Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De Kristnes Kaar i Tiden fra Caracalla til Decius - Kristenforfølgelsen under Decius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Kristenforfolgelsernes Tid.
dømte, at de Kristne skulde have Stykket, idet han sagde: »Det er bedre, at man der dyrker ,
Gud, paa hvad Maade det nu end sker, end at Stedet er i Kroværternes Besiddelse-A
De Kristne kunde nu en Tidlang vokse og udbrede sig i Fred, indtil denne ædle, men svage
Keiser og hans Moder blev snigmyrdet ved Mainz; han var da i sit 25de Aar.
Den raa Thraker Maximinus (235—238) kom nu paa« Tronen. Han var
i sin Ungdom Kvæghyrde, blev derpaa Soldat og udmerkede sig ved kjæmpemæssig
Styrke og Grumhed som Kriger. Af Hevngjerrighed og personligt Had mod sin
Forgjænger begyndte han at forfølge de Kristne. Han rettede især sin Opmerksomhed
paa Menighedernes Forstandere, hvem han lod opspore som »skyldige i Lærdom efter
Evangeliet«. Jordskjælv i Cappadocien og Pontus satte Liv i Pøbelens Kristenhad;
enkelte Statholdere vægrede sig heller ikke for at staa Folket bi; hist og her i Riget
blev derfor de Kristne forfulgte, vel nærmest vilkaarlig, men maaske ogsaa paa
lovlig Maade i Overensstemmelse med det trajanske Reskripts Former. Ogsaai
Palcestina var Menighedernes fremragende Mænd udsatte for Fare. Origenes,
der dengang opholdt sig her, flygtede ester sine Venners Raad til Cappadocien,
men var paa dette Sted endda mere udsat og maatte i to Aar leve i Skjul hos en
kristen Kvinde. Her skrev han sin »Opfordring til Martyriet«, da to af hans
Venner blev kastede i Fængsel for sin Troes Skyld. Efter tre Aars Regjering blev
ogsaa Maximinus skaffet af Veien, idet han blev dræbt 238.
Derefter blev Gordian Keifer (238—244) og holdt Stand i seks Aar mod
indre og ydre Fiender; ,,han var altfor lidet udviklet og as et altfor blødt Sind
til at lægge nogen Uvilje mod de Kristne for Dagen«. Tilsidst faldt han for
Araberen Philip (244—249), der begyndte som Nøverhøvding og endte som Keiser.
Ogsaa under ham havde de Kristne Rolighed, ja det gaar det Sagn, at han selv
var en Kristen. Dette var imidlertid ikke Tilfældet Han viste sig dog gunstig mod
de Kristne uagtet sin just ikke rosværdige Karakter. Som en Følge heraf blev Antallet
af dem, som traadte over til Kristendommen større og større, og der fandtes allerede
nu Anseede, Rige og Mægtige blandt dem. Den lærde Origenes skrev Breve
baade til Keiseren og Keiserinden, men da Skrivelserne er tabte, ved man ikke, hvad
de angik. Paa faa Afbrydelser nær havde de Kristne nu nydt Fred i omkring en
Menneskealderl Denne Tid lignede den klare Himmel paa en lummer Sommerdag, da
Skyerne ofte pludselig samler sig, og et frygteligt Uveir bryder løs. Enkelte klartskuende
Kristne anede ogsaa, at tunge Trængsler stod for Døren Mod Slutningen af
Philips Regjering skrev Origenes følgende: »Det er rimeligt, at de Troende
snart ogsaa vil faa Grund til Frygt. De, som paa enhver Maade bagvasker Ordet,
vil nemlig finde Aarsagen til vore Dages Forvirring i de Troendes store Antal og
i den Omstændighed, at disse ikke bliver forfulgte afØvrigheden som i gamle Dage«.
Og Aaret før Philips Død optraadte der i Alexandrien en Spaamand, som satte
Hedningerne i Bevægelse mod de Kristne, saa de begyndte at forfølge dem. J de
henrundne 150 Aar siden Trajans Dage havde de Kristne levet dels under For-
følgelse, dels i Fred, men altid igrunden i en retsløs Tilstand. Kirken havde
tiltaget i indre Styrke og udviklet sig til at blive episkopal (biskoppelig), Bevidst-
heden om Kirkens Enhed var trængt igjennem, og Menighederne hængte med
Kjærlighed ved sine Ledere Man var saaledes i flere Henseender rustet til at møde
de svare Forfølgelser, som endnu ventede.
Kristenforfalgelscn under Yttring-.
·«« Aaret 249, da Keiser Decius kom paa Tronen, indtraadte der et Vende-
—·:,TZL punkt i Romerstatens Forhold til de Kristne Det trajanske —Reskript, der
skxis havde til Hensigt ved Mildhed og Strænghed at føre de Kristne tilbage til
ss—« –"33 den nationale Religion, havde vist sig at være forfeilet. Forvirringen
kjendte ingen Grænser· Fremmed Gudsdyrkelse var trængt ind overalt, og Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
