Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Nogle Vranglærere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Vranglærere. 197
Løb dukket op igjen i Kirken og ofte truet med at berøve de Kristne deres evan-
geliske Frihed ,
Den Aandsretning, der kaldtes Gnosticismen, fik, som allerede omtalt, en
ganske anden Magt i det andet Aarhundrede end i den apostoliske Tid (se Side 98
og 99). J Stykket om Jrenæus (Side 137 flg.) er skildret denne Vranglæres
Eiendommelighed paa hans Tid og den forfærdelige Magt, den havde over mange,
samt hvilken stor Fare, der paa Grund heraf truede Kirken fra den Kant. Som
tidligere bemerket lærte de, at Erkjendelsen af den sande Gud kun tilhørte de Vise;
det almindelige Folk kunde ikke hæve sig til den rette Forstaaelse af Sandheden
Nogle af dem mente, at Frelseren kun havde havt et Skinlegeme for at kunne sees
as Menneskene; andre antog, at det menneskelige hos Frelseren havde været mere end et
Skin, og tillagde ham derfor en høiere Menneskelighed. Mange af dem viste mørk
Foragt for Verden og afholdt sig fra alle jordiske Nydelser; andre hengav sig til
Udsvævelser og roste sig af, at de derved ikke blev forstyrrede i sine hellige Be-
tragtninger.
Gnosticismens Hjemland er Lilleasien· Den gjennemlob efterhaanden
forskjellige Udviklingstrin. Det første dannes af de ældste syriske Kjætterhøv-
din ger· Saa blev den overført til Ægypten omtrent Aar 130 og opnaaede ved
den begavede Basilides en Blomstring, som den- ikke havde i sit Hjemsted. Dermed
begyndte dens anden Periode. Basilides er den første, der søgte at udforme det
gnostiske Stof ud fra den silosofiske Retning, som heder Stoicismen. Hans Di-
scipel og Efterfølger var Valentinus, der lærte først i Alexandrien, flyttede saa
omkring 150 til Rom og døde paa Cypern. Han var en af Oldtidens dybeste og
skarpsindigste Aander og betegner Høidepunktet af G n o sti ci s m e n, idet han ved den pla-
toniske Filosofi og sin egen geniale Tænkning og sin skabende Fantasi omformede det
hele Stof og dannede et storartet filofofisk System, forførerisk for Tanken og tiltalende
for Sindet. Det tredie Trin dannes af de yngre syriske Gnostikere, der er
mere eller mindre paavirkede af Valentin. Den mest bekjendte af dem er Bar-
desanes, en musikalsk og digterisk begavet Mand, der udbredte denne hemmeligheds-
fulde Lære ved sine begeistrede og billedrige Hymner; han levede omkring l70. Den
bekjendte Apologet Tatian, der blev omvendt af Justinus Martyr, blev senere
paavirket af Valentins Gnostieisme. Han og hans Tilhængere var saa strænge
Asketer, at de brugte Vand i Nadveren istedetfor Vin. En anden af denne Retning
er Syreren Marcion, som kom til Rom ved Aar 150. Det fjerde og sidste Trin
i denne Retnings Udvikling betegner Bevægelsens Udløb enten i det pure Hedenskab
eller i ren Jødedom.
Det er en Merkelighed ved denne filosofifke Retning, at ikke engang Gno-
stikerne selv kjendte synderlig til sine Hovdingers Lærebygninger. Det praktiske ved
Gnosticismen var for den almindelige Mand Religionsblanderiet og dettes
Brug som Tryllemiddel. Den literære Kamp mod denne Vranglære ved Jrenæus
og andre havde sin store Betydning, men det, som frelste Kirken fra at blive lammet
af dette Kjærteris stærke og forførende Aand, var især den Troskab, hvormed man
holdt fast ved den fra Apostlene overleverede evangeliske Lære. Det er derfor en
Følge af Gnosticismen og Kampen mod samme, at Traditionsbegrebet i
Kirken baade opstaar og fæstner sig; siden udartede det rigtignok og blev til et
Vrængebillede, eftersom Katholicismen udviklede sig.
Efterat Gnosticismen ved Aaret 250 havde udspillet sin Rolle, begyndte en-
Mængde gnostiske Forestillinger at trænge sig ned i Folkedybet, og de holder
sig i Form af Overtro langt ned i Middelalderen — Kirkefaderen Origenes
nævner, at Gno stikerne forestillede sig 10 Jordaander under Billede af Cirkler,
og rundt om disse gaar en stor Cirkel, Leviathan, det græske Oceanos, Ver-
denshavet. J et ætiopisk Skrift fra det andet Aarhundrede fremstilles denne Cirkel-
som en. stor Orm, der bider sig i sin egen Hale. Her har vi Oprindelfen til Mythen
om Mrdgardsormen· —- Da Gnosticismen var en Fornuftretning, der vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
