Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid - Julian den Frafaldne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Athanasius og Fortsættelse as den arianste Strid. 215
Efter ham blev de to Brødre Valentinian og Valens Keisere. Den sidste,
der var ariansksindet, fulgte i Østen Konstantius’s despotiske Fremgangsmaade
Den Befaling udgik, at alle de Biskoper, som var afsatte af sidstnævnte Keiser, atter
skulde landsforvises, altsaa ogsaa Athanasius. For femte Gang (Oktober 365)
traf Landflygtighedens Lod denne prøvede Herrens Tjener. Saa længe denne
varede, søgte han især Skjul paa et Landsted ved ,,den nye Elv,« en Kanal paa
Vestsiden af Staden. Det fortælles ogsaa, at han tildels skal have haft sit Skjule-
sted i Gravene, ja endog i en Tid af 4 Maaneder opholdt sig i sin Faders Grav-
hvælving· Hans Landflygtigheds Dage var dog snart tilende. Keiser Valens,
der frygtede Uroligheder i Staden, da Folket var oprørt og med Heftighed for-
langte Forvisningen hævet, tilbagekaldte ham efter nogen Tids Forløb (1ste Februar
366), og fra nu af kunde Datidens største Helt i Fred vogte sin vard. —— Paa
Athanasius opfyldtes Herrens Ord, der forsætter den trofaste Stridsmand Livets
Krone, allerede i dette Liv. Sin ungdommelige Styrke beholdt han lige til det
sidste. Hans Anseelse var overordentlig. Hos ham søgte de mest fremragende Kirke-
fædre Belærelse og Raad. Hans Aand, hans Lærdom, hans Fromhed fandt
almindelig Anerkjendelse» —- Det trofaste og modige Vidne gik hjem til sin Frelser
den 2den Mai 373 i sin Fødeby Alexandrien. Han saa sit Livs Maal naaet.
Ved sin Veltalenhed, sine mange Skrifter, ved sin Tro og sin Standhaftighed havde
han knækket Arianismen. Han havde lagt Vaabnerne tilrette for dem, som endnu
skulde kjæmpe mod denne Forvildelse. Nogle faa Aar senere paa Kirkemødet i Kon-
stantinopel 381, blev den nicænske Troesbekjendelse stadfæstet og Atha-
nasius’s Fremstilling af den rene Lære godkjendt. Denne blev senere sammen-
fattet i ,,d et Athanasianske Symbol,« der har faaet sit Navn efter den berømte
Kirkefader, fordi det er et fyldigt og klart Udtryk for, hvad Athanasius efter Guds
Ord havde lært om disse dybe og vigtige Sandheder.
Julian den Jrafaldne
ter Konstantin den Stores Død blev det romerske Rige delt mellem
f jng hans tre Sønner, som vistnok bekjendte sig til Kristendommen, men ikke
RVHHP førte nogen kristelig Vandel. For at kunne regjere saa meget mere i Ro
AM lod de dræbe sin Faders nærmeste Slægt-
ninge. Kun den afdøde Keisers Vrodersøn Julian
og to andre blev sparede, da de dengang var
ganske smaa. Forat Julian ikke skulde blive
farlig for dem, blev han bestemt til den geistlige
Stand. Men Fætternes Grusomhed og en feil-
agtig Opdragelse bevirkede, at han blev en hem-
melig Fiende af Kristendommen. Hans Lærere
gjorde ham ikke bekjendt med Kristendvmmens
sande Væsen; han blev kun anvist at bede latinske
Salmer og med stor Haardhed tvungen til at iagt-
tage alskens Bodsøvelser og ydre religiøse Skikke.
Dette stødte ham bort fra en Lære, som han ikke
fik Indtryk af var ,,Svar paa Menneskeslægtens
dybeste Spørgsmaal, Olje og Vin i dens Saar.«
Da han siden kom i Berørelfe med kloge og be-
gavede hedenske Lærere, der vidste at fremstille
Hedenskabet fra en glimrende Side og smigre ham
med, at han var kaldet til atter at gjenoprette den
gamle Religion, fattede han Forkjærlighed for Af- «
gudstjenesten og kastede sig med Jver over Studiet Reiser IUUM den Frafaldne·
—s·s
Sit-»- Tak-
III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
