Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Helligdage og Fester - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
O
Kristenforsolgelfernes Tid.
digheder, der paa Kirkemødet i Nicæa Aar 325 endte med, at den romerske Kirkes
Opfatning blev den seirende· (Se om Paaskestrid en foran Side 117.)
Den anden kristne Hovedfest, Pinsen, fører os atter tilbage til den jødiske
Gudstjeneste Pinsen var, som bekjendt, en af Jødernes tre store Fester og feiredes
syv Uger efter Jndhøstningens Begyndelse (5 Mos. 16, 9), paa den femtiende Dag,
regnet fra Dagen efter Paaskesabbaten (3 Mos. 23, 15). Den var en Taksigelse-Z-
fest for Høsten og paa samme Tid ogsaa en Høitid til Minde om Lovgivningen
paa Sinai Bjerg. Hertil kunde de kristne Tanker let og utvungent slutte sig. Saa-
ledes blev Pinsen en Fest for de første kraftige Virkninger af den ophøiede Frelser
ved Faderens Høire, Festen for den Helligaands Udgydelse. Fremdeles feiredes
Kristi Himmelfart den firtiende Dag efter Paaskenz med denne Høitid afslut-
tedede nogle Menigheder i Spanien Pinsetiden.
Julefesten (den 25de December) omtales allerede i det 3die Aarhundrede,
men blev vistnok først i det fjerde Aarhundrede almindelig seiret. En mere frem-
skudt Stilling havde derimod en anden kirkelig Festdag, som senere kun har indtaget
en underordnet Stilling. Henimod Slutningen af det andet Aarhundrede høitidelig-
holdtes Epifaniasfesten til Minde saavel om Kristi Fødsel som om hans Aaben-
barelse for de Vise fra Østen og om hans Daab, som Aabenbaring as hans mes-
sianske Værdighed og Udgangspunktet for hans Forløsergjerning. En følgerig Ud-
videlse af Festtiden er Martyrernes Mindedage; deres Død for Kristi Skyld
betragtedes snart som en Bloddaab, der erstattede Daaben, og Helgendyrkelsen frem-
spirede lidt efter lidt. Paa Martyrernes Dødsdage samledes Menigheden ved deres
Grave, læste Beretninger om deres seierrige Udgang af Verden og nød Nadveren i
Bevidstheden om den nøie Forbindelse, der var mellem den synlige og stridende
Menighed paa Jorden og den usynlige og fuldendte Menighed i Himmelen.
Gudstjenesten
·ra de enkle Former, Gudstjenesten havde i Kirkens første Dage, udviklede
kz den sig efterhaanden og naaede ved Aar 300 en Rigdom og Renhed, der
I er etForbillede for de kommende Tider, men selv dengang findes Spirerne
— til senere Misdannelser· Gudstjenestens historiske Udvikling er baade
interessant og lærerig Som allerede tidligere omtalt holdtes i den apostoliske
Tid to Gudstjenester, en tidlig om Morgenen med Ordets Prædiken; til denne havde
alle Adgang; Sammenkomsten om Aftenen med Kjærlighedsmaaltid og Nadverny-
delse var kun for de Troende Denne Todeling vedblev til Begyndelsen af det
andet Aarhundrede Clemens Romanus giver i sit bekjendte første Brev til
Korinthierne ingen Skildring af Gudstjenesten i hans Dage, men meddeler en Bon,
der rimeligvis dengang blev brugt i den romerske Menighed. Denne rige og gri-
bende Bøn, den eneste bevarede fra Kirkens første Dage, lyder saaledes i Skriftets
Sammenhæng: »Men dersom der skulde være nogle- der ikke vil lyde det, som af
Gud ved os er talt, da skal de vide, at de indvikler sig i en ikke ringe Synd og
Fare. Men vi skal være fri for denne Synds Skyld. Og vi vil bede og holde ved
med Bøn og Paakaldelse, at Altings Skabers maa bevare sit tællede Tal Udvalgte i
hele Verden uskadt til Enden ved sit elskede Barn Jesus Kristus, ved hvem han
kaldte os fra Mørke til Lys, fra Uvidenhed til Erkjendelse af hans Navns Herlighed
—- ja til at haabe paa dit Navn, som er al Skabningens Ophav; thi du har jo
aabnet vort Hjertes Øine paa det at vi skal kjende dig; du Høieste, der hviler i det
Høieste, du Hellige, der hviler i det Hellige; du, som ydmyger de Overmodiges Over-
mod, du, som opløser Folkenes Planer, du, som hæver de Ringe til Høihed, du,
som fornedrer de Høie, du, som gjør rig og gjør fattig, du, som ihjelslaar og gjør
levende; du eneste Aanders Velgjører og alt Kjøds Gud; du, som skuer ned i Af-
grunden, du, som følger Menneskenes Gjerninger med dit Øie; du Hjælper for dem,
der er i Fare, du Frelser for dem, der er uden Haab; du, som er enhver Aands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
