Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Irenæus og Gnosticismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
t
Jrenceus og Gnofticismen. 137
men sværmeriske og separatistiske Montanister. Uagtet Jrenccus ær»er·den romerske
Menighed som »Petrus’s og Paulus’s Kirke-C optraadte han dog i sin Menigheds
Navn mod den myndige Biskop Victor, som i Paaskestriden (se Pag 117) vilde
udelukke fra Kirkesamfundet dem, der ikke seirede denne Fest paa samme Tid som han.
Jrenæus gjorde gjældende den kristelige Friheds Ret i saadanne Spørgsmaal,
idet han paaberaabte sig Polykarps Eksempel, som i R o·m for at undgaa Strid
og Splittelse havde sluttet sig til den vesterlandske Paaskehelligholdelse (se Side 117).
Medens Jrenæus var i Hovedstaden, udbrød i Sydfrankrige den allerede om-
talte blodige Forfølgelse (se Pag. 125——129). Da han kom hjem, havde den gamle
Biskop i Lyon lidt Martyrdoden, og Jrenæus blev nu valgt til hans Efterfølger.
J omkring 25 Aar udfoldede han den mest velsignelsesrige og betydningsfulde Virk-
somhed. Det var vanskelige og onde Tider, han levede i. Hedenskabet rustede sig
til en blodig Ødelæggelse-Kamp mod Kristendommen, Vranglcerere og Separatister
søgte at besnære de Cnfoldige ved alle Overtalelsens og Forførelsens Kunster og
undergravede i det Jndre Menighedens Enhed og Sammenhold Men Jrenceus var
ikke den Mand, som lod sig skræmme. Havde hans Tro endnu trængt til en Støtte
mod ydre Anfægtelse, saa laa det i Bevidstheden om, »at en Kristens Gjerning er
den, at bære Omsorg for at dø salig« Hans overordentlige Belæsthed i Bibelen
og indgaaende Kjendskab til Vranglærernes Skrifter, forenet med skarp Tænkning og
praktisk Erfaring af Ordets frelsende Kraft, satte ham istand til at forfølge Kjætteriets
indviklede Væv indtil de yderste Traade og at overvinde Modstanderne med Skriftens
Vidnesbyrd, idet han fangede demi deres egne Slutninger. Besindighed og Mildhed
gjorde ham saare skikket til at være Mægler mellem stridende Retninger. Greben af
sit Livs ene store Tanke, Udbredelsen af den paa Apostlernes Tro opbyggede Kirke,
helligede han sine bedste Kræfter til Evangeliets Tjeneste. En senere Forfatter for-
tæller, at hele Byen Lyon blev ved ham omvendt til Kristendommen. Det er rime-
ligt, at han ogsaa som Missionær bar Troens Fakkel ud blandt de omboende Barbar-
stammer. Derfor taler, hvad han engang med et Øienvidnes Livfuldhed fortæller, at
mange Barbarer ogsaa uden Papir og Blæk bar Frelsens Ord levende indskrevet i
sine Hjerter, ved den guddommelige Aand (se Pig. 88).
Men sin meste Kraft anvendte han paa at bekjæmpe Gnosticismen· Dette
Kjætteris Fremtræden i den apostoliske Tid er allerede omtalt (se Pag 98 slg.). J
det andet Aarhundrede naar det sin høieste Blomstring og største Udbredelse. Om-
kring 130 udbredte det sig fra Lilleasien til Ægypten, derfra til Rom og videre
som en aandelig Farsot udover Menighederne i Vesten Overalt sik den Tilhæn-
gere; flere af Datidens største Tænkere som Basilides, Valentin og Marcion
sluttede sig til Bevægelsen; digteriske Naturer grebes af Kjætteriets eventyrlige og
hemmelighedsfulde Lære og digtede begeistrede Hymner, der skaffede den stor Ind-
gang blandt Folket.
»Gnosticismen«, skriver Dr. A. Chr. Bang, »bestod i en eiendommelig
Sammenblanding af hedenske, jodiske og kristelige Tanker, ligesom den ogsaa havde
optaget baade hedenske, jødiske og kriftelige Skikke og Ceremonier i sine Sammen-
komster. Retningen var splittet i en Mængde forskjellige smaa Samfund, der havde
sine særegne Forstandere, sine særegne Lærdomme og Skikke. Alle gav de sig Skin af
at sidde inde med en høiere Visdom, alle paastod, at de kunde forklare baade Tidens
og Evighedens Gaader. Nogle as dem var afholdende til det Yderste, nød hverken
Kjød eller indgik Ægteskab; andre derimod var ligesaa udsvævende og ryggesløse,
saa deres Sammenkomster udartede til raa hedenske Orgier. Alle omgav sig med et
hemmelighedsfuldt Skjær; deres Sammenkomster var stængt for alle Udenforstaaende,
ved Hjælp as hemmelige Tegn kunde de overalt gjenkjende hverandre. — Jdet Gno-
stikerne søgte at erobre Tilhængere blandt de kristne Menigheder, lagde de megen
Vind paa at saa de enfoldige Kristne til at tro, at deres Lære stemte overens med
Skriften, som de derfor ogsaa fortolkede paa den mest urimelige Maade. En af
deres Lærdomme var s. Eks·, at den Gud, der havde skabt Aandeverdenen, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
