Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsen under Diokletian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Kristenforsolgelsernes Tid.
Forordningens Offentliggjørelse rev den ned af Muren paa det keiserlige Palads,
idet han satirisk udbrød, at det var en Beretning om en ny Seier, man havde vun-
det over Gotherne og Sarmaterne. Han blev øieblikkelig greben, underkastet
pinligt Forhor og dømt til Baalet, hvor han udholdt sin Straf med det samme
mandige Mod som en Oldtidens Helt.
Kort Tid efter Forordningens Bekjendtgjørelse udbrød der to Gange Jld i
Diokletianus’s Palads iNikomedien. Galerius væltede Skylden paa de
Kristne, medens Rygtet gik, at han selv havde gjort det for at opirre sin Sviger-
fader. Det lykkedes fuldstændig, og denne udgav iBegyndelsen af Marts 303
sin anden Forordning mod de Kristne. J denne befalede han, at alle kristne
Hofbetjente skulde henrettes, og alle Biskoper, Presbyter og Diakoner kastes i
Fængsel, hvor de skulde blive siddende indtil videre. Forfølgelsen brød derpaa
ud over hele Riget; dog gik ·Constantius Chlorus saa lempelig frem
som mulig i sine Lande. Den værste Storm gik ud over Menighedens Ledere,
medens menige Kristne endnu iRegelen blev sparede· Kirkerne blev nedbrudte, mange
Bibelhaandskrifter gik op i Luer, og en utallig Mængde kristne Biskoper og Presbytere
fyldte Fængslerne, saa der intet Rum levnedes for virkelige Forbrydere, siger Ens e-
bius. For at frelse sit Liv udleverede enkelte de hellige Skrifter til Øvrighedenx
andre gav istedet kjætterske Bøger. Alle disse blev af Kirken regnet som Frafaldne. —
Fra Rom lod Diokletian i November 303 sin tredie Forordning udgaa. Den
aabnede Fængslerne for alle Slags Forbrydere og lovede Frihed til de Geistlige,
som vilde osre til Guderne; de standhaftige Bekjendere derimod skulde tvinges til
Frafald ved alle mulige Pinsler. Enkelte af Menighedens Hyrder sornægtede Sand-
heden, men Flertallet holdt med Frimodighed fast ved sin Tro. Der var ikke blot
Bekjendere, men ogsaa Martyrer i alle Rigets Provinser. J Begyndelsen as 304
fik Galerius den gamle Keiser, der var syg og nedbrudt paa Sjæl og Legeme, til
at udstede fra Nikomedien en fjerde Forordning mod de Kristne Den havde til
Hensigt fuldstændig at udrydde Kristendommen. J denne befaler han, at Øvrigheden
skal føre alle Kristne frem for Retten; hvis de ikke med det Gode kan bevæges til
at osre, skal de tvinges dertil ved Pinsler. Vedbliver de fremdeles at være gjen-
stridige, skal de berøres sine Værdigheder, miste sin Eiendom og dømmes til
Døden. Denne sidste Forordning var efter Constantin den Stores kraf-
tige Udtryk »skrevet med Spidsen af en Dolk« og aabnede en vid Mark for
Bødlernes Opfindsomhed
Aldrig saa snart var disse Love blevne bekjendtgjorte i hele Riget, førend For-
følgelsen rasede med en forfærdelig Voldsomhed. Fængslerne blev overfyldte med de
Kristnez de usleste Forbrydere maatte give Plads for dem. Det var en sand Ud-
ryddelseskrig; Blodet flød iStrømme; ingen blev skaanet. Keiser Diokletians
Hustru og Datter blev tvungne til at osre til de falske Guder. De første Ofre blev
valgte i Keiserens Omgivelse-, deres høie Stilling opflammede Bødlernes Raseri,
og der tilføiedes dem de frygteligste Pinsler. En ung Mand af Diokletians Følge
ved Navn Petrus blev langsomt brændt paa en Nist, efterat man havde sønder-
slidt alle hans Lemmer. Dorothea, der havde nydt sin Herres fulde Tillid, blev
kvalt. Paa en Dag kunde man myrde Folk i mængdevis og kaste mange paa et
Baal. En liden By i Frygien blev helt opbrændt, fordi Flertallet af deres Ind-
byggere havde forladt Afguderne. J Nordasrika blev mange Kristne kastede for
de vilde Dyr. Andre blev delte i fire Dele eller brændte, nogle kastede i Havet
eller sønderslidte med Jerntcenger, nogle døde af Hunger i deres Fængsel Kvin-
der styrtede sig i Floden eller gjennemborede sit Hjerte med Sværdet for et undgaa
Skjændsel, hvilket viser, at adskillige havde vanskeligere for at vise taalmodig Hengi-
venhed end Heltemod. Mange Bekjendere var dog baade taalmodige og heltemodige.
Forfølgelsen naaede ud til Ørkenen Thebais Phileas, Biskop iThmuis,
forsikrer, at Øvrighedspersonerne i Alexandrien gav de Dømte til Pris for Folket,.
der gjorde sig en grusom Fornøielse af at plage og pine dem. Mange Biskoper led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
