Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten 170
Skaber og Biskop; du, som formerer Folkene paa Jorden, og som af alle Mennesker
har udvalgt dem, der elsker dig, ved Jesus Kristus, dit elskede Barn, ved hvem dn
underviste, helligede og hædrede os. Vi beder dig, Herre,· at være vor Hjælper og
Beskytter· Frels dem af os, som er i Trængsel, forbarm dig over de Fortrykte,
opreis de Faldne, aabenbar dig for de Nødlidende. Helbred de Syge, før de Vild-
farende blandt dit Folk tilbage, mæt de Hungrige, udlos dem af os, som er i Fængsel,
opreis de Svage, trost de Forsagte; lad alle Folkene forstaa, at du alene er Gud,
og at Jesus Kristus er dit Barn, og at vi er dit Folk og din Græsgangs Faar.
Du har gjennem Virkningerne aabenbaret din altid blivende Verden-Jorden
Du, Herre, har skabt Jorderige, du Trofaste gjennem alle Slægter, du Netfcerdige i
Domme, du Underfulde i Styrke og Majestæt, du Vise til at skabe og du Kyndige
i at give det Tilblevne Bestandighed, du Gode i det, som sees, og du Trofaste mod
dem, som tror paa dig. Du Medlidende og Barmhjertige, forlad os vore Overtroe-
delser og vore Uretfærdigheder og vore Forsyndelser og vore Feil. Tilregn os ikke
noget af al dine Tjeneres og Tjenerinders Synd; men rens os med den Nenselse,
som er i din Sandhed, og retled vore Skridt til at vandre i Hellighed af Hjertet og
gjøre det, som er Ret og Velbehageligt for dig og for dem, som er vor Øvrighed
Ja, Herre, lad dit Ansigt lyse over os til Lykke i Fred, paa det vi maa vorde
dækkede af din den stærke Haand og frelste fra al Synd ved din den høie Arm, og
srels du os fra dem, som hader os med Urette. Enighed og Fred skjænke du os og
alle, som paa Jorden bor, ligesom du skjænkede vore Fædre, naar de paakaldte dig
i Tro og Sandhed og blev lydige mod dit almægtige og hellige Navn.
Og dem, som er vor Øvrighed og vore Foresatte paa Jorden, har du, Herre,
givet deres Kongedømmes Myndighed ved din herlige og usigelige Magt, paa det at
vi skal erkjende den Ære og Værdighed, som as dig er dem givet, og underordne os
dem og ikke i Noget sætte os imod din Vilje. Giv du dem, Herre, Sundhed, Fred,
Enighed og Fasthed, paa det at de uden Anstød maa udøve det Herredømme, som
af dig er dem givet. Thi dig er det, himmelske Herre og Evigheds Konge, som
giver Menneskenes Sønner Ære og Værdighed og Myndighed over det, som er- her
paa Jorden Herre, retled du deres Vilje, efter hvad der er godt og velbehageligt
for dig, forat de kan finde Naade hos dig, idet de gudfrygtig, i Fred og Mildhed,
udøver den Myndighed, som af dig er dem given. Du, som alene formaar at gjøre
dette for os, ja endnu overflødigere Goder, dig priser vi ved vore Sjæles Ypperste-
prest og Beskytter Jesus Kristus, ved hvem Æren og Majestæten være din nu og gjennem
alle Slægter og i Evigheds Evighed Amen.« Denne Bon havde rimeligvis sin
Plads i Gudstjenesten, efterat Skriftstykkerne var læste, og Forstanderen derpaa havde
formanet ved Ordet omtrent som i det saakaldte Clemens’s andet Brev, der er
den ældste bevarede Prædiken fra dette Tidsrum, Efterat denne Menigheds Hoved-
bøn var frembaaren, feiredes Nadveren.
Den første betydningsfulde Efterretning, vi har om Gudstjenesten i Martyrtiden,
faar vi gjennem Plinius, der omkring Aar 112 var Statholder i Bithynien. Han
skrev til Keiser Trajan bl. a. saaledes: »De Kristne angiver, at de havde den
Sædvane at sorsamle sig paa en bestemt Dag før Solopgang og synge vekselvis en
Sang for Kristus som for en Gud; at de end videre ved et Løfte forpligtede sig
til ingensinde at begaa nogen Forbrydelse, men tvertimod holde sig fri for Rov,
Tyveri, LEgteskabsbrud, Løgn og Bedrag. Naar de var færdige hermed, saa pleiede
de at gaa fra hverandre, men kom atter senere sammen for i Fællesskab at holde
et uskyldigt Maaltid, men selv dette har de ophørt at gjøre efter mit Edikt, hvorved
jeg efter dine Befalinger havde forbudt hemmelige Selskaber.« Her gjenfinder vi
den apostoliske Tids dobbelte Gudstjeneste, nemlig en om Søndagsmorgenen med
Salmesang, Bøn og Ordets Forkyndelse samt en om Aftenen med Nadveren som
Midtpunkt Plinius’s Brev antyder imidlertid en vigtig Forandring med Guds-
tjenesten, idet han omtaler, at Aftensammenkomsterne sløifedes paa Grund af hans
nysnævnte Forbud; Nadveren blev da sat i Forbindelse med Morgengudstjenesten.
12s
p–- ,-—,
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
