Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Kirkemødet i Nicæa Aar 325 - Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 · . ,R·igskirken.
til, førend han blev født, og at han blev til af Intet, eller som siger, at han er
af et andet Vees sen (end Faderen), eller at han er skabt, eller at han kan forvandles,
eller at han er forunderlig, dem forkaster den almindelige Kirke. « — Denne Be-
kjendelse, der er kjendt under Navnet den nicænske, trængte efter langvarige og
heftige Kampe efterhaanden igjennem og blev stadfæstet paa et Kirkemøde i Konstan-
tinopel Aar 381, hvor den fik nogle Tillæg, som fastslog den rette Opfatning i
Modsætning til nye Vildfarelser, der lærte, at den Helligaand ikke var af samme
Væsen som Faderen og Sønnen, altsaa ikke sand Gud, men en Skabning af Sønnen.
J dette udvidede Symbol bekjender Kirken sin Tro paa den Helligaand, »som er
Herre og gjør levende, som udgaar fra Faderen, som tilbedes og æres tilligemed
Faderen og Sønnen, som har talt gjennem Profeterne. « Senere modtog den endnu
nogle Tillæg, indtil Symbolet fik den Skikkelse ,som det nu hari vore Bekjendelsesskrifter»
Det andet store Spørgsmaal, der kom til Afgjørelse i Niccea, var om Tiden
for Paaskens Høitideligholdelse. Her blev den romerske eller vesterlandske
Opfatning den gjældende; ligesaa angaaende Kjætterdaaben. Desuden har dette
Kirkemøde fattet en Række Beslutninger angaaende Kirkeforfatningen, de kirkelige
Skikke og Kirketugten. En Rangordning mellem Geistligheden blev ogsaa fastsat.
Roms, Alexandriens—, Antiokiens og Jerusalems Biskoper blev kjendt for
de Ypperste og fik Navnet Patriarker Om Presternes Ægteskab blev ogsaa ført en
hidsig Kamp. En ærværdig ægyptifk Biskop, bekjendt som Asket, paastod, at »Ægte-
stabet er Kydfkhed,« og hans Mening gik igjennem. Det høikirkelige kommer stærkt
ifrem i flere Beslutninger, og man mærker, at Kirken er i stadig Udvikling mod den
senere Katholicisme·
Efter omkring to Maaneders Samvær skiltes man ad; tit Afsked spiste
Mødets Deltagere ved Keiserens Taffel; Eusebius af Cæsarea holdt en Tale for
Konstantin, rimeligvis ligesaa suld af Smiger som en anden, vi kjender af ham.
Ved Bordet sagde Keiseien blandt andet: «Jeg er Biskop for det Ydre, J
for det Jndrez« disse Ord vandt Bifald; Kirken havde begyndt at faa Verden
kjær. Det kristelige Haab, der var saa levende i de tre første Aarhundreder, blegner.
Biskopen af Rom forkjætrer andre og udvider stadig sin Magt, indtil den er ver-
densbeherskendez i den græske Kristenhed faar den theologiske Erkjendelse snart saa
stor Magt, at Kirken efterhaanden fortørres og mister sin Friskhed og sit Liv.
Athanasiug og Fortsættelse af den arianslre Strid.
det fjerde og femte Aarhundrede fremstod en Række Kirkefædre, der mindes
med Tak, fordi de ved et fromt Liv, veltalende Prædikener og mange
fortrinlige Skrifter fremmede Kirkens Vækst. Men især fortjener de at
- ihukommes for sin Deltagelse i de store Lærekampe om Treenigheden,
Kristi to Naturer, Synden og Naaden og flere andre vigtige Punkter i den kristelige
Lære. Frugten af deres Arbeide nyder vi alle godt af, idet den er nedlagt i enfol-
dige og dybe Bekjendelser, som den hele Kirke deler. ,,J vor Opfatning af disse
dybe Sandheder, « skriver D1. Bang, ,,er vi den Dag i Dag saa at sige ikke komne
et Haarsbred længere frem, end Oldkirken kom under Lærestridighederne. Vi lever
alle af dens vældige Aandsarbeide. « En af de mest fremragende Kirkefædre, som
har levet, er den allerede omtalte Athanasius, stor som dyb og skarpsindig Tænker
paa Kristendommens Grund, større som evangelisk Hyrde og Kirkestyrer, men størst
under Forfølgelse, i Landflygtighed og under Lidelse for Sandheden. Hos ham er
stærk og levende Kristentro, varm Kjærlighed og den urokkeligste Troskab mod den
rene Lære efter Guds Ord paa det skjønneste forenede. -
Han blev født i Alexandrien omkring Aar 300. Det berettes, at hans
Forældre var Kristne samt rige og fornemme Folk. J den sidste og blodigste
af alle Kristenforfølgelfer under Diokletian bekjendte de standhaftig sin kristne Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
