- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
73

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - De kirkelige Embeder i den apostoliske Tid - De overordentlige Naadegaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De kirkelige Embeder. 73

om Guds Menigheds Trængsler, Kampe og Seire (Joh. Aab.); prædiker han til For-
maning og Trøst, saa træder Personligheden i den Grad tilbage, at han kun bliver
den Mund, hvorigjennem enten den himmelfarne Kristus eller den Helligaand vidner
(se f. Eks. Aab. 2, 2 og 7). Aposteltidens Profet taler dog ikke i Henrykkelse, men
i fuldt bevidst Tilstand og meddeler det Modtagne i et for alle forstaaeligt Sprog
(1 Kor. 14, 3. 14). — Af de apostoliske Arbeidere er allerede tidligere nævnt
Evangelis.terne; de var den Tids Missionærer; hyppigst omtales dei Forbindelse
med Paulus, som hans Medarbeidere, og kaldes dels Evangelister (Ap. Gj. 8, 26;
21, 8. 2 Tim. 4, 5), dels endog Apostle (Ap. Gj. 14, 4. 14. Rom. 16, 7.
2 Kor. 8, 23. Fil. 2, 25)· Deres Gjerning var at forkynde Frelsens Evagelium
samt hjælpe til med Ordningen af Menighederne og føre disse videre frem i Sand-
heden, til de havde naaet til ,,Enhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til Mands
Modenhed, til Kristi Fyldes voksne Alder« (Ef. 4, 13).

Ytte overordentlige Uaadeganer

sg det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kjød, og
» Eders Sønner og Eders Døtre skal profetere; Eders LEldste skal drømme
«««’·T Drømme og Eders unge Karle se Syner. Ogsaa over Tjenere og over
-——« –—«-:«-« Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand« (Joel 3, 1
flg.). Denne herlige Spaadom fik sin første Opfyldelse paa Pintsefesten, da Aanden
blev udgydt over de forsamlede Troende, og en Rigdoms Fylde af Naadegaver
skjænkedes den nystiftede Menighed. Derfor er Embederne ikke det eiendommelige
og væsentlige ved de apostoliske Menigheder, men Aandens Naadegaver, der blev
stjænket alle dem, som var modtagelige. Det var Naadegaverne, som gav Embederne
sin Fylde og Betydning; de alene gjorde Judehaverne skikkede til at arbeide til
Guds Ære og Menighedens Opbyggelse. Det er ogsaa klart, at det er gjennem dem,
at Herren selv virker ved Aanden i sin Kirke indtil Dagenes Ende. Ligesom hver i
Menigheden er et Lem paa Legemet, saaledes har og hver sin Gjerning, som man
ikke uden Skade for sig selv og det Heles Vækst i Sandhed og Kjærlighed kan und-
drage sig for (1 Kor. 14, 6—19; 12, 4 flg. og 12, 12 flg.). Særlig gjælder det
under alt at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand. J samme Grad, som Kri-
stensamfundet er tro i at bygge videre efter den apostoliske Anvisning paa Apostlenes
og Profeternes Grundvold med Kristus som Hovedhjørnestenen (Ef. 2, 20—21), vil
den bevare og udvikle Naadegaverne og tiltage i indre og ydre Vækst og Fasthed,
indtil dens høie og herlige Maal er naaet. .

Aandens Udgydelse og Aandens Gaver var en Virkning og nødvendig Følge
af Jesu Frelsergjerning Efter sin Ophøielse var det ham, som paa Pintsedagen
udgjød Aanden over sine Disciple (Ap. Gj. 2, 33· Tit. 3, 6) og lod ske Tegn
og Undre gjennem dem (Ap. Gj. 14, 3). At de overordentlige Naadegaver, som
Paulussaa udsørlig omtaler i 1 Kor. 12 og 14 Kap., ogsaa tillagdes stor Betydning,
kan man let forstaa. Dette fremlyser klart af Petrus’s Ord i Ap. Gj. 15, 8 flg.
Her anføres Tungetalen, der fandt Sted ved Kornelius«s Omvendelse, som et Bevis
paa, at Gud gjør ingen Forskjel mellem Jøde- og Hedningekristne, naar det gjælder
Aandens Meddelelse. Derfor maatte heller intet træde hindrende iveien for Aandens
Gaver, og derved fik de ogsaa et saa vidt Spillerum under de gudstjenstlige Sam-
menkomster. Aandens Virksomhed maatte ikke hindres, og deres Ord, som talte,
overvældede af Aanden, nød den allerhøieste Anseelse; det var jo Guds Aand, som
gjennem dem talte til Menigheden. Ogsaa paa dem, som stod udenfor, maatte





« saadant gjøre et overvældende Jndtrykz det sees af Beretningen om Pintsedagens

Begivenheder og af Paulus’s Ord i 1 Kor. 14, 25: naar Hedningen kommer ind i
de Kristnes Forsamling og føler sig truffet i sit Juderste af, hvorledes Profeten
aabenbarer alle hans Hjertes Hemmeligheder, da falder han paa sit Ansigt og beder
til Gud, idet han bekjender: »Sandelig Gud er iblandt Eder!« Derfor er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free