Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - De overordentlige Naadegaver - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Den apostoliske Tid-
Vanskeligheder mangengang at skjelne mellem Virkningerne af Aanden og Djævlene·
Den store Forskjel ligger dog deri, at medens de onde Aanders Gjerninger er
skadelige og fremkalder Lidelse og Sygdom (Matth. 15, 22 flg. 17, 15), bærer den
Helligaands Virksomhed altid Velsignelse med sig og giver Magt til at helbrede Syge
og uddrive Djævle; den Slags Undere kunde de onde Aander ikke gjøre (Joh. 10,
21). Djævelens Magt er ogsaa uendelig liden mod Guds; det Syndens Menneske
skal gjøre Tegn og Undere ved Satans Magt, men den Herre Jesus skal fortære
ham med sin Munds Aande (2 Thess. 2, 8 flg.). Til Værn mod Syndens Bedrag
gives der i Guds Ord et sikkert Kjendetegn paa, at en Undergjerning var en Virk-
ning af Guds Aand, nemlig at den skeede i Guds eller Jesu Navn (Mark. 9, 39;
1 Kor. 12, 1——3). Bekjendelsen til Kristus er det ufeilbare Bevis sor, at Vedkom-
mende gjør de overnaturlige Ting dreven af hans Aand. Den, som gjør Undere i
Guds Navn, profeterer i Guds Navn, er fyldt af Guds Aand (1 Joh. 4, 1—3).
Efter at have omtalt Naadegaverne og blandt disse ogsaa de forskjellige Embeder
(1 Kor. 12, 28) siger Paulus: »Tragter efter de bedste Naadegaverl Og yder-
mere vil jeg vise Eder den ypperste Vei« (1 Kor. 12, 31). Denne er Kjærlig-
heden, som han derefter saa herlig priser i 1 Kor. 13 Kap; han indskjcerper Menig-
heden, at alle andre Gaver, selv de største, er for Jntet at regne og uden Betyd-
ning for en selv og for Andre uden Kjærligheden, der er Hjertet i Kristendommen
og det, som skal gjennemtrænge og beherske Naadegaverne og Tjenesterne i Menig-
heden· Først naar dette sker, kan alt blive til Guds Ære og Sjælene til sand Op-
byggelse og Velsignelse for Tid og Evighed.
Gudstjenesten i den apostoliske Tid.
·.en kristelige Gudstjenestes Historie er meget lærerig og opbyggelig, men
·» intet Afsnit i denne kan maale sig med den apostoliske Tid; den er ikke
« i alene Begyndelsen til den senere Udvikling, men har en særegen Betyd-
– i ·ning ,,ved de aandelige Naadegavers Fylde og navnlig det apostoliske
rds og Embedes trygge Veiledning ogsaa med Hensyn til de gudstjenstlige For-
mer.« En opmærksom Bibellæser vil af det nye Testamente have seet, at Guds-
tjenesten og dens Udvikling arter sig noget forskjellig mellem Jødekristne i det hellige
Land og Hedningekristne udenfor dette. De temmelig sparsomme Oplysninger, som
vi har om Gudstjenestens Grundtræk blandt Jødekristne, findes i Ap. Gj., Jakobs
Brev og Hebræerbrevet, medens særlig Korintherbrevene spreder Lys over den samme
Sag, hvad de hedningekriftelige Menigheder angaar. Det fremlyser med fuld Klarhed,
at der saavel inden jodekristne som inden hedningekristne Menigheder er en dobbelt
Række gudstjenstlige Sammenkomster, en offentlig om Morgenen med mere missio-
nerende Præg og Evangelieforkyndelsen som Midtpunkt og en privat om Aftenen,
alene for den dvbte og troende Menighed med den hellige Nadvere som Midtpunkt.
De vigtigste Hovedstykkeri Gudstjenesten findes angivne i Ap. Gj. 4, 42: »Og
de hengav sig med Jver til Apostlenes Undervisning og til Samfundet, til Brøds-
brydelsen og til Bønnerne.« Det er indlysende, at ved det første af disse fire
Stykker menes Apostlenes mundtlige Belærelfe og Undervisning baade i Menigheden
og udenfor denne, naar de som Missionærer forkyndte Evangeliet for dem, som
endnu ikke havde antaget Troen. Brvdsbrydelsen betegner vist ikke bare Nadveren,
men ogsaa de Festmaaltider, som senere kaldes Agaper (Jud. 12), der rimeligvis
afsluttedes med Alterens Sakramente. Ved det sidst nævnte Stykke bringes vi til at
tænke paa Fællesbønner as enhver Art, dels gammeltestamentlige Salmer, dels
jødifke Bønner, dels ogsaa frie Hjerteudgydelser, som i Ap. Gj. 4, 24 flg. Hvad
der menes med det andet Led i denne Opregning, har de Lærde ikke været enige om;
rettest og simplest er det vistnok at forstaa det som broderligt Samfund eller broderlig
Omgjængelse og Samling; thi et saadant Brodersamfund er jo Gudstjenestens Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
