Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsen under Diokletian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
!
—-f—- , —
Forfølgelsen under Diokletian. 165
Maximianus’s Steddatter Theodora Diokletianus kaarede Galerius til
Ccesar, skjænkede ham sin Datter Valeria og gav ham at styre Jllyrien lige til
Pontus; selv beholdt han Resten af de østlige Provinser. Den øverste Ledelse og
den største Indflydelse havde Diokletian, der ragede op over de andre ved sin
overlegne Begavelse. Af disse fire Herskere var Diokletianus væsentlig østerlandsk
Soldyrker, Galerius en overtroisk og fanatisk Tilhænger as Nyplatonismen; han
viste sig som en heftig Fiende af Kristendommen og søgte at ægge sin Svigerfader
til at forfølge de Kristne. Maximianus var ivrig hengiven den gamle Religion
og dens Vantro samt fiendtlig stemt mod Kirken. Constantius Chlorus havde
af Nyplatonismen tilegnet sig Z-
Læren om Verdenssjælen eller AsscssssspmioMMOOOs
en øverste Guddom, hvem han KZGGSY
dyrkede som Solgud. Han , .-«.;
forenede en prøvet Anførers
Dygtighed med en maadehol-
den, mild og ophøiet Aand.
J de første 18 Aar af
sin Regjering lægger Div-
kletian ikke for Dagen
nogen Uvilje mod de Kristne.
Fra sit Palads i Nikome-
dien kunde han daglig se
den kristne Kirke som laa paa en Høi lige overfor; baade hans Hustru og Datter
følte sig tiltrukne af de Kristnes Tro, og flere ved Hoffet var Kristne. Mod sine
kristelige Omgivelser viste Keiseren al mulig Overbærenhed, og Menighederne kunde
uhindret og frit udvikle sig. Ja der var endog Biskoper, som nærede Haab om at
vinde ham helt for Kristendommen. Men saa indtraadte der et Omslag i hans Hold-
ning overfor Kirken. Aarsagen er rimeligvis Paavirkninger af hans fanatiske Sviger-
søn. En samtidig kristelig Forfatter ved Navn Lactantius fortæller, at da Div-
kletianus og Galerius var sammen i Nikomedien Vinteren 303 og raadslog
med hinanden om Rigets Vel, gav den gamle, trætte og syge Overkeiser, der længe
havde modsat sig den fanatiske Svigersøns Planer, endelig efter for sin Med-
regents Overtalelser og samtykkede i, at de Kristne skulde forfølges-·
Om Morgenen den 23de Februar 303 paa Grænseguden Terminus’s Festdag
drog Oversten for Livvagten ledsaget af nogle Soldater til de Kristnes Tempeli
HHQK Nikomedien. Dørene blev opbrudte, de hellige Skrif-
ter brændte, Kirken plyndret og derpaa jevnet med Jor-
den. Den følgende Dag blev den første Forordning om
Forfølgelse bekjendtgjort iNikomedien for derefter
at gaa ud over hele Riger. Den befalede, at Menig-
hedernes Forsamlingshuse skulde nedrives og Eksem-
plarerne af de hellige Bøger kastes i Jlden, samt
at de Kristne, som beklcedte et eller andet Embede, skulde
afsættes, medens de Slaver, der holdt fast ved den
forbudte Tro, aldrig maatte frigives. Desuden havde
de Kristne ikke Lov til at bringe nogen Klage for Ret-
ten, hvorimod alle mulige Beskyldninger kunde fremføres
mod dem, uden at det var tilladt at forsvare sig. Det endte med Trusler om
Pinebænken. Den Forfølgelse, som nu begyndte, tæller saare mange Martyrer og
frimodige Bekjendere og sorholdsvis saa Frafaldne. Endnu talte Kirken ydmyge
Kristne, der som deres Herre og Mester var villige til at gaa i Døden
uden at aabne Munden, men den havde ogsaa i sine Rækker Mænd af en
mindre ren Fromhed. Til de sidste hørte den ubekjendte Kristen, der Dagen efter
Diokletian.
Diokletian·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
