- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
143

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Tertullian og Montanismen - Pantænus og Clemens af Alexandrien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pantcenus og Clemens af Alexaudrien. 143

paastod de sig at have den absolute Sandheds Kilde. Det var her Faren laa; det
var denne Omstændighed, der først bragte Biskoperne i Lilleafien til at bekjæmpe
Retningen og senere Kirkens Mænd i Vesten til at gjøre det samme»·« ·

Disse alvorlige Sekterere vandt mange Tilhængere rundt om i Kristenheden,
og da de naaede Karthago, sluttede Tertullian sig til dem af fuldt Hjerte.
Retningen stemte saa godt med hans hele aandelige Eiendommelighed og Udvikling.
Fra nu af kjæmpede han for dens Opfatninger med sin fyrige Aands hele Energt·
Som fordum Kjætterne revser han nu med glødende Harme, blodig Ironi eller
bidende Spot baade de virkelige og indbildte Mangler ved det Kirkesamfund, han
havde forladt. Men han fik dog ogsaa, efterat han var bleven Montanist, stor
Betydning for den almindelige Kirke. Derfor siger Hieronymus: »Vi priser
Tertullians Geni, men vi fordømmer hans Hæresi«· Han skrev efter denne Tid
mange Skrifter og blev, som tidligere berørt, den virkelige Grundlægger af det
latinske Kirkesprog Hieronymus fortæller, at han naaede en høi Alder, og
Augustin taler om, at der i hans sidste Leveaar indtraadte et Brud med Monta-
nismen. Det antages almindelig, at han er død 220. Det sidste svage Spor af
Tertullians montanistiske Virksomhed i Karthag o udslettede Augustin, da han
fik hans Tilhængere til at slutte sig til Kirken og overgive denne sin Basilika. Men
hans »mange med stor Veltalenhed skrevne Bøger« har indtil denne Dag været læste
med Velsignelse af dem, som forstod at prøve Alt og beholde det Gode.

pantcenug og Clemens af Allerandrien

aa den smale Landtunge, som skiller Soen Mareotis fra Middelhavet
’ anlagde som bekjendt Alexander den Store i Aaret 333 før Kristus
U Byen Alexandrien. Ved sin heldige Beliggenhed og sin rummelige Havn
Mssgsfgskl blev den et Midtpunkt mellem Østen og Vesten, hvor Handel blomstrede
og Videnskaberne fandt et Arnested. Alexanders Efterfølgere Ptolemæerne gjorde
alt muligt for at hæve Byen til et udmerket Sæde for Lærdom, og den blev et
naturligt Bindeled mellem den østerlandske og vesterlandske Dannelse Lig Trækfugle
samledes der Lærde fra alle Verdens Kanter, hvor det uhyre Bibliothek paa over
400 000 Bind særlig vakte deres Opmerksomhed· Og selv da Størsteparten af dette
under Cæsar var gaaet op i Luer, øvede det lige stor Tiltrækning da Byen eiede
andre værdifulde Bogsamlinger og et pragtfuldt Museum, hvor Hundreder af Lærde
havde fri Bolig og Underhold, og hvor de arbeidede og studerede i Forening. Alt
dette gjorde Alexandrien til en Dannelsesskole for Videnskab og Kunst, som var
enestaaende. Efterat den ægyptiske Kongestamme var uddød med Eleopatra, satte
romerske Herskere som Hadrian og Antonius sin Ære i at vedligeholde og forøge
Stadens Berømmelse. Her opblomstrede den alexandrinske Videnskab, og her sremstod
ved denne Tid (Begyndelsen af det tredie Aarhundrede) en filososisk Retning, som
har faaet Navnet Nyplatonismen· Den satte sig som Maal at skue Guddommen
og komme i Forening med den ved Grublerier, Asholdenhed og et sædeligt Liv.
Mange af Datidens ædlefte og mest begavede Hedninger sluttede sig til denne Ret-
ning, der dog ogsaa idethele var fiendtlig stemt mod Kristendommen.

Det er allerede omtalt, at et gammelt Sagn nævner Evangelisten Markus som
Evangeliets første Budbringer i denne By og Grundlæggeren af Menigheden der. Denne
opnaaede efterhaanden en anseelig Størrelse og søgte i det andet Aarhundrede at«
skaffe de Kristne, som følte Trang til en dybere Jndtrængen i og Forstaaelse af
Sandheden, en mere indgaaende kristelig Dannelse, der stod paa Høide med Tidens
Kultur. Til dette Øiemed udnyttede man Byens Katheketsskole, som oprindelig var
et Slags Lærerseminarium, men til hvilken man ogsaa aabnede dannede Hedninger-
Adgang, navnlig saadanne, som skulde forberedes til at modtage Daaben· Den
første af denne Skoles Lærere, som vi kjender noget nærmere til, var Pantænus.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free