Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Pantænus og Clemens af Alexandrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pantcrnus og Cleniens as Alexandrien « 145
Han blev formentlig født paa Sicilien i det tredie eller fjerde Tiaar af det andet
Aarhundrede. »Ligesom de berømte Bier paa hans Fødeø udsugede han Blomsterne
paa Profeternes og Apostlenes Enge og indgjød i sine Tilhøreres Sjæle Erkjendel-
sens klare Honning«, siger hans Discipel Clemens Han lagde sig tidlig efter
den stoiske Filosofi, senere sluttede han sig til Pythagoras’s Visdomslære, men
uden at finde Fred for sin higende og tørstende Sjæl. Da blev han kjendt med
Kristendommen og fandt i denne, hvad han søgte: den sande Visdom og Fred for
sit forpinte Hjerte. Fra nu af helligede han sig ganske og aldeles til at udbrede og
forsvareEvangeliet. Omtrent ved Aaret 180 begav han sig til Alexandrien og fik
her rig Anvendelse for sine udbredte Kundskaber og udmerkede Evner. Han blev
Lærer paa Kateketskolen og hævede denne til en stor Høide. Han synes ogsaa at
have været den, som først fattede Planen til den alexandrinske Apologetik, der senere
blev saa udviklet af Clemens og Origenes. Denne sidste siger udtrykkelig, at
han havde dannet sin Lære efter Pantænus. Han banede Veien for en iSandhed
silososisk og kristelig Opfattelse af Menneskeslægtens Historie og synes at have været
i Besiddelse af stor Veltalenhed, da Clemens i et af sine Skrifter erklærer sig ude
af Stand til at gjengive Skjønheden i hans ophøiede Lære Man antager, at han
døde i Alexandrien Aar 202. Han har skrevet Forklaringer til den hellige Skrift,
der banede Veien for den allegoriske Fortolkning. Af disse er dog kun levnet faa
og ubetydelige Brudstykker
Han efterlod sig en Discipel, der fortsatte hans Gjerning paa en glimrende
Maade; det var den allerede nævnte Titus Flavius Clemens med Tilnavnet
Alexandrinus. Han var rimeligvis af græsk Herkomst og født ved Midten af
det andet Aarhundrede· Som saamange andre af sin Tids store Mænd fortærede
han sin Ungdom i ivrig og levende Granskning efter Sandheden. Han gjorde flere
Reiser og holdt ikke op med sin lidenskabelige Søgen, før han kunde hvile i Ordets
eller den evige Sandheds Skjød, som han selv etsteds siger. Om sit ydre Livs Be-
givenheder meddeler han næsten intet. Saa meget faar man dog at vide, at han
besøgte de mest berømte Lærdomssæder i den gamle Verden og reiste omkring iAsien
og Asrika· Han fortæller ikke noget angaaende disse Lande og ei heller om sine
Hændelser. Kun en Reise har han bevaret i Erindringen, nemlig Tankens Vandring
gjennem Systemerne. Alene om sit indre Livs Historie bekymrer han sig. Af hans
Skrifter merker man dog, hvilke omfattende Kundskaber han i dette Afsnit af sit
Liv har erhvervet sig. Han var lige fortrolig med Digtere og Filosofer og løftede
Sløret for alle religiøse Hemmeligheder. Leilighedsvis faar man vide, at han havde
Anledning til at høre flere af Kristendommens mest udmerkede Mænd i Jtalien,
Grækenland og Asien; men ingen af dem har øver en slig afgjørende Indflydelse
paa hans aandelige Liv som Pantænus. Ved sin Lærdom, sin Mildhed og sin
Fromhed maatte denne fængsle en Aand som Cleinens. Da han helt var
vunden for Evangeliet, blev han Kateketskolens store Lys. Han forstod den dybe
Mening af det apostoliske Ord, at enhver Tanke maa tages tilfange af Jesus
Kristus og greben af hellig Jver erobrede han paa en vis Maade denimenne-
skelige Aands forskjellige Omraader, uden Skaansel mod Vildfarelsen og det Onde.
Med from Glæde opsamlede han nogle enkelte Perler, der fandtes i Hedenskabets
urene Mødding, for at lægge dem og alle sine Skatte for Frelserens Fødder. Den
gamle Religion og den gamle Filosofi blev nødt til at vidne mod sig selv til Gunst
for Sandheden saavel ved det Utilstrækkelige eller Forkastelige, der fandtes hos dem,
som ved deres reneste Bestræbelser.
Hans Skrifter kan betragtes som en tro Fremstilling af hans Undervisning,
og man lærer ham idisse at kjende som en aandrig, lærd Mand, der forener Filoso-
fen»med Digteren; ved ham kom de store Spørgsmaal om Tro og Viden iBevægelse·
J sin Formaningstale »Til Hellenerne« gaar han angreb sv is tilverks mod Heden-
dommen. Han paaviser de hedenske Mythers og Gudsdyrkelsers Fornuftsftridighed, deres
Usædelighed og Grusomhed og stiller ligeoverfor dem Logos’s (Ordets) Aabenbaring i
Jllustreret Kirkehistorie. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
