Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Martyrerne i Alexandrien og Nordafrika - Irenæus og Gnosticismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Kristenforfolgelsernes Tid-
slutter sit store Forsvarsskrift fra denne Tid bl. A. saaledes: ,,Eders udtænkte Gru-
somhed nytter Jntet; den drager snarest Folk til os. Jo hyppigere J meier os ned,
desto flere bliver vi. De Kristnes Blod er en Udsæd· Den Haardnakkethed,
som J bebreider os, er en Læremester. Enhver, som ser den, ledes til at spørge,
hvad der ligger bagved. Den, der har udforsket det, slutter sig til os, og den,. der
har sluttet sig til os, ønsker at lide for at erhverve Guds Naade, for ved sit Blod
at vinde fuld Tilgivelse af Gud.«
Men saa opløftende Eksempler paa kristeligt Heltemod disse og mange Andre
afgiver, fandtes der ogsaa Kristne, som bævede tilbage for de store Lidelser og søgte
at bestikke Øvrigheden og ved Penge fri sig for Anklage og Dom eller for at blive
forfulgte, om de flygtede. Saadanne ansaa man som Frafaldnez Tertullian skrev
et gribende Skrift »Om Flugt under Forsølgelsen«, der giver et levende
Judblik i Forholdene. Det viste sig her, som ellers oftere, at Menighederne ikke
havde havt godt af den lange Fredstid i første Halvdel af Keiser Severus’s Regjering
Irenkrug og Gnostirigmen
,··—7enne Mand, hvis Navn allerede er omtalt under Forfølgelsen i Lyon og
s Vienne, danner Bindeleddet mellem Menighederne iØsten og Vesten i
. .f denne Tid, og udmerker sig ved sin Troskab mod Skriften samt et mildt,
. lfredsælt Drag ’og en udpræget Modsætning mod Vranglærerne· Man
merker, at han gjennem sin Lærer har modtaget iArv Apostelen Johannes’s Aand
og Eiendommelighed; han er det andet Aarhundredes mest betydelige Kirkefader og
har Indflydelse paa Kirkens Udvikling i flere Retninger. Jrenæus er født om-
kring Aar 130 i en kristelig Families Skjød Det er sandsynligt, at hans Fødested
vari Lilleasien, maaskei Smyrna. Jalsald var han en ægte Discipel af P olykarp
og lyttede til hans Undervisning som fordum Saul, da han sad ved Gamaliels
Fødder J et Brev til en Ungdomsven skriver han: »Jeg saa dig, da jeg endnu
var Barn, hos Polykarp i Asien, og erindrer med mere Sikkerhed, hvad der
skeede dengang, end hvad nylig har tildraget sig- Thi hvad man lærer iUngdommen,
smelter sammen med Sjælen og vokser med den. Saavel det Sted, hvor den salige
Polykarp sad og talede, som den Maade, hvorpaa han kom ind og gik ud, hans
Levevis, hans Legemsskikkelse, de Taler, han holdt til Folket, fremdeles hvorledes
han fortalte om sin Omgang med Johannes og Andre, som havde seet Herren,
hvorledes han i Overeensstemmelse med Skriften berettede om deres Taler og det,
han af dem havde hørt om Herren: alt dette kan jeg huske. Thi jeg hørte dengang
med Jver derpaa og bevarede det ikke paa Papiret men i mit Hjerte og erindrer
det ved Guds Naade nøie til enhver Tid.« Ogsaa med andre personlige Disciple
af Apostlene pleiede han Omgang og meddelte leilighedsvis, hvad Mindeværdigt han
havde hørt af deres Mund om Forholdene i den apostoliske Tids gyldne Dage. Efter
en gammel Beretning skal han have været i Rom, dengang hans elskede Lærer led
Vidnedøden paa Baalet. Senere træffer vi ham i Sydfrankrige, hvorhen han
maaske er reist for at besøge Troesbrødre fra Lilleasien, som fandtes der, og være
dem til Trøst og Veiledning under Forfølgelsen og i Kampen mod Vranglærerne.
J Aaret 177 indtager han en Presbyters agtede Stilling i Lyon ved Siden
as den ærværdige Biskop Photinus. Han blev snart »den vesterlandske Kirkes store
Lys.« De rige Gaver, han eiede, den daadskrastige Kjærlighed til Evangeliet, som
besjælede ham, maatte nødvendigvis vække Opmerksomhed. Et sikkert Vidnesbyrd
herom er den Sendelse til Rom, som Menigheden i Ly on betroede ham i Anled-
ning af den montanistiske Bevægelse, som truede Kirkefreden. Jen Anbefalingsskrivelse
til Biskop Eleutherus i Rom omtales med glødende Ord hans Nidkjærhed for
»Kristi Naadepagt.« Hensigten med denne Reise var at faa Romerbispen til at ud-.
virke, at de lilleasiatiske Menigheder viste en større Mildhed end hidtil mod de alvorlige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
