Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De kristnes Kaar indtil Septimius Severus’s Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Kristenforfolgelsernes Tid.
Keiser Commodus stod i et utilladeligt Forhold til en romersk Kvinde ved
Navn Marcia. Merkelig nok havde hun tilovers for de Kristne og udvirkede hos
Keiseren, at kristne Bekjendere, som under Marcus Aurelius var dømte til Arbeide
i de sardinske Bjergverker, blev frigivne. Menigheden fik dog ogsaa svie for hendes Ind-
flydelse. En romersk Kristen af Keiserens Hus havde en Slave ved Navn Callistus.
Denne blev sat til at styre en Pengeforretning, men kom i Kassemangel og rømte;
han blev indhentet af sin Herre og som bortløben Slave sat i Trædemøllen. Paa
andres Forbøn blev han vistnok fritagen for denne Straf ; men da han i sin ned-
trykte Stemning gjorde Opstyr i en jødisk Synagoge for derved at vinde Martyr-
kronen, blev han dømt til at arbeide i de omtalte Bjergverker. Efterat han ved
Marcias Indflydelse havde gjenvundet sin Frihed sammen med de øvrige til de
sardinske Bjergverker forviste Kristne, tog Romerbispen ham i sin Tjeneste og satte
ham til Opsynsmand over Katakomb erne, i hvilken Stilling han lagde saa stor Dyg-
tighed for Dagen, at han tilslut blev valgt til Biskop i Rom. Men baade paa
Grund af hans tidligere bevægede Liv og
navnlig, fordi han udviste altfor stor Mildhed
og Lemfældighed under Udøvelsen af Kirketug-
ten, gav hans Udnævnelse til Biskop Anledning
til megen Splid og Forvirring inden den ro-
merske Menighed. Nysnævnte Kvinde endte
med at give sin Elsker Gift, og da den ikke
virkede hurtignok lod hun ham kvæle i Badet
af en Athlet.
Derpaa fik Romerriget to uduelige Keisere,
der begge blev myrdede straks efter sin Re-
gjeringstiltrædelse. Saa kom den dygtige
Septimius Severus paa Tronen og re-
gjerede fra 193—211. Han var af en gammel
romersk Ridderfamilie, blev født i Nordafrika
og udmerkede sig tidlig iKrigen. Som Keiser
lagde han for Dagen en stærk Vilje og en
stræng Karakter, som ofte ytrede sig i Vold-
somhed og Handlinger, der var uoverlagte.
Det tunge, dystre Sind, som var eiendommeligt
for Nordafrikaneren, gav sig ogsaa tilkjende hos
ham. Hele sit Liv var han religiøs paa sin
Vis, følte sig hendragen til fremmede Religioner,
likte Stjernetyderi, Spaadomskunst og alskens Gjoglerier og havde stærk Tilbøielighed
til Overtro og hemmelighedsfulde Grublerier· Da han havde Ærbødighed for alle
mulige mystiske oa religiøse Foreteelfer, nærede han ogsaa Agtelse for Kristen-
dommen. Dette blev end mere Tilfældet, da han under en Sygdom helbrededes
med Olje og Bøn af en kristen Slave. Sit venlige Sindelag mod de Kristne«viste
han tillige derved, at han under et Folkeopløb mod flere kristne Senatorer tog dem i Be-
skyttelse. Sin Bevaagenhed overfor Kristendommen i denne Tid lagde han for·Dagen paa
mange Maader, ja han lod endog sin ældste Søn Caracalla pleie af en kristen Amme
og tillod, at han blev opdragen sammen med Sønner af fornemme Kristne i Hovedstaden.
»Kristendommen var allerede bleven en Magt inden selve Keiserborgen« og gjorde i de
første 9 Aar, som denne Keiser regjerede, en overordentlig Fremgang. Biskop Munter
antager, at de Kristne i Nordafrika ved Udgangen af det andet Aarhundrede
udgjorde ca. 100,000. Tertullian skriver i sit bekjendte Forsvarsskrift, at man
kunde træffe Kristne overalt, af alle Aldre og i alle Livsstillinger, ja han paastaar
endog, at de var saa talrige som alle de romerske Hæres Krigsmænd, og at·man
vilde blive forbauset over, hvor tomt og stille det vilde blive i Landene, hvis de
Commodu5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
