Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - De kirkelige Embeder i den apostoliske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kirkelige Embeder. 69
Troende har foretaget sit Valg, ,,indsatte« Apostlene dem i deres Forretning ,,under
Bøn og Haandspaalæggelse« (Ap. Gj. 6, 6). At Apostlene ved denne Leilighed
lader Brodersamfundet foretage det foreløbige Valg sker rimeligvis, fordi de vilde
undgaa alt ondt Skin og gjøre Menithderne medansvarlige. Det maatte ogsaa
være saa, for at ikke Menighedens jordiske’ Gaver skulde komme i Hænderne paa andre
end dem, som de Troende selv skjænkede sin fulde Tillid. De Udkaarede var alle
Hellenister, fordi Klagen over de Fattiges Tilsidesættelse kom fra græske Jøder. Det
lader til, at de første Diakoner ved Siden af sit egentlige Arbeide, at uddele Kjær-
lighedsgaverne og tage sig af de Nødlidende, ogsaa havde en Evangelists Gjerning
med Ordets Forkyndelse Jalfald sees dette at have været Tilfælde med Stefanus
(Ap. Gj. 6, 8 flg.) og Filippus (Ap. Gj. 8, 5——13, 26——40. 21, 8). Senere
spores ikke, at de har taget Del i Apostlenes TlJiissionsvirksomhed De helligede sig
mere udelukkende til Omsorgen for de Fattige og Syge og hengav sig til den smukke
Tjeneste at hjælpe, som Paulus omtaler i 1 Kor. 12, 28. Man ved, at Diakonerne
i Jerusalem blev valgt for at tjene ved Bordene; senere holdes der ikke andre fælles
Bespisninger end Kjærlighedsmaaltidernez under disse nød man, som bekjendt, ogsaa
den hellige Nadvere. Ved Siden as deres Barmhjertighedsgjerning« var det over-
draget Diakonerne at ordne Alt, som angik Gudstjenestens ydre Enkexk er. De af
Paulus givne Forskrifter, om hvilke Egenskaber han forlanger af Diak« ’ e (l Tim.
3, 8 flg.), angaar ligesaa meget den Paalidelighed, han fordrer af." holdere over
jordisk Gods, som den Værdighed i Livet, der sømmer sig for Helligdio mens Vogtere.
Det ligger ogsaa nær at antage, at de forkyndte Ordet i de Troendes Forsamling
og deltog i den første Daabsunderoisning; som Apostelen udtrykkelig tilkjendegiver
(1 Tim. 3, 13), blev for de fleste Diakoner deres Embede et Trin til et høiere;
»thi de, sam tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig
stor Frimodighed i Troen paa Kristum Jesum.«
Hvad deres kirkelige Stilling forøvrigt angaar, saa ser vi, at de staar under
Opsigt og Ledelse af Presbyterne, efterat det havde vist sig nødvendigt at indsætte
disse—z»ved Siden af Apostlene· Paulus og Barnabas overgioer de indsamlede Gaver
til defÆldste (Ap. Gj. 11, 30), der da selvfølge ig lod Diakonerne uddele dem
under sit Overopsyn. "
Foruden mandlige Diakoner omtales ogsaa koindelige Tjenerinder i Menig-
hederne, hvilke senere fik Navn af Diakonissersi Det var saa naturligt, at Kristen-
dommen, der gjengav Kvinden hendes Rettigheder og hævede hende op af den For-
nedrelse, hvori hun var kommen under Hedenskabet, ogsaa tog hende i sin Tjeneste
Vi ser, at den Herre Kristus selv var omgiven af en Skare hellige Kvinder. Det
nye Testamente nævner Martha og Maria (Luk. 10, 38——42. Joh. 11, 1—45.
12, 1——8), Maria, Jakobs og Jose Moder (Matth. 27, 56. Mark. 15, 40——41.
16, 7) og Salome (Matth. 27, 56. Mark. 15, 40. 16, 1), Maria Magdalena
(Matth. 27, 56. Mark. 15, 40· 16, 1. 9 og Luk 8, 9), Johanna (Luk. 8, 3) og
Susanna (Luk. 8, 3), der ei blot lyttede til hans Guddomstale, men ogsaa kom
ham tilhjælp med deres Gods (Luk. 8, 3), fulgte ham, hvor han gik (Matth. 27,
55 flg. Luk 8, 1——2), græd ved hans Kors (Matth· 15, 40 flg. Joh. 19, 25. Luk
23, 49), gik til Graven med deres Salve (Matth. 27« 55—61· 28, 1 flg. Mark.
16, 1 flg. Luk 24, 1 flg. og Joh. 20, 1 flg.) og jublede ved hans Opstandelse
(Matth. 28, 1 flg. Mark. 16, 9. Luk 24, 1 flg. Joh. 20, 1 flg.). Her frem-
træder som i et stort Forbillede Kirkens Diakonisserz thi mod ham, der er Legemets
Hoved, øvede Kvinderne allerede dengang de samme Kjærlighedsgjerninger, som de senere
kom til·at øve mod alle dem, der blev Lemmer paa Menighedens Legeme. Og
som Kvtnderae fulgte Herren, saaledes sluttede de sig snart til hans Apostle, der
holdt endrægttg ved i Bøn og Paakaldelse tilligemed Kvinderne og Maria, Jesu
Moder, og hans Brødre (Ap· Gj. 1, 14). Og hvor Apostlene kom frem i Verden
3- Jeg følger Biskop Harald Steins Fremstilling af denne Sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
