Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Kristendommens Udbredelse - De indre Forholde - Samlingen af det nye Testamentes hellige Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Udbredelse. 16 9
Presters større Magt og den større Hengivenhed for den gamle Religion, saaat
Guds Ord først omkring 190 kunde faa Fodfæste der. — J det nordltge Arabten
var de Kristne allerede talrige og havde mange Biskoper ved Midten af det tredie
·Aarhundrede. Siden Trajans Dage var dette Landskab en egen Provins med
)
Bostra til Hovedstad. Efter en usikker Overlevering skal Pantcenus omkring 190
. have vandret til Indien som Missionærz formodentlig menes hermed den Del af
Arabien, som kaldes Jemen. Til Karthago kom Frelsens glade Budskab sand-
synligvis fra Rom; ved Slutningen af det andet Aarhundrede var der talrige
Kristne. Efter Tertullian udgjorde de Tiendedelen af Jndvaanerne. Samme
Forfatter siger et andet Sted: ,,Vi er fra igaar og opfylder den hele Verden,
Byer,- Øer, Slotte, Fristæder, endog Leiren, Laugene, Dommerkollegierne, Keiserens
Palads, Senatet, Forum»« Fra Karthago kom Kristendommentilde nordafrikanske
Provinser Numidien og Mauritanien. Omkring Aar 200 var 70 Biskoper
fra disse to Landsdele tilstede paa et Kirkemøde i Karthago
Til Gallien (Frankrige) kom Evangeliet paa de gamle Handelsforbindelsers
Vei fra Lilleasien ved græske Kolonister. Fra Ly on udfoldedes en rig Missions-
virksomhed mod Syd til Spanien, mod Nord til Kelterne og Germanerne
Allerede Jren æus omtaler kristne Germaner. Til dette Folkefærd kom Kristendommen
desuden ogsaa ad de gamle Kulturveie fra Rom over Alperne· J det andet
Aarhundrede omtales to Biskoper i Genf ved Navn Parakodus og Dionysius·
Der dannedes tidlig Bispedømmer i Køln og Trier; Aar 313 nævnes en Biskop
Maternus paa førstnævnte Sted. J Augsburg blev 304 brændt den første
kristne Kvinde; hendes Navn var Afra. EfterTertullian trængte Kristendommen
i sidste Halvdel af det andet Aarhundrede lige til Storbritanien. Jrenæus
taler om Kristne i Spanien, og Arnobius fortæller, at de var talrige der Aar 300.
Den største Udbredelse vandt dog Kristendommen i sine egne Hjemlande· J
Domitians Dage fik den megen Jndgangi Jtalien, og under Commodus,
Septimius Severus og Caracalla gjorde den ligeledes store Sprang fremad;
ligesaa i de 43 Fredsaar efter den deciske Forfølgelse Det lader sig ikke med Sik-
kerhed bestemme, hvor stort de Kristnes Antal var ved denne Periodes Slutning.
Steudlin mener, at de udgjorde Halvparten af Befolkningen, Matter Femte-
delen, Gibbon blot en Tyvendedel, La Baslie en Tolvtedel og Burkhardt en
Femtendedel i Vesten og en Tiendedel i Østen. Under Constantin antager man,
at de Kristnes Tal i det romerske Rige beløb sig til omkring 6 Millioner, medens
de ved Begyndelsen af det andet Aarhundrede neppe udgjorde mere end 500,000,
hvilket i Sandhed viser en sorbausende Vekst i Løbet af 200 Aar, naar man tager
Hensyn til de haarde Trængsler og Forfølgelser, som de Kristne var udsatte for
i dette Tidsrum.
Samlingen af det nye Testamentes hellige Skrifter.
- risti Kirke blev som bekjendt grundlagt ved Prædiken og Daab. For at
H styrke de Omvendte i Troen og undervise dem i den kristelige Sandhed
. " blev de hellige Skrifter skrevne mellem Aarene 40—90. De enkelte Bøger,
— som nu udgjør det nye Testamente, blev først efterhaanden en Samling.
Før dette skeede, blev vistnok baade Evangelierne og Brevene læste i Menighedens
Forsamlinger. Flere af Brevene er Sendeskrivelser, og i 1 Thes 5, 27 anmoder
Paulus om, at dette Brev maa blive læst for ,,alle hellige Brødre.« Ved Siden af
Loven og Profeterne, var de den vigtigste Kilde til Opbyggelse for de evangeliske
Menigheder· Det er rimeligt, at flere af det nye Testamentes Bøger allerede tidlig
blev samlede. Dette sremgaar allerede af 2 Pet. 3, 15——16, hvor Petrus siger: »Agter
vor Herres Langmodighed for en Frelse, som og vor elskelige Broder Paulus efter den ham
givne Bisdomhar skrevet til Eder, ligesom i alle Brevene, naar han i dem taler om
disse Ting, hvoriblandtder er noget vanskeligt at forstaa, hvilket de Ukyndige og Ubefæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
