- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
140

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Tertullian og Montanismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 Kristenforfolgelsernes Tid.

ja endog i Lægekunsten og Geografien var han vel hjemme; der vrimler i hans
Skrifter med Citater, som viser dette. Ogsaa de hedenske Digtere har han læst i sin
Ungdom. Det kan neppe tviles om, at han særlig uddannede sig med det Maal
for Øie at blive Sagfører; gamle Efterretninger regner ham til de Lovkyndige, og i
hans Skrifter merker man ofte baade af Udtryk og Bevismaade, at han er Jurist.
J Ungdomsaarene synes han at have delt Tiden mellem Studier og Livsnydelse.
Senere fortæller han, at han dengang var ,,blind, uden Herrens Lys« og angrer bittert,
at han havde glædet sig ved Skuespil, spottet over den kristne Tro, Opstandelsen og den
evige Dom. Han føler sig som en stor Synder og anklager sig især, fordi han var
skyldig i Karthagos Skjødesynd, Usædelighed·

Det ligger nær at spørge, om han slet ikke har været under kristelig Paa-
virkning i denne Tid. Herpaa kan ikke gives noget bestemt og sikkert Svar, men
et og andet tyder dog paa, at han dengang ikke har været uberørt af Evangeliet.
Hans Spot over Kristendommen tyder paa et Møde med denne, og Hieronymus
fortæller, at han i sin tidlige Ungdom forfattede et Skrift om LEgtestandens Møisomme-
ligheder, som nysnævnte Kirkelærer anbefaler en ung Kvinde at læse. Dette vilde
han neppe have gjort, hvis Bogen var skreven af en Hedning, som ikke stod i For-
hold til Kristendommen Det har sin Interesse at se, at han saa tidlig gav sig
ifærd med dette Emne, og nævnte Skrift er maaske et Vidnesbyrd om en tidlig
knyttet, men atter afbrudt Forbindelse med den kristne Menighed. Hvilken Tid han
helt og endelig har sluttet sig til Kristendommen, kan ikke siges med Bestemthed-
Den almindelige Antagelse er, at det skeede i Aaret 195 eller 96. Hans ,,Apolo-
geticus«, der er skrevet i 199, vidner dog om et saa fortroligt Kjendskab til den-
hellige Skrift og en saa dyb Forstaaelse af Kristendommen, at det er utænkeligt, at
Bogen ftammer fra en, som nylig var bleven en Kriften· Det er derfor adskilligt
som taler for, at hans Omvendelse indtraf nogle Aar tidligere end ovenfor anført
Saa meget turde dog bære sandsynligt, at hans Overgang til Kristendommen ikke
skeede ,,ad den prøvede Tænknings Vei«, ved Hjælp af ,,samvittighedssuld Forskning
i Skriften; dertil var han en altfor lidenskabelig, ildfuld og rastlos Natur. Det
ligger nærmere at tro, at hans Omvendelse foregik pludselig som med Apostelen
Paulus· Det lader til, at han har faaet Syn for Kristendommens Magt ved at
se Blodvidnerne med Frimodighed gaa Døden imøde ,,Hvem føler sig ikke«,
spørger han, ,,ved at se Martyrernes Taalmodighed kraftig dreven til at undersøge,
hvad der ligger bag ved denne?«

Efterat Skjællene var faldne fra hans Øine, anvendte han sin omfattende
Viden og sin rastløse Vilje i Evangeliets Tjeneste, og nu regnede Spottens Pile
ned over Filosofien og dens Dyrkere. ,,Med stolt Jroni«, siger Hase, ,,stiller han
Evangeliets Daarskab imod sine Samtidiges Verdensvisdom, de guddommelige Underes
Ubegribelighed imod den dagligdagse Forstand.« Han lod alle Nydelser fare og
blev en mørk Asket. Med Troens Lidenskab omfattede han ,,Sandhedsregelen« og
skrev: »Jntet at vide mod Troens Regel er at vide Alt« (se Pag. 88). Hvor han opholdt
sig, da Omslaget skeede, er ikke godt at sige. Han fortæller selv, at han har været i Rom,
og Eusebius regner ham med til Verdensftadens juridiske Lys. Det er derfor
ikke usandsynligt, at han, som flere andre hedenske Veltalenhedslærere, paa Studiernes
Vegne har draget til Rom og der er bleven vunden for Kristendommen. Brændende af
Nidkjærhed greb han Pennen for at værge sin Tro overfor Øvrighedens Anklager
og Folkets Spot, og ,,paa punisk Latin skaffede han Kristendommen en Literatur,
hvori aandrig Veltalenhed, genial og søgt Vittighed, djerv, sanselig Fremstilling af
Jdealer, dyb Følelse og juridisk Verdensanskuelse kjæmper med hinanden«. Hans
Skrifter omfatter næsten alle Omraader af det religiøse Liv paa hans Tid; de er
,,tidsmæssige Traktater«. Efter at have udgivet flere-Smaaskrifter paa.Græsk, der
nu er tabte, skrev han i 199 sit oftere nævnte Skrift »Apologeticus«. »Dette
Verk«, skriver Dr. Bang, ,,er med Rette bleven anseet for et af den apologetiske
Literaturs mest fremragende Arbeider. Den fyrige, troesfreidige, lidenskabelige Vord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free