- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
114

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsen under Antoninus Pius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114 Kristenforfolgelsernes Tid-

tog sig af de ringeste blandt sit Folk og sørgede for Slaverne, for Enker og Faderlose,
for de Fattige og Fortrykte. Saavidt muligt undgik han Krig; hans Valgsprog -
lød: »Jeg vil heller beholde en af mine Undersaatter ilive end dræbe tusinde Fiender.«
Sit Livs bedste Kraft ofrede han paa Fredens stille Gjerning. Lovgivningen, Dan-
nelsesanstalterne og Fattigforsørgelsen var Gjenstand for hans særlige Omsorg. Det
er let forstaaeligt, at en Mand med hans Sind og Synsmaader ikke havde Lyst til
at forfølge de Kristne· Paa Grund af Trajans Lovbud om, at de Kristne, som
blev anklagede, skulde straffes, hvis de ikke ofrede til Guderne, kunde det ikke und-
gaaes, at der ogsaa under hans Regjering var Forfølgelser hist og her. Der fandtes
nok afdem, som afFiendskab, Misundelse eller af andre Grunde anklagede de Kristne.
Den store Masse blandt Folket var lettroende og fanatisk, og der skulde mangengang
ikke meget til, før Hadet og Fanatismen krævede sine Offere. Ulykker, Hungersnød
og Oversvommelser indtraf paa denne Tid, og man ansaa dem som Ytringer af
Gudernes Vrede mod de Kristne. Et klart Bevis paa, at Kirken under Antoninus
Pius ikke havde Fred, viser ogsaa Justinus Martyrs to Forsvarsskrifter, som han
sendte til de øverste Myndigheder i denne Keisers Dage. Han tilbageviser Beskyld-
ningerne mod de Kristne paa en rolig og værdig Maade og bekjæmper Hedenskabet
med seierrige Vaaben.

J det andet as disse Skrifter fortæller Justinus nogle Træk af de Kristnes
Trængsler, som vi her vil meddele. En Romerinde, der tidligere havde tumlet sig
iHedenskabets vilde Liv, blev omvendt til Kristendommen, hun blev nu en ny Skab-
ning iKristus Jesus, førte et sædeligt Liv og søgte at overtale sin udsvævende Mand
til at tro paa Verdens Frelser, saa han kunde faa Kraft til at seire over Synden
og gjøre Guds Vilje. ,,Men han turede frem i sin Ryggesløshed,« skriver Justinus,
»og fjernede ved sine Gjerninger Hustruen fra sig. Thi hun holdt det for ugudeligt
at vedblive Samlivet med en Mand, der imod Naturens Lov og al Ret kun turede
frem paa Vellystens Veie, og derfor ønskede hun Ægteskabet ophævet Men da
hendes Egne trængte stærkt ind paa hende med det Raad fremdeles at forblive hos
Manden, for hvem hun nok engang turde vinde Haab om Omvendelse, gjorde hun
Vold paa sig selv og blev hos ham. Men da hendes Mand var reist til Alexandrien,
og endnu værre Ting fortaltes om ham, og hun frygtede for at blive medskyldig i
hans uretfærdige og ugudelige Gjerninger, dersom hun blev i Ægteskabet gav hun
ham et Skilsmissebrev og drog fra ham. Han anklagede hende derfor for Øvrigheden
som en Kristen. Hun bad om Tilladelse til først at ordne sine Anliggender. Dette
blev hende tilstaaet-A Da vendte Mandens Raseri sig mod hendes Kristendomslærer
Ptolemæus, hvem han ligeledes meldte for Øvrigheden. Han overtalte Høveds-
manden, som var hans Ven, til at spørge, om han var en Kristen. Og da Ptole-
mæus aflagde en frimodig Bekjendelse, blev han lagt i Lænker og ført i Fængsel,
hvor han hensad i lang Tid. Derefter blev han atter ført frem for sin Dommer,
men da han paany bekjendte Kristi Navn, blev han straks dømt til Døden En af
de tilstedeværende Kristne ved Navn Lucius tilraabte nu Dommeren: »Hvorfor har
du dømt denne Mand til Døden, skjønt han hverken er anklaget for Utugt eller
Manddrab eller Røveri eller nogen anden Forbrydelse, blot fordi han har bekjendt sig
at være Kristen? En saadan Dom passer ikke for vor fromme Keisers Tidl-’ Uden
at give noget andet Svar sagde denne til Lucius: »Du synes mig ogsaa at
være en saadan. Og da Lucius svarede: ,,Ganske vistl« befalede han, at ogsaa han
skulde overgives til Dødsstraf. Men Lucius vidnede, at han endog var taknemme-
lig, fordi han vidste, han nu var befriet for saadanne Dommere og drog bort til den
himmelske Fader og Konge. Ogsaa en Tredie, som kom til, blev idømt den samme Straf:

En større Forfølgelse under denne Keiser rammede Menigheden i Smyrna i
Aaret 155. Om denne haves en ældgammel Beretning, som Menigheden selv sendte
til Søstermenighederne rundt om iLilleasien. Begyndelsen til Forfølgelsen synes at
være den, at en Frygier ved Navn Kvintus kom til Byen og angav sig selv som
Kristen og ved sin udfordrende Holdning opæggede Hedningerne Men da han saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free