Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsen under Antoninus Pius - Polykarp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfolgelser under Antoninus Pius 115
de vilde Dyr, blev han bange og lod sig overtale til at sværge og ofr·e.» »Derfor
Brødre,« skriver Menigheden, ,,roser vi ikke dem, som fremstiller sig frivillig, efterdi
Gvangeliet ikke lærer os dette.« En Flerhed af Kristne blev anklagede, førte for
Retten og underkastede pinsligt Forhør. Om Martyrernes Taalmodighed og Tro
findes følgende i den omtalte Skrivelse: »Hvo skulde ikke beundre deres Sjælsstyrke,
deres Stanhaftighed, deres Kjærlighed til Herren? Sønderflængede as Piskeslag, saa
at man saa det blottede Kjød lige ind til de indre Aarer og Blodkar, holdt de ud,
saa at endog de Omstaaende ynkedes og jamrede, medens de selv naaede op til en
saadan Sjælsstyrke, at Jngen af dem hverken stønnede eller sukkede, men viste os
Alle, at Kristi Martyrer i hin Pinselens Time var fraværende fra Legemet, eller
meget mere, at Herren stod for dem og omgikkes med dem. Med Tanken henvendt
til Kristi Naade foragtede de de timelige Pinsler. De umenneskelige Pineres Jld
var kold for dem, thi det stod dem for Øie at undgaa den evige Ild, som aldrig
udslukkes, og med Hjertets Øine«saa de hen til de gode Ting, som er henlagte for
dem, hvilke intet Øie har seet og intet Øre har hørt, og som ikke er opkommet i
noget Menneskes Hjerte, men som af Herren blev vist dem, der ikke længer var Men-
nesker, men allerede Engle. Ligesaa udholdt ogsaa de, der var dømte til vilde Dyr,
skrækkelige Kvalerz de blev lagt ovenpaa Jernpigge og martrede med mangehaande
andre Pinsler, forat Tyrannen kunde, hvis det var muligt, ved den vedvarende
Pine bringe dem til at fornægte. Thi Djævelen forsogte mange Kunster mod dem,
men Gud være Tak, han udrettede Jntet mod Alle. Thi den herlige Germanikus
satte Mod i de Frygtsomme ved sin egen Standhaftighed· Han kjæmpede ogsaa her-
lig med de vilde Dyr; thi da Statholderen vilde overtale ham og sagde, at han
ynkedes over hans unge Alder, trak han med Magt Dyret til sig for hurtigere at
udfries fra de uretfærdige og ryggesløse Menneskers Selskab. Da forundrede hele
Mængden sig over Sjælsstyrken hos de Kristnes gudelskende og gudfrygtige Slægt
og raabte: »Bort med de Ugudelige, lad Polykarp blive opsøgt.« Om hans Liv
og herlige Vidnedød skal vi høre i følgende Stykke.
Poliskarp
jjolykarp«, siger hans Discipel Jrenæus, »var undervist af Apostlene og
G s havde omgaaets med Mange, som havde seet Frelseren·« De Gamle nævner
l ; især ApostelenJohannes som hans Lærer, og de fortæller, at Johannes
Ms dsl skal have indsat ham til Biskop i Smyrna, og det lader til, at han
ogsaa har ført et Slags Overtilsyn med de øvrige lilleasiatiske Menigheder. Jrenæus
taler oftere om sin fordums Lærer- »hvorledes han altid lærte det, som han havde
lært af Apostlene, og som Kirken ogsaa nu lærer, og som alene er sandt.« J et
Brev til sin tidligere MeddiscipelFlorinus, der siden var falden istore Vildfarelser,
minder han denne om den Tid, da de var sammen hos Polykarp. »Jeg mindes
endnu alt fra hin Tid, ja jeg erindrer det bedre end det, som nylig har tildraget
sig; thi hvad man lærer i Barndommen, vokser sammen med Sjælen og bliver som
et med den. Jeg kunde endnu beskrive Stedet, hvor den salige Polykarp sad og
lærte, hvorledes han kom og gik, hans Levevis og Udseende, ogsaa de Taler, han
holdt for Folket, og hvad han fortalte om sin fortrolige Omgang med Johannes og
med Andre, som havde seet Herren, hvorledes han gjengav deres Ord, og hvad han
as dem havde hørt om Herren; ogsaa om hans Mirakler og om hans Lære fortalte
han, ganske som han havde hørt det af dem, der selv havde seet Livets Ord, og han
stemte i alt med de hellige Skrifter. Den salige apostoliske Mand! hvis han havde hørt
saadanne Vildfarelser, vilde han have stoppet sine Øren til og udbrudt, som jeg saa ofte har
hørt det af ham: ,,Gode Gud, til hvilke Tiderhar dusparet mig, at jeg maa opleve saadantt«
» Hans førnævnte Discipel fortæller, at Polykarp skrev Sendebreve til flere af
Lilleasiens Menigheder. Jntet af disse er bevarede til vor Tid. Derimod har vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
