Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Pantænus og Clemens af Alexandrien - De Kristnes Kaar i Tiden fra Caracalla til Decius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Kristenforfvlgelsernes Tid.
den hellige Skrift, samt den kristne Morals Renhed. —— J et andet Skrift »Pædak
gogen«, viser han, hvorledes Logos var og endnu er Menneskenes guddom-
melige Pcedagog (Opdrager). Hans mest betydelige Verk, ,,Stromateis« (Tepper),
besvarer i. broget Blanding de filosofiske Spørgsmaal og bekjæmper Gnostikerne.
Disse tre Skrifter udgjør et større Hele, et apologetisk Verk af stor Betydning. Hvor-
ledes Troen forholder sig til Erkjendelsen (Gnosis), derom udtaler Clemens sig for-
skjellig til de forskjellige Modstandere. Overfor Gnostikerne lægger han afgjort
Vegt paa Troen; ligeoverfor dem, der foragtede enhver Gnosis, giver han Erkjendelsen
en overdreven Ære og gaar selv for vidt. Om Filosofiens Opgave skriver han:
,,Den bereder Veien for Evangeliets kongelige Lære, idet den ved Tugt, sædelig For-
beredelse og Anerkjendelse af et Forsyn gjør modtagelig for Sandhedens Erkjendelse
Kristendommens ædle Kvist skal podes paa det vilde Oljetræ for at forædle dette og
for af dette selv at faa sin Kraft til Udbredelse« —— »Hvis det gik an at kjøbe den
evige Salighed«, siger han etsteds, ,,hvad vilde J da ikke give for den? Nu kan J
saa den ved Tro og Kjærlighed; intet hindrer Eder i at faa den, hverken Fattigdom
eller Elendighed eller Alderdom eller noget andet Forhold i Livet. Tror derfor paa
Sn Gud, han, som er Gud og Menneske Søger Gud, og J skal leve evig.«
Clemens øvede en betydelig Indflydelse paa sin Tid. Han saa talrige
Disciple om sig og nød almindelig Agtelse. Trods den Modstand, hans Fiender
gjorde, blev han valgt til at beklæde Embedet som Ældfte og tog saaledes Del i at
styre Menigheden. Nogen Tid har han opholdt sig i Jerusalem og Syrien;
han vendte tilbage til Antiokien med det Vidnesbyrd, at han ,,baade havde styrket
og øget Herrens Menighed.« Omkring Aaret 220 maa han være indgaaet til sin
Herres Hvile, til hans Beskuelse, hvem han elskede med en fyrig Kjærlighed, og som
han havde prist for alle og enhver.
M Kristnekz Kaar i Tiden fra Cararalla til Drriug.
»»« ther Septimius Severus’s Død stilnede Forfølgelsen efterhaanden. Han
MEJXH blev fulgt paa Tronen af Sønnerne Geta og Caracalla (211—217).
z· M Den første af disse var blødagtig og godmodig; han blev snigmyrdet af
M sin Broder, der var saa grusom, at han med Rette er bleven betegnet som
en Massemorder. Efter Broderens Død var han Enehersker og fortsatte sin Faders
Soldaterherredømme, men det lader ikke til, at han forfulgte de Kristne. Kun iAfrika
vedblev den tidligere begyndte Forfølgelse, fortæller Tertullian. At han var for-
holdsvis lemfeldig mod de Kristne er vist, og det kom sig deraf, skriver nysnævnte
Kirkelærer, at han som Barn havde havt en kristelig Amme. Det trajanske Reskript
stod dog ved Magt, og dette fremgaar klart deraf, at under hans Regjering samlede
den store Jurist Domitius Ulpianus de ældre keiserlige Forordning mod de Kristne,
,,sor at give Anvisning paa, hvorledes man skulde straffe dem, der bekjendte sig som
Guds Dyrkere.« Denne Samling, der kunde give Oplysning om flere interessante
Spørgsmaal, er desværre tabt. Det var dog ikke længe, før Caracalla blev rammet
af samme Skjæbne, som han havde beredt Broderen. Ogsaa han blev ryddet af Veien
ved Snigmord af Macrinus, Øversten for Livvagten. Denne regjerede nu som
Keiser i 14 Maaneder, og det lader til, at han lod de Kristne i Fred. Ligesom
sine Forgjængere døde han en voldsom Død.
En Slægtning af Caracalla kom nu paa Tronen; det var den fjorten-
aarige Elagabal (218——222). Han var vokset op i Emesa og nedstammede fra
en af Solgudens Prester, der endnu stadig dyrkedes i Østen; trods sin unge Alder
var han selv allerede bleven Solens Yppersteprest. Hans Skjønhed og gavmilde
Brug af de rige Tempelskatte vandt Soldaterne for ham. Kort efter, at han havde
besteget Tronen, blev Solens Sten høitidelig ført til Rom. Som en ægte Øster-
lænding havde han Modbydelighed for alt Nomersk og saare lidet tilovers for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
