Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Cyprianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cyprianus. 1 59
Mægtige og Anseede efter Kjodetz Kristenlivet blandt dem var baade dybt og skjønt
Det øvede ogsaa sin Indflydelse paa den begavede Sagfører, der i Dybet af sin
Sjæl tørstede efter Fred og Frigjørelse. Syndevanen, som ikke vil slippe Synden,
og Nicodemus’s Spørgsmaal: »Hvorledes kan et Menneske, som er gam-
melt, fødes paany,« holdt ham tilbage. Men den guddommelige Kjærlighed og
Naade slap· ham ikke. Da han var omkring 46 Aar, kom han ind i en aandelig
Gjæring, der endte med hans Omvendelse; Midlet hertil i Guds Haand var en
Presbyter ved Navn Cæcilius, som boede i hans Hus. Jntet er berettet om de
Samtaler, de holdt med hverandre, men Resultatet af disse blev, at Cyprian lod
sig soptage blandt dem, som forberedtes til Daaben, og efter at have modtaget denne
Undervisning i Kristendommens Sandhed blev han dvbt i Aaret 246. Til taknem-
melig Erindring om, hvad han skyldte Cæcilius, var det, at han tog hans Navn.
Nu vidste han af egen Erfaring, at et Menneske kan fødes paany, om det end er
blevet gammelt. Om Daaben skriver han: »Da det tidligere Livs Besmittelse
var aftvættet ved Gjenfødelsens Vand, og et klart og rent Lys ovenfra strømmede
ned i det fra Synd befriede Hjerte; da Aanden fra Himlen var udøst over mig, og
jeg var ved Gjenfødelsen omskabt til et nyt Menneske, da blev pludselig paa en
underfuld Maade det Tvilsomme sikkert, det Gaadesulde opladt, det Mørke lyst, det
Vanskelige let, det Umulige gjørligt, saa det viste sig, at det Liv, som efter Fødselen
af Kjød hidtil var ført i Syndens Tjeneste, havde været jordisk, og at det, som den
Helligaand nu virkede, var begyndt at høre Gud til.«
Nu opgav han sin ærefulde Løbebane, solgte sit overflødige Gods og uddelte
Pengene blandt de Fattige; han fordybede sig med Jver i Studiet as den hellige
Skrift og Kirkens ældre Lærere, særlig Tertullian, og blev ikke saa ret længe
efter sin Daab viet til Presbyter. Da Biskop Donatus iCarthago kort
efter døde, valgtes han til Biskop, uagtet han ikke ønskede det, ja endog holdt sig
skjult for at undgaa Valg. Menigheden opsøgteham, omringede hans Hus ogtrængte
saa bønfaldende ind paa ham, at han omsider gav efter. Enkelte var misfornoiede
hermed, men ,,netop disse behandlede han til Alles Forundring, med den største
Kjærlighed, som de sortroligste Venner og elskede Brødre.« Dette vigtige Embede
bestyrede han med samvittighedsfuld Troskab. Menigheden trængte ogsaa til en saa
krastfuld Hyrde, som han var, thi en lang Fredstid havde slappet den. Cyprian
søgte med Alvor og Strænghed at hævde Kirketugten og den tidligere strænge
Opfatning af de Kristnes Pligt at afholde sig fra alt verdsligt Væsen. Neppe
havde den nidkjære Biskop ved Lære og Liv søgt at vække Menigheden til
sandt Alvor, før Forfølgelsen under Decius brød ud (250). Da Hedningerne for-
stod, at han var en Støtte for Menigheden og en afHedenskabets farligste Modstan-
dere, krævede de hans Blod og raabte: ,,Til Løverne med ham!« Han begav
sigda paa Flugten, ikke af Feighed, men fordi han troede, at det var Guds Vilje,
at han endnu en Tid skulde være de Kristne til Nytte. Fra sit Skjulested stod han
i livlig Forbindelse med sin Menighed baade ved Bud og Breve. Han opmuntrede
de Vaklende, trøstede de Fangne, bar Omsorg for de Syges Pleie og sørgede for, at
de Fattige og Enkerne intet skulde mangle. Men denne hans Flugt benyttede Mod-
standerne sig af til at skade ham; de sagde, at han feigt havde forladt sin Menighed,
da den mest trængte Tilsyn, og at han, som havde været saa stræng mod de Faldne,
ikke selv var stort bedre.
Efter 14 Maaneders Fravær vendte han ved Paasketider 251 tilbage til sin
Menighed, da Forfølgelsen stilnede af ved Keiser Decius’s Død Nu fik han at
kjæmpe en haard Kamp mod Spaltninger inden Menigheden. De, som bebreidede
ham hans Strænghed mod de Faldne, skilte sig ud og dannede et nyt Samfund
med Novatus og Felicismus som Ledere (250)· J Rom anvendte Biskop Cor-
nelius en mildere Fremgangsmaade mod dem, som havde fornegtet sin Tro under
Forfølgelsen, men dette ledede her til, at en Flok, der vilde have en rigtig stræng
Kirketugt, dannede et Parti med sin Leder Novatian som Biskop (251); de vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
