Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Justinus Martyr - Martyrerne i Lyon og Vienne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Justinus Martyr· 1 2 5
samme Gud.« — ,,Har Justinus,« spurgte Dommeren, »gjort Eder til Kristne?« —
»Ieg var fra min Ungdom en Kristen,« sagde Hierax, ,,og vil fremdeles være det-«
—- ,,Ogsaa jeg er en Kristen,« sagde Pæon. - »Hvem har undervist dig?« spurgte
Rusticus. — »Denne gode Bekjendelse lærte mine Forældre mig.« — Euelpis-
tus vidnede: ,,Visselig hørte jeg med største Glæde Iustinus’s Lære, dog har jeg
ogsaa af Forældrene lært at være en Kristen.« —"— »Hvor bor dine Forældre?« —-
»I Cappadocien.« — Paa samme Spørgsmaal gjenmælteHierax: »Vo·r sande
Fader er Kristus, og vor Moder er Troen paa ham. Mine jordiske Forældre er
døde. Iøvrigt slæbtes jeg fra Ikonium i Frygien og er saaledes kommet hid.«
—— Paa Spørgsmaalet, om han ligesom de andre var en Kristen, svarede videre Liberi-
anus: »Ogsaa jeg er en Kristen; thi den eneste sande Gud ærer og tilbeder jeg.«
Derpaa vendte Dommeren sig atter til Iustinu s: »Hør du, som kaldes for
lærd og tror at kjende de sande Lærdomme. Naar du nu hudflettes og derpaa
halshugges, er du overbevist om, at du da vil stige op til Himmelen?« Iustinus
svarede: »Ieg haaber, at jeg skal modtage Kristi Naadegave, naar jeg har lidt
dette.« — Da Dommeren ønskede besteintere Svar paa Spørgsmaalet, om han mente
at skulle komme ind i Himlen efter sin Død, gjenmælede Iustinus: »Jeg mener
det ikke blot, men ved det saa vist, at der slet ikke er nogen Tvil.« — Derpaa
sagde Rusticus: »Kom frem og bring Offer til Guderne.« — qutinus svarede-
»Intet retsindigt Menneske synker fra Gudsfrygt ned i Vildfarelse og Gudloshed.«
— ,,Dersom I ikke adlyder, bliver I pinte uden Barmhjertighed,« sagde Dommeren.
— »Det er netop vort Ønske,« svarede Iustinus, »at blive pinte for vor Herres
Jesu Kristi Skyld og saa blive salige. Thi det vil bringe os Redning og Tillid
for vor Herres og Frelsers skrækkelige Dom, der foreftaar hele Verden.« Ligefaa
talte og de øvrige Martyrer og lagde til: ,,Gjør snart, hvad du vil; thi vi er
Kristne og ofrer ikke til Afguderne-« — Som Atheister og Oprorere mod Keiseren
blev de alle efter Loven om Majestætsforbrydelse dømte til først at hudstryges og
derpaa halshugges. De led Alle Døden, idet de lovede og prisede Gud for den
Naade, han havde ladet dem blive delagtige i. Dette skeede antagelig i Aaret
166 efter Kristus.
martyrerne i Bnon og Menne.
» O om allerede antydet rasede der under Markus Aurelius i Aaret 177
C Æg en voldsom Forfølgelse i Sydfrankrige. Særlig dik det ud over Me-
- nighederne i Byerne Lyon og Vienne, der begge gjennemftrømmedes af
——sl Floden Rhone. Da Stormen var over, sendte de en Beretning om
Martyrerne til Søstermenighederne iProvindserne Asien og Frygien. Denne er
endnu bevaret og ansees for at være en af de faa Martyrberetninger, som ikke er
forfalskede Da den i høi Grad er gribende og giver et levende Indblik i Forhol-
dene, meddeles den her i Sammendrag. Det har ogsaa sin store Interesse at se
Forfølgelsen skildret af selve Menighederne, der skriver herom saaledes: »Nøiagtig
at fremstille Trængslerne hersteds i Hedningernes heftige Rasen og de salige Mar-
tyrers store Lidelser, er vi ikke istand til. Modstanderne stormede med Magt ind
paa os. Ikke alene (de øvrige Beboeres) Huse, de offentlige Pladse og Bade var
futilgjængelige for os, men Ingen af os turde idethele mere vise sig offentlig. Men
Guds Naade kjæmpede for os imod dem, frelste de Svage og stillede faste Søiler
op mod Modstanderne. Først taalte de standhaftig hele Folkehobens talrige Foru-
rettelser, Tilraab, Slag, Sliden hid og did, Plyndring, Stenkast, Sammenrottelse,
kort Alt, hvad-en rasende Mængde pleier at øve mod offentlige og private Fiender.
Derpaa blev de førte af Befalingsmanden og Stadens Øvrighed til Torvet, forhørte
i hele Mængdens Nærværelse og paa sin Bekjendelfe kastede i Fængsel indtil Stat-
holderens Ankomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
