- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
219

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De tre store Eappadocier. 219

Gut i Cæsarea, hvor han sluttede det første Bekjendtskab med Gregorfaf
Nazianz, med hvem han i den følgende Tid levede i et uadskilleligt og hjerteligt
Venskab. Allerede dengang udmærkede han sig ved hurtige Fremskridt,· ved Flid og
en værdig Opførsel samt et sædeligt Liv. Han fortsatte sine Studeringer i Kon-
stantinopel. Her var hans Lærer den berømte Vismand og Taler Libanius,
der var en af Hedenskabets ivrigste Forsvarere.

Basilius’s Videbegjærlighed førte ham dernæst til Athen, hvor han atter
traf sammen med sin Ven Gregor og nu delte sit ydre og indre Liv med ham.
Gregor opmuntrede ham, naar han var sorknyt, og forsvarede ham mod Kammeraters
Drillerier. ,,Vi stod ikke inogen Forbindelse,« skriver Gregor, ,,med saadanne
Studerende, som førte et slet Levnet eller foragtede Religionen; vi søgte kun Om-
gang med de Fredsommelige og sædelige; hvis Samtale kunde være os nyttig.« Ja,
de unge Mennesker ansaa det endog for farligt at blande sig i de Ugudeliges Sel-
skab i den bestemte Hensigt at arbeide paa deres Omvendelse, paa Grund af den
Fristelse, dette førte med sig. »Vi kjendte,« siger Gregor, »kun to Veie, den ene
til Kirken, den anden til Skolen; Veiene til Theatret og de offentlige Forlystelses-
steder lod vi andre vandre paa.« Basilius studerede med hele sin Energi den
klassiske Oldtid, uden derfor at tage Skade paa sin Sjæl Han forstod at tilegne .
sig det Gode og Skjønne samt bearbeide det i kristelig Aand. Ligesom Bien sugede han
Honning af Blomsterne og vogtede sig for Giften. Men den kristelige Visdom
tiltrak ham fremfor alt, den var Maalet for hans ædle Aands Stræben Jo mere
han fordybede sig i Studiet af den hellige Skrift, desto fastere blev den Beslutning
hos ham at indvie sit Liv til Guds og den guddommelige Sandheds Tjeneste. Da
han efterat have endt sine Studeringer vendte tilbage til Hjemmet, asviste han alle
Forslag om at modtage en verdslig Lærerpost og foretog en Reise gjennem de Lande,
hvor Munkevæsenet blomstrede stærkest, nemlig gjennem Syrien, Palæstina og
LEgypten Munkenes Faften, Bøn og Nattevaagen gjorde et dybt Jndtryk paa
hans ungdommelige Sjæl, og deres afholdende Liv forekom ham som den høieste
kristelige Fuldkommenhed her paa Jorden. Kun de skarpe religiøse Stridigheder,
som dengang førtes i nævnte Lande, bedrøvede ham og forstyrrede hans rene Nydelse.

Efter Hjemkomsten udførte han en Beslutning, han i længere Tid havde
næret; han gav bort hele sin Formue til de Fattige og forsagede Verden for at
leve ganske adskilt fra den og kun hengive sig til Betragtningen af Gud og de gud-
dommelige Ting. Det Sted, hvor han nu en Tid levede i klosterlig Ensomhed,
var P"ontus, der laa i den samme Egn, hvor hans Barndoms Dage var hen-
gledne; i Nærheden levede hans Søstre Macrina og Emmelina samt nogle
Veninder det samme afholdende Liv som han. Det var en Fjeldegn med skyggefulde
Træer og vandrige Kilder. Stedet med sin Naturskjønhed, Savn og Øvelse forekom
ham som en Forgaard til Himmelen. Efterat han havde tilbragt omtrent 3 Aar i En-
somhed, kaldte Biskopen af Cæsarea ham til Kirkens Tjeneste og indviede ham til
Presbyter. Men selv i denne Stilling fortsatte Vasilius med den gamle strænge
Levemaade. Ja, han følte i den Grad Hjemve efter det tidligere Eneboerliv, at
han endnu engang trak sig tilbage, indtil Arianismen under Keiser Valens gjorde
hans Nærværelse i Cappadociens Hovedstad paatrængende nødvendig Rustet til
Kamp reiste han sig her som Kirkens Værn, og idet han med den ene Haand førte
Ordets Sværd mod den rene Læres Fiender, vogtede han med den anden Haand
den Hjord, som var betroet ham. Da en Hungersnød i Aaret 368 hjemsøgte Cap-
padocien, benyttede han denne Guds Prøvelse til ved alvorlige Bodsprædikener
at vække de letsindige til Omvendelse; men han formanede ogsaa de Rige til Vel-
gjørenhed og foregik dem ved sit Exempel, skjønt han ikke var rig. Hver Dag
samlede han de Fattige om sig og uddelte Mad til dem, som han lod bringe istore
Kjedler, og her gjorde han ingen Forskjel paa Kristne og Jkkekristne; selv Jøderne
nød godt as hans Velgjørenhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free