Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Helligdage og Fester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligdage og Festen 177
afholde sig fra al Faste og seire den ved Gudstjeneste Det var ogsaa Skik at
lade Arbeidet hvile, men man gjorde den dog ikke til nogen jødisk Sabbat. .
Naar Opstandelsen høitideligholdtes hver Uge, laa det ogsaa ncer at hellige visse
andre Dage til Minde om Kristi Lidelse. Onsdag og yFredag feiredes med Bøn-
nemøder og Faste til Kl. 3 Eftermiddag De kaldtes Vagtdage for at minde Kristi
Stridsmænd om at vaage paa sin Post; de Kristne pleiede nemlig at betragte sit
Liv som en Krigstjeneste under Korsets Fane og Kristi Befaling. Det første Spor
til denne Opfatning af nævnte Dage finder hos Hermas. Efter Tertullian var
de Bodsdage, paa hvilke man forsonede Gud gjennem angerfuld Bøn og Faste. Til
Onsd ag en fæstedes især Mindet om Jødernes Raad angaaende Jesu Fængsling;
Fredagen shelligedes Jhukommelsen af Kristi Død Saaledes kom hver Uge til at
paaminde de Kristne om Frelsens vigtigste Hovedstykker. Fasten blev ikke paabudt
undtagen af Montanisterne, der afholdt sig fra Spise lige til Aften disse Dage.
Jødekristne Menigheder seirede fremdeles Sabbaten den syvende Dag; mod
dem kjæmper Barnabas i sit Brev. Det er rimeligt, at disse Forsamlinger som
Regel ikke holdt Søndagen hellig. J Østen pleiede man at udmærke Sabbaten ved
ei at faste samt ved at bede staaende; den romerske Kirke derimod forlængede Fasten
fra Fredagen ud over Lørdagen. Denne Faste gjaldt da som Forberedelse til Com-
munionen Søndag Paa Augustinus’s Tid kom de, ,,som hungrede efter Herrens
Ord,« i Kirke om Søndagen for at høre en Prædiken.
Af Ugefesterne udviklede sig atter henimod Midten af det andet Aarhundrede
de kristelige Aarsfester. Ligesom man paa de ugentlige Bodsdage fremforalt er-
indrede sig Kristi Død, blev der ogsaa i Aaret Trang til- en saadan Grindringstid
for Menigheden. Denne alvorlige Tid, i hvilken kun Søndagene blev staaende som
Glædens Dage, varede i firti Dage og fandt sin Afslutning i den stille Uge, i
hvilken atter Fredagen, som Kristi Dødsdag, aller stærkest blev fremhævet
Med den følgende Søndag begyndte en femti Dages Glædestid, i hvilken den
hellige Nadvere blev nydt daglig og Bønnen sorrettet staaende, medens mani
den Tid aldrig fastede. J denne Glædestid blev snart den første og sidste
Søndag fremhævede, ved hvilke man erindrede sig Kristi Opstandelse og den
Helligaands Udgydelse. Dette er Oprindelsen til den kristelige Paaske- og
Pinsefest. Den førstnævnte af disse Høitider feiredes allerede i Kirkens første
Dage væsentlig som en jødifk Fest; men efterhaanden fik den et fyldigere kristeligt
Indhold, idet til denne fæstedes Mindet om Kristus, det rette Paaskelam, der har
ofret sig for al Verdens Synd og friet sin Menighed fra en Trældom, der er langt
værre end den i Ægypten.
Med Hensyn til Paaskefeiringen gjennemgaar Opfatningen deraf tre Udviklings-
trin. Den ældste, som var almindelig i Aposteltiden, møder os i dette Tidsrum
blandt Ebioniterne De feirer Paasken udelukkende paa jodifk Vis baade med
Hensyn til Tid, Paafkelam og andre Skikke. Det andet Trin iUdviklingen frem-
træder hos de lilleasiatiske Menigheder i det andet Aarhundrede Det eneste nye
her er, at Paaskelammet har veget Pladsen for Nydelsen af Alterens Sakramente.
Med Hensyn til Tiden, saa falder Paasken i Lilleasiens Menigheder sammen med
Jødernes. Disse spiste Paafkelammet den 14de Nisan mellem begge Astener, altsaa
om Eftermiddagen-den 13de Lilleasiaterne holdt derfor Høitid om Aftenen den
13de- Nisan Deres Fest kan vistnok kaldes en Korsets Vanske, men de udtrykte
sig ikke saaledes. De kaldte den Frelsens Paaske. Noget senere, da man saa
Tingene mere historisk, begyndte man at skjelne mellem Korsets og Opstandel-
sens Paaske.. ——— Det tredie Trin udvikledes i Rom; der var Paasken væsentlig
Opstandelsesfest, derfor henlagde de den til Søndag Desuden ønskede de ikke
at ligne Jøderue. De valgte første Søndag efter 14de Nisan. Hændte det nu, at
Fredagen vilde falde paa 14de Nisan, rykkede de simpelthen Paasken en Uge frem.
— Om den rette Tid for Paaskens Høitideligholdelse blev der ført langvarige Stri-
Jllustreret Kirkehistorie. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
