Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Det kristelige Liv og Kirketugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Den apostoliske Tid-
Kjærlighed Denne rene og hengivne Kjærligheds Væsen er Opofrelsens Aand.
Sit Navn som sin Karakter har den modtaget af Evangeliet. Den heder barmhjertig
Kjærlighed (1 Kor. 13, 1 flg.). Vi har seet, at den først aabenbarede sig indenfor
Familiens snævrere Kreds; men den blev ikke indskrænket dertil. Den omfatter alle
Mennesker med sin inderlige Barmhjertighed, og medens Nationalaanden i Oldtiden
reiste store Skranker mellem de forskjellige Folkeslag, der gjensidig kaldte hinanden
Barbarer og Fremmede, kjender den Kristne ikke mere til disse Benævnelser. Han
ved, at al Menneskens Slægt er bleven til af et Blod (Ap. Gj. 17, 26). Det var
dog fornemmelig i Menigheden, at den kristelige Kjærlighed fandt sin Næring Et
aandeligt, ømt og fast Baand sammenknyttede dem, der havde samme Tro. For
tydeligere at betegne, at de kun udgjorde en Familie i Gud, kaldte de hinanden
Brødre, bevidste sin Kjærlighed ved at hilse hinanden med Broderkysset og var
som et Legeme og en Aand (Rom. 8, 12; 14, 10; 1 Kor. 6, 6; Ef. 6, 10;
Fil. 1, 14; 1 Pet. 2, 17; Rom. 16, 16; 1 Kor.16, 20; 2 Kor, 13, 12; 1 Thess
5, 26; 1 Pet. 5, 14). Lukas har uovertruffet skildret deres rige Kjærlighed saaledes:
»Men hele de Troendes Mængde havde et Hjerte og en Sjæl; og ikke En sagde,
at noget af hans Gods var hans Eget, men de havde Alt tilfælles Og med stor
Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrd om den Herres Jesu Opstandelse, og der var
stor Naade over dem Alle. Thi faa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem
og frembar Værdien af det Solgte og lagde den for Apostlenes Fødder; men der
blev uddelt til Enhver, eftersom han havde Behov. Men Joses, som af Apostlene
kaldtes med Tilnavnet Barnabas, det er udlagt Trøstens Søn, en Levit, født paa
Cypern, solgte en Ager, som han havde, og bragte Pengene og lagde dem for
Apostlenes Fødder« (Ap. Gj. 4, 32—36).
Det fremlyser heraf, at Broderkjærligheden fra Begyndelsen af især viste sig
virksom i kristelig Fattigpleie, og at Omsorgen for de Nodlidende gav sig Udtryk i
frivilligt Eiendomsfællesskab (se ogsaa Ap. Gj. 2, 44 flg.; 5, 1 flg.). Modermenig-
heden i Jerusalem var fra først af igrunden kun en Udvidelse af den Discipelkreds,
som Herren selv havde samlet om sig. Ligesom denne Kreds bærer ogsaa hin Me-
nighed Præget af et Familiesamfund, hvis Lemmer havde alt tilfælles, idet dei
fri Kjærlighed delte, hvad de havde, med hverandre, eftersom Enhver trængte noget.
Dette Eiendomsfeellesskab var saaledes ingen fast Ordning, men en utvungen Ytring
af de Troendes offervillige Broderkjærlighed. Den var heller ikke væsentlig forskjellig
fra den Maade, hvorpaa de andre Menigheder understøttede de Trængende ved
Hjælp af de mere Velstaaendes frivillige Kjærlighedsgaver (Ap. Gj. 9, 36). Det er
ogsaa soleklart af Lukas’s Ord, at der hverken var Tale om nogen Tvang eller en
fuldstændig Opgivelse af al personlig Eiendom og endnu mindre om en lige Deling
af Eiendommene mellem Samfundets Medlemmer. Den Tids Kristne danner en
fuldstændig Modsætning til Nutidens Kommunister.
Et andet Udtryk for den Familiekjærlighed, hvormed de Enkelte inden de apo-
stoliske Menigheder omfattede hverandre, var de oftere omtalte Agaper eller fælles
Kjærlighedsmaaltider. Ogsaa ved disse sørgede man sæt-lig for de Fattige (Jud. 12.
1 Kor. 11, 20 flg.). J Begyndelsen daglig, men senere paa enkelte bestemte Dage
samledes Menigheden til fælles Maaltiderz Enhver bragte med sig, hvad han
formaaede af Mad og Drikke til fælles Nydelse Det var dog ikke bare indenfor
den enkelte Menighed, denne meddelende Broderkjcerlighed kom tilsyne, men ogsaa i de
forskjellige Menigheders Forhold til hverandre. Den gav sig her færlig Udtryk i
Judsamling af frivillige Kjærlighedsgaver, hvormed de mere velstaaende hedningekristne
Menigheder lagde for Dagen sin broderlig Kjærlighed overfor den fattige og nød-
lidende Modermenighed iJerusalem. Paa denne Vis bragte de ogsaa i Gjerning
sin Tak for de aandelige Gaver, som de havde modtaget af den. Disse Kjærligheds-
gaver var tillige et synligt Vidnesbyrd om Kjærlighedssamfundet mellem Hedninger
og Jøder; Skillevæggen mellem de forskjellige Folkeslag var nedbrudt ved den kristelige
Broderkjaerlighed, som var fremgaaet af Kristi Verdensforsoning. (Ef. 2, 14-22)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
