Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Daaben og Nadveren - Det kristelige Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Kristensorfolgelsernes Tid.
skriver: »Vi bryder et Brød, som er Udødelighedens Middel, et Modmiddel mod
Døden, saa vi stedse lever i Kristus. De (Doketerne) asholder sig fra det hellige
Maaltid, fordi de ikke bekjender, at det hellige Maaltid er Frelserens Kjød, han,
som har lidt for Synden. Fornyer· Eder selv i Troen, som er Herrens Kjød, i
cherlighedem som er Kristi Blod.« Justinus Martyr vidner: »Vi modtager
ikke almindeligt Brød, ei heller almindelig Drikke, men ligesom vor gjennem det
guddommelige Logos (Ord) menneskevordne Frelser ogsaa har faaet Kjød og Blod
for vor Forløsnings Skyld, saaledes har vi lært, at ogsaa den Spise, som er vel-
signet ved det af ham modtagne Bønnens Ord, og af hvilken vort Kjød og Blod
næres til en Forvandling, er hin menneskevordne Jesu Kjød og Blod. —- Kristus
overgav os Brødet for at gjøre det til en Erindring om hans Legemliggjørelse for-
medelst dem, som tror paa ham, og Kalken gav han, forat de Takkende skulde gjøre
den til en Erindring om hans Blod.« Og Jrenceus omtaler Nadveren saaledes:
iLi.Hvorledes siger de, at Kjødet gaar sin Undergang imøde, da det dog næres af
lHerrens Legeme og af hans Blod! Thi ligesom det jordiske Brød, naar Herren
taler«til det, ikke mere er almindeligt Brød, men et helligt Maaltid bestaaende af
to Ting, en jordisk og en himmelsk, saaledes er ogsaa vore Legemer, som nyder det
hellige Maaltid, ikke mer forgjængelige, idet de har Opstandelsens Haab. —- Den
blandede Kalk og det tillavede Brød optager Guds Logos, og det hellige Maaltid
bliver Kristi Legeme. — Logos gaar ind i Brødet, og det er ikke sædvanligt Brød,
det er Taksigelsens Brød, paa engang et jordisk og et himmelsk« Efter Tvertullian
»giver Nadveren ogsaa Legemet Udødelighedens Haab, gjør Ogsaa det Uforkkcenkeligk—««
Alexandrinerne med sin Hang til Grubling og sin Trang til at opfatte
alt med Forstanden viser sig som Forlobere for de Reformerte i sin Betragtning
afNadveren. Clemensskriver: »Blodet bliver sindbilledlig kaldt Vin-Herrens Blod
er dobbelt: Thi det ene er kjødeligt, hvorved vi er løskjøbte fra Fordærvelsen, det andet
aandeligt, hvorved vi er salvede, og det kaldes at drikke Jesu Blod at deltage i Herrens Ufor-
gjængelighed –— Foreningen af begge Dele, af Drikken og Logos, er bleven kaldt Ev-
charisti (Taksigelse, Nidvere), en skjøn Gave, hvis troende Modtagere bliver helligede
paa Sjæl og Legeme. —— Blodets hemmelighedsfulde Sindbillede har Skriften kaldt Vin.
— Han velsignede Vinen og sagde: »Tager og drikker, dette er mit Blodl« Vinstokkens
» Blod, Logos, den for mange udgydte »tilSyndernes Forladelse,« kalder han sindbilledlig
for Glædens Kilde.« O rigene s, Tertullian og Cyprian udtrykker sig ligeledes svæ-
vende og kalder Brødet »Billede af Legemet.« Følgende Ytringer af Justinus varsler
om den katholske Opfatning afNadveren: »Ofringen af Hvedemelet, der var be-
falet dem, som var blevne rensede for Spedalskhed·« var et Forbillede paa Brødet i
Evcharistien (Nadveren), som vor Frelser har befalet os at seire til Minde om
de Lidelser, som han led for de paa Sjælen rensede, fordi vi tillige skulde takke Gud
for Verdens Skabelse med alt, hvad deri er for Menneskenes Skyld, og for vor Be-
frielse fra Synden. —— Om de Ofre, som Kristus har forordnet, det vil sige ved
Taksigelsen over Brødet og Vinen, som bruges af de Kristne paa ethvert Sted paa
Jorden, har Gud paa Forhaand vidner, at de er ham velbehagelige· Bønner og
Taksigelser, frembragte af Værdige, er fuldkomne og Gud velbehagelige Ofre.« Baade
her og paa andre Steder hos Justin·«omtales Nadveren som et Offer, ja han
taler endog om en Forvandling af Brødet og Vinen til den menneske-
vordne Jesu Kjød og Blod-
Det leristelige Familielia
Fristendommens rensende og fornyende Magt viste sig ikke mindst iFamilielivet.
f Naar man traadte ind i en Kristens Hus, mødte ofte Ordet «salve» (vaer hilset)
» « iMosaikgulvet den Jndtrcedende, og paa Væggene fandtes ikke som i saa-
- mange hedenske Hjem slibrige Malerier, men kun hist og her fromme
Sindbilleder. Jstedetfor Snyltegjcester og Klienter var Huset besøgt af Syge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
