Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Rigskirkens
Saaledes havde allerede Basilius i alle Henseender vist sig som en ægte
Biskop i apostolisk Forstand, da han iAaret 370 blev Tilsynsmand for Menig-
heden i Cæsarea efter sin Foresattes Død. Det var ikke uden Modsigelse, at
han fik dette Embede; et stærkt Parti havde dannet sig imod ham, og dette søgte
nu at fortrænge ham; men Basilius beseirede det ved sin Mildhed og Forsonlighed·
Hans høieste Stræben gik ud paa at gjenoprette den forstyrrede Kirkefred, saavidt
han kunde gjøre det uden at fornægte sin Overbevisning Han sluttede sig i denne
Henseende til Rettroenhedens Forkjæmper Athanasius, men blev mistænkt og
miskjendt. Fordi han ikke i alle Stykker tænkte som de andre, søgte de mest vidt-
gaaende orthodokse Jvrere at gjøre hans Rettroenhed mistænkelig og det arianske
Parti behandlede ham paa en fræk og raa Maade. Den keiserlige Præfekt Mo-
destus kom i 372 til Cappadocienz han stævnede Biskopen for sig og bebreidede
ham, at han vilde have en anden og bedre Tro end Keiseren; han truede med
alle mulige Straffe, med at inddrage hans Eiendomme, med Forvisning, med
Pinsler og Død. Med stor Ro hørte Basilius paa ham og svarede: »Hvorledes
kan mine Eiendomme inddrages, da jeg ingen har? Forvisning kjender jeg ikke»
da jeg ikke er bunden til noget Sted; Jorden hører Herren til, og jeg er en Gjæst
paa den. For Pinsler er jeg følelsesløs, da jeg allerede har frigjort mig fra det
Legemlige; og Døden? den anser jeg for en Velgjører; den bringer mig hurtigere
til Gud, for hvem jeg lever og vandrer, jeg, som allerede længe har ilet Graven
imøde.« Nu kom Keiseren selv. Efter Begivenheden med Præfekten vovede han ikke
at bruge Magt. Han besøgte Kirken paa Epiphaniefesten. Hele den høitidelige
Gudstjeneste og Bifkopens værdige Holdning gjorde et dybt Indtryk paa ham. En
Samtale med Biskopen stemte Keiseren for Freden, men det arianfke Parti lod ham
ingen Ro; det tilskyndede ham paa ny til at bruge Magt. Keiseren truede allerede
Biskopen med Forvisning, og der var allerede truffet Foranstaltninger til at bortføre
ham om Natten for at undgaa Oprør, da Keiserens seksaarige Søn pludselig blev
syg. Lægerne opgav ganske Haabet om Helbredelse. Da lod Keiseren Basilius
hente, af hvis kraftige Bøn han nu alene ventede Hjælp Da han kom, blev det
bedre med Gutten, men da Valens kort efter lod ham døbe af en arianfk Viskop,
døde han. Men Basilius’s Ankomst var dog ikke forgjæves; thi den af Smerte og
Anger nedbrudte Fader ophørte at forfølge ham. Senere blev ogsaa Præfekten
Modestus syg. Ogsaa han kaldte Basilius til sig, hvis store Aand engang saa
mægtig havde imponeret ham. Paa hans Bøn kom han sig af sin Sygdom, idet-
mindste ærede han fra den Tid af Basilius som sit Livs Frelser. Saaledes blev
han fra deres Fiende til deres Ven.
Men han maatte dog ogsaa fremdeles lide mange Krænkelser under sine Freds-
bestræbelser og havde Trængsler af mange Slags. Han oplevede dog Keiser V alens’s
Død i Aaret 378, hvorved den rettroende Kirke fik nye Forhaabninger. Men den
fulde Seier, den kirkelige Troesbekjendelses Fuldstændiggjørelse og endelige Vedtagelse
paa Kirkemødet i Konstantinopel oplevede Basilius ikke. Han fortærede sin
Kraft ved et afholdende Liv og nidkjært Arbeide. Da det rygtedes, at hans En-
deligt nærmede sig, omgav Folket i store Skarer den elskede Hyrdes Bolig. Med
sine Nærmeste førte han endnu nogle opbyggelige Samtaler. Da Dødsstunden kom,
bad han: »Herre, i dine Hænder befaler j«eg min Aand.« Han hensov den ·1ste
Januar 379 dybt savnet af hele Kirken og Vennen Gregorius. — Basilius
var ikke blot udmærket som Theolog, men ogsaa som Taler. Han hører til de første,
som tog den græske Veltalenhed til Mønster for den kristelige Prædiken· Dog, ikke
blot Skolen, men især Livet havde dannet ham til kristelig Taler. For Asketer
har han altid været et lysende Eksempel og forfattede mange Skrifter og Bønner,
som kom i Brug i Kirken, og grundlagde i Cæsarea en storartet Velgjørenheds-
anstalt, som bar hans Navn.
Den anden i dette skjønne Kløverblad er hans yngre Broder Gregor af
Nyssa. Han blev født omkring Aar 333 og fik sit Tilnavn af den lille ByNyssa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
