Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Daaben og Nadveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daaben og Nadveren. 185
Medlemmer af Menigheden og altsaa var døbte. At de, der var døbte, hørte til
Menigheden, sremgaar endnu tydeligere af de Børnegravskrifter, der udvidede
den simple Formel in pace (i Fred) til saadanne Jndskrister, som man finder paa
gamle kristelige Børnegrave: »Han levede i Fred,« »Han gik (bort) i Fred,« ,,Hvil
i Fred,« »Sov i Herrens Fred,« ,,Nedlagt i Fred-« Det er indlysende, at disse
og lignende Gravskrifter ikke finder nogen Anvendelse paa JkkesKristne, paa Udøbte.
Hertil maa endelig regnes de Jndskrifter, der udtrykkelig omtaler, at de Døde var
døbte. J en meget gammel romersk Judskrift heder det saaledes om et Barn: ,,Han
gik ud af Verden som en Troende« Og paa en Gravplade, der stammer fra Ca-
tanea, og som nu findes i Paris, staar der: ,,For Nila Florentina, det søde
og uskyldige»Barn, som, født Hedning, blev gjort til en Troende efter at have fyldt
18 Maaneder og 22 Dage.« Paa en anden Bornegrav læses: »Som troede paa
en Gud,« Ord, der aabenbart forudsætter Daaben. — Som Bevissteder kan ogsaa
tjene de Gravskrifter, der nævner Børn med kristelige Navne som Redemptus (Forlvst),
Ronatus (Gjenfødt) og Quodvultdeus (Hvad Gud vil)· — »Det er let at paavise, at
de fleste af disse Judskrifter hidrører fra det andet Aarhundrede; nogle synes
endogsaa at være fra det første Aarhundrede. Paa samme Maade fortsættes der
gjennem det tredie og fjerde Aarhundrede, og deraf kan vi se, at Kirkens An-
skuelse og Praxis med Hensyn til dette Spørgsmaal blev ved at være den samme.«
Barnedaaben udbredte sig stærkt; det var almindelig Skik at dobe de Smaa,
naar de var 8 Dage gamle, ja Cyprian vilde, at det skulde ske endda tidligere.
Tertullian spurgte vel i sin montanistiske Stemning: »Hvorfor iler den uskyl-
dige Alder til Syndsforladelsen? Lad dem først lære at bede om Frelsen, saa det
kan blive klart, der er en Begjærendel« Men Cyprian gaar her imod sin Mester
og siger: ,,Hvis Noget skulde hindre et Menneske i at modtage Naaden, maatte jo
især de Voksne hindres ved deres mange svære Synder, Barnet kommer langt
lettere til Syndsforladelse»« Med Barnedaaben fulgte ogsaa Jadforelsen af
Faddere, der gav Svarene paa Børnenes Vegne og havde at sørge for deres
kristelige Opdragelse og Undervisning —— Kjætterd aaben og dens Gyldighed er
allerede tidligere omtalt.- (Se Pag. 160).
Som bekjendt nød de Kristne fra først af Nadveren daglig og senere hver
Søndag i Forbindelse med Kjærlighedsmaaltiderne. ,,Hver Herrens Dag-« staar
der i »De tolv Apostles Lære,« »skal J forsamles og bryde Brødet og gjore
Taksigelse efter at have bekjendt Eders Synder, for at Eders Offer kan være rent.
Men enhver, som har Strid med sin Ven, bør ikke komme sammen med Eder, for
end de er forligte (Matth. 5, 23—24), at ikke Eders Offer skal blive urent; thi
dette er det, som er omtalt af Herren: »At frembære et rent Offer for mig paa
ethvert Sted og enhver Tid; thi jeg er den store Konge, siger Herren, og mit
Navn er vidunderligt blandt Hedningerne« (sml. Mal. 1, 11). Menighedslemmerne
tog med sig Brød og Vin, der blev blandet med Vand til Brug i Nadveren· J
de lilleasiatiske Menigheder benyttede man usyret, medens man i Vesten brugte al-
mindeligt Brød i Sakramentet· De tiloversblevne Gaver tjente til Geistlighedens
og de Fattiges Underhold. Foran er omtalt Indvielsen og Nadverbonnernel Enten
Biskopen i sin Dalmatica eller Presbyteren eller Diakon en gav de Nydende
Brødet i Haanden med de Ord: ,,Kristi Legemet« Diakonen bar Kalken
omkring og sagde: »Kristi Blod, Livsens Drik!« De Modtagende svarede
5,Amen« til Ordene. Knælende fik de derpaa Biskopens Velsignelse, milde Gaver
indsamledes, Diakonen hilsede dem: »Gaar bort i Fredt« og Handlingen var
endt. Selv Børn nød Nadveren, og de Tilstedeværende bragte de hellige Gaver
med sig til Syge og Fangne eller tog med sig indviet Nadverbrød og nød det hver
Morgen »som sit rette daglige Brød,« en Begyndelse til Nadveren under ejn Skikkelse, —
som senere blev almindelig i den katholske Kirke, idet Lægfolket ikke maatte faa
Vinen, der blev nydt af Presten paa deres Vegne.
Nadveren var for Martyrtidens Troende en hellig Hemmelighed. Jgnatius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
