Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Ignatius - De Kristnes Kaar i Hadrians Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Kristensorfolgelscrnes Tid-
sig selv: ,,Nu er det Øieblikket til at bede om at faa Gud til Eie, som Styr-
manden beder om en gunstig Vind og den af Stormen omtumlede Sømand om at
naa Havnen.« Hans Kjærlighed til sine Fiender fremgaar af følgende: »Værer
blide og medlidende ligeoverfor deres Ondskab! Stiller Eders Bønner ligeoverfor
deres Bespottelser, Eders Fastholden ved Troen ligeoverfor deres Vildfarelse, Eders
Blidhed ligeoverfor deres Haardhed, og søger aldrig at kappes med dem i Had og
Hevngjerrighedl Efterligner Herren i Taalmodighed! Hvem har været mere bespottet
og forhaanet?« Man maa ikke glemme, at den, som skrev disse Ord, var paa Veien
til Rom for at kastes for de vilde Dyr.
Jo nærmere han rykkede Maalet, desto mere blev alt jordisk tilbagetrængt »Ver-
dens Fyrste,« skriver han til Menigheden i Rom, »tcenker at drage mig bort og
forlede mig til Utroskab mod Gud. Jngen af Eder maa staa ham bi, men staar
mig, det er Gud, bi. Haver ikke Jesus Kristus i Munden og Verden i Hjertet!
» JngenFalskhed bo hos Eder! Og naar jeg kommer til Eder, og jeg maaske skulde
bede (Eder at gjørenoget for at frelse mit Liv), saatror mig ikke; tror kun det, som
jeg nu skriver til Eder! Levende skriver jeg til Eder, men jeg længes efter at dø.
Min Kjærlighed er korsfæstet, og der er ingen Jld i mig, der brænder for noget.
somhelst jordisk. Men der er i mig et levende Vand, som siger indvortes til mig:
Kom til Faderen! Jeg begjærer ikke det Forgjængeliges Næring eller dette Livs
Glæden Guds Brød længes jeg efter, hvilket er Jesu Kristi, Davids— Søns Kjød,
oz den Drik, som jeg begjærer, er hans Blod, som er den uforgjængelige Kjærlighed.«
J et ophøiet Billede sammenligner han Døden med en smuk Solnedgang, der
gaar forud for en guddommelig Dags straalende Frembrud. Troen har aabnet ham
en herlig Udsigt ind i Evigheden. Ved Korset løfter Jesus Kristus de levende Stene,
som han føier ind i det aandelige Tempel, og bærer dem til Toppen af den Byg-
ning, der reiser sig til Guds Ære Til de Kristne i Rom, som vilde gjøre alt
muligt for at fri ham fra Martyrdøden, skriver han: «Jeg er bange for Eders
Kjærlighed! Lad mig blive de vilde Dyrs Bytte, for at Gud kan blive min Eiendom.
Jeg er Guds Hvedez de vilde Dyrs Tænder skal knuse mig, for at jeg kan blive
min Guds rensede Brod. Lænker og Kors, Benenes Knusen, de vilde Dyrs Glubsk-
hed, Lemmernes Mishandling og Legemets fuldstændige Tilintetgjørelse, alle disse
djævelske Planer maa gjerne komme over mig, naar jeg kun beholder Jesus Kristus.«
Han fik sit Ønske opfyldt. Han led Døden ydmyg og gudhengiven, men uden Op-
sigt som Petrus og Paulus· Man antager almindelig, at han beseglede sin Tro
med sit Blod i Aaret 107; andre mener, at det skeede i 115.
De Kristncs Kaar i Hadrians Dage
Ufschjfter Trajan fulgte hans Slægtning Hadrian (117—138). Ligesom sin
s- ! Forajænger var han af spansk Herkomst· Han var en aaben og liberal
Karakter, men tillige et fantastisk og heftigt Gemyt. Han var baade
– — Kunstner og Sofist, men taalte ingen Modsigelse eller Kritik og var den af
lle romerske Keisere før Julian, som var mest besjælet af den græske Aand; det
moderne Væsen kommer stærkt frem. Derfor var han i høi Grad reiselysten og
begjærlig efter at lære alt Nyt at kjende. Hans Videbegjærlighed var stor, og han
fuskede i næsten alle Videnskaber. I Stedet for at tænke paa nye Erobringer an-
vendte han sine Evner til at befæste sine vidtstrakte Besiddelser, til at fremme Dan-
nelse, Handel og Videnskaber. Han bereiste Provinserne, endog Britannien, og
man har Medaljer fra 25 Lande, som han besøgte Han besøgte Ætnas Krater,
saa Solen staa op fra Bjerget Casius, trængte frem til Nilens Katarakter, hørte
Memnonsstøtterne klinge og indførte Ørkenens kostbare Produkter. J Athen blev
han indviet i de eleusinske Mysterier, i Asien lagde han sig efter Trolddom og
Stjernetydning. Af hans Tales og Færd mærkes, at han ikke alene var aandrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
