menighedernes Medvirken ved Valget af Presbytere.
Hver Enkelt blev indviet af Paulus eller hans Medhjælpere under Bøn og Haands-
paalæggelse af de øvrige tilstedeværende Ældste (Ap. Gj 6, 6. 13, 3, 14, 23·
1 Tim. 4, 14). Af det sidst anførte Sted sees, at der ved Indvielsen meddeltes
Naadegaver til Gjerningen, naar Hjertet var trofast mod Herren. «
Ved Siden af de apostoliske Menigheders Forstandere forekommer der ogsaa
Diakoner eller Tjenere (Fil. 1, 1. Rom. 12, 7. 1 Tim. 3, 8 flg.). De be-
gyndte sin Virksomhed tidligere end Presbyternez Indsættelsen af de første Diakoner
i Ierusalem er allerede omtalt. Da Valget af ,,de Syv« i Ap. Gj. 6, 1 flg. netop
er fremgaaet for at lette Apostlene en Del af Arbeider og give dem mere Tid til
Ordets Tjeneste, saa synes det at være klart, at vi her staar ved dette Embedes
Oprindelse Med Hensyn til Valget af disse Diakoner i Forsamlingerne udenfor
Ierusalem haves ingen Efterretning; men det er saare rimeligt, at samme Frem-
gangsmaade blev fulgt, som ved de første Diakoners Valg. Og herom giver Ap.
Gj. fuld Besked Alle Medlemmeri Modermenigheden opfordres til at »udse« syv
Mænd, »som har godt Vidnesbyrd, fulde af Aand og Visdom-’ og efterat de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
