Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Naadegaverne - Helligdage og Fester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 76 Kristenforfolgelsernes Tid.
naar han har Herrens Adfærd. Af hans Adfærd skal altsaa Løgnprofeten og
Profeten kjendes (sml. Matth. 7, 15—20). Og ingen Profet, som i Aanden be-
stemmer, at et Bord skal anrettes (for de Fattige), vil selv spise deraf, medmindre
han er en falsk Profet· Og fremdeles enhver Profet, som lærer Sandheden, er,
naar han ikke gjør, hvad han lærer, en falsk Profet (sml. Matth. 23, 3). Men
enhver, prøvet, sand Profet, som gjør Handling, der tjener til (at fremstille) et jor-
disk Menigheds-Myfterium, men som (derhos) ikke lærer, at (Andre skal) gjøre Alt,
hvad han gjør (sml. Ef. 5, 22——33, især Vers 32, samt Ap. Gj. 21, 10 flg.),
han skal ikke dømmes af Eder; thi han har sin Dom hos Gud; thi ligesaa gjorde
ogsaa de gamle Profeter (sml. Hos. 1 og 3, Jes. 20, Jer. 13, 1 flg., 19, 1 flg.,
25, 15 flg., 27, 1flg., 28, 20 flg. Ez· 4, 1 flg., 5, 1 flg., 24, 15 flg., 37, 15
flg. og Zach. 6, 9 flg.) Men hvo, som siger i Aanden: Giv mig Penge eller
noget Andet, ham hører ikke! Men naar han om andre Nødlidende siger, at man
skal give dem, saa maa Ingen dømme ham.«
,,Men enhver, som kommer i Herrens Navn, han vorde annammet (af Eder);
men derefter skal J prøve ham og lære ham at kjende . . . . Men hvis han nu bo-
sætter sig hos Eder, saa skal han arbeide og æde (sml. 2 Thess Z, 10—12). Sørger
for, at ikke nogen arbeidsløs Person maa leve hos Eder som Kristen. Men hvis
han ikke vil gjøre saaledes, saa er han en, der gjør Kristus til en Næringsvei. Holder
Eder borte fra Saadanne! (sml. 1 Tim. 6, 5) — Men enhver sand Profet, som
vil bofætte sig hos Eder, er sin Føde værd. Ligesaa er ogsaa en sand Lærer lige-
som Arbeideren sin Føde værd (sml. Matth. 10, 10; Luk. 10, 7 og 1 Tim. 5, 18).
Al Førstegrøde af det, der kommer ind af Persen og af Tærskepladsen, af dine Okser
saavelsom af dine Faar, skal du tage og give den, Førstegrøden, til Profeterne; thi
de er Eders Yppersteprester (sml. 4 Mos. 18, 30; 5 Mos. 15, 14 og 16, 13).
Men har J ikke nogen Profet, faa giver det til de Fattige. Naar du har en Deig,
saa tag det Første deraf og giv det til Profeterne efter Forskriften (4 Mos. 18, 13.
29). Ligesaa naar du aabner et Binfad eller et Oljefad, saa tag det Første deraf
og giv det til Profeterne (4 Mos. 18, 12). Men af Penge og af Klædning og af
al Eiendom tag, efter hvad der tykkes dig at være ret, og giv det efter Forskriftenl
(4 Mos. 18, 13. 29).«
Profetien var især rig hos Montanisterne, men den udartede ofte til
Sværmeri og Vildfarelse, saa Kirkens Mænd maatte skride ind og bekjæmpe denne
Aandsretning, der af mange agtedes høiere end den enfoldige Forkyndelse af Guds
Ord i Menighedens Forsamlinger. Af Jrenceus’s bekjendte Skrift »Mod Kjæt-
tern e« sees, at enkelte Gnostikere eiede Prosetiens Gave, men at den paa det
groveste blev misbrugt i Egennyttens og Syndens Tjeneste og derfor ikke var en
Virkning af Guds Aand. Forøvrigt spillede Profetien ingen Rolle blandt Gnostikerne.
Helligdage og jesieu
llerede i den apostoliske Tid er der Antydninger til, at Hviledagen feires
: paa Ugens første Dag til stadigt Minde om Krifti Opstandelse fra de
f; Døde (Ap. Gj. 20, 7; 1 Kor. 16, 2; Aab. 1, 10). Barnabas, ved
– — Begyndelsen af det andet Aarhundrede, udtaler ligefrem, at Sabbaten er
fuldstændig affkaffet i den nye Pagt samt, at den ottende Dag, da Gud gjorde Be-
gyndelsen til en ny Verden ved Kristi Opstandelse, er traadt i dens Sted. »Dersor
tilbringer vi under Glæde den ottende Dag, paa hvilken Kristus opstod fra de Døde.«
Foruden af Plinius i det bekjendte Brev til Trajan omtales Søndagen af
Jgnatius, Justinus Martyr, Tertullian og flere. Den kaldes almindelig
,,Herrens Dag« (sml. Aab. 1, 10) og enkelte Gange »Solens Dag«; under Con-
stantin blev dette sidste Navn almindelig brugt. Da Glæden over Kristi Opstan-
delse var den herskende Stemning paa denne Dag, pleiede man da at bede staaende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
