Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Den apostoliske Tid.
Tempeltjenesten og Ofringerne, kan man dels se af Hebræerbrevet, dels af forskjellige
Ytringer hos Paulus. Det er saare betegnende, naar han skriver: »Ogsaa vort Paaske-
lam er slagtet, nemlig Kristus«. (1 Kor. 5, 7). ,,Medens Tempeltjenesten for det
gamle Israel havde været en stor Profeti, der pegede fremad, maatte disse Ofringer
i det nye Israels Øine være Handlinger, der viste tilbage til Offeret paa Golgatha.
Trods Langfredag vedblev Apostlerne derfor at færdes i Templet; thi de havde jo
en Gjerning der. De Aar, i hvilke de skulde være Kristi Vidner i Ierusalem (Ap.
Gj. 1, 4. 8) var en Forlængelse af Naadetiden for Iødefolket, og for at finde de
længselsfulde i Israel maatte de søge til Templet«. (Luk. 2, 27. 37). I Sammen-
hæng med nysomtalte evangeliske Gudstjenester i Templet staar ogsaa de Iødekristnes
Deltagelse iSynagogetjenesten; denne var vel ikke saameget en Gudstjeneste som
en Undervisning eller en Skole, men havde dog ogsaa et opbyggeligt Præg Især
af Ap. Gj. 18, 21 kan vi slutte os til, at Iødekriftne vedblev at søge Synagogen
paa sit Hjemsted, som de i Ierusalem søgte Templet. Ogsaa iSynagogen optraadte
Apostlene med sin Prædiken om Kristus, som Apostelhiftorien saa ofte vidner om
Paulus. De Kristne kunde altsaa der dels tilfredsstille sin almindelige religiøse
Trang, idet jo Loven og Profeterne forelcestes, dels ogsaa ved Leilighed høre ligefrem
kristelig Forkyndelse, naar en Apostel eller Evangelist missionerende optraadte i disse
Jødernes Forsamlingshuse »Af Lukas’s Skildring kan vi slutte os til Indholdet af
denne offentlige Forkyndelse i Ierusalems Tempel og Adspredelsens Synagoger. Kjær-
nen i Peters Taler paa Pintsedagen og iSalomos Buegang vak et Vidnesbyrd
om Frelsens store Kjendsgjerninger og en indtrængende Formaning til Tilhørerne om
at omvende sig og søge Syndernes Forladelse (Ap. Gj. 2, 38; 3, 19). Paulus’s
Forkyndelse i Synagogerne betegnes af Lukas som en overbevisende Prædiken om
de Ting, der hører til Guds Rige (Ap. Gj. 19, 8; jvfr. 1, 3), og Hedningeapofte-
len siger selv mod Slutningen af sit Liv, at det havde været hans Formaal: ,,for
Jøder og Grækere at aflægge et Vidnesbyrd om Omvendelse til Gud og Tro paa
vor Herre Iesus Kristus«. (Ap. Gj. 20, 21; 26, 18; jvfr. Matth 4, 17). ·
Saaledes var den jodekristne Gudstjeneste, forsaavidt den knyttede sig til den
offentlige jødiske Gudstjeneste. Sit nye ligefrem kristelige Præg fik den ved den
apostoliske Prædiken af Kristus i niisfionerecide Aand, hvorved ogsaa de gamle For-
mer, Ofrene, Bønnerne, Skriftlæsningen fik et nyt Indhold; de stobte det nye Troes-
livs Fylde ind i de gamle Opbyggelsesformer. Desuden maa det ikke glemmes, at
Synagogetjenesten sik en Betydning for den kristelige Gudstjeneste, som rak langt ud
over Iødedommens særlige Bestaaen. Den har afsat i denne betydningsfulde Spor.
,,Ligesom den kristne Kirke har Navnene Paaske, Pintse og hver syoende Dags Fest-
ligholdelse fra Iødedommen, men har fyldt det alt med en ny Aand og skabt det
selvstændig ud af sig selv, saaledes har den ogsaa laant gudstjenstlige Former fra
Synagogen, men har gjort dem nye ved den nye Aand. Den gamle Pagt havde
ikke udarbeidet disse Former til Unytte, men under Guds Ledelse, at de skulde komme
hans Kirke til Gode. Lad os derfor her fremstille Hovedtrækkene af Sabbatordenen i
Synagogen Først Bønner. Saa et Afsnit af Loven, dernæst et Afsnit af Profeterne
Derncest et forklarende opbyggeligt Foredrag, som ethvert læredygtigt Menighedslem
kunde overtage. Tilsidst Forstanderens Velsignelse med Menighedens Amen. At vi i
Hovedtrækkene endnu har disse samme Stykker, nytestanientlig oversatte, er umiskjende-
lig: Bøn, Epistel, Evangelium, Prædiken, Velsignelse, Amen«. (Gustav Ie·nfen).
Det er dog let at forstaa, at de Kristne ikke kunde være tilfredsstillede ved
denne Deltagelse i den gamle Pagts Gudstjeneste. Den Aand, som boede og virkede
i dem og de Naademidler, som var dem betroede, drev dem til en særlig kristelig
Menighedsgudstjenefte. Saadanne holdt da de Troende og Døbte fra den første
Tid af dels i ,,Salen«, nær Templet (Ap. Gj. 1, 13; 2, 1 flg.»), Og dsl-? I støtte
og mindre Huse (Ap. Gj. 2, 46; 5, 42). Navnlig omtales Marias Hus —i Ierusa-
lem (Ap. Gj. 12, 5. 12.), hvor Mange var forsamlede og bad, da Petrus ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
