- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
224

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224 Rigskikkm

berstuer og Vexelboder. Man søgte at tilfredsstille Nysgjerrigheden og forsømte Sjælens
Frelse. Det voldte ogsaa Vanskeligheder, at mange var utilfredse med Gregors
Udnævnelse. De forlangte en glimrende Taler i Ungdommens Kraft og med et
smukt Ydre. Jstedet derfor fik de en allerede af Sygdom nedbøiet liden Mand med
nedslagne Øine, skaldet Hoved og med stærke Spor i Ansigtet af indvortes Kampe
og udvortes Savn samt i en Dragt mere lig en Betler end en Biskop. Men det
skulde snart vise fig, i hvilken Aand han vilde tale og handle. Han begyndte i det
Smaa. J et lidet Kapel, han selv havde været med at indrede, holdt han de
Taler om Krifti Guddom, som skaffede ham Hædersnavnet »Theologen«; de
gjorde nmaadelig Opfigt· Hans Opgave var dog ikke bare at befceste sin Menighed
i den rene Lære, men snarere at vække den til nyt Liv og befordre en virksom From-
hed og fremfor alt en virksom Menneske- og Kristenkjærlighed· Han kjæmpede derhos
eftertrykkelig mod den Forkjætrelsessyge, som var bleven Mode blandt de Orthodokse
paa hans Tid og sagde: 1.»Fordøm ikke din Broder . . . reis ham op, mild og
kjærlig, ikke som en voldsom Læge, der ikke forstaar at bruge andet Middel end at
brænde og skjære; erkjend snarere i Ydmyghed din egen Svaghed.«

Hvor stor en Modsætning var der ikke mellem denne milde Dom og de Volds-
handlinger, som Partierne i hin oprørte Tid gjensidig gjorde sig skyldig i. En
ariansk Pøbelhob overfaldt engang ved Nattetider de Rettroendes Forfamlingsfted.
Bevæbnede med Stokke og Stene trængte de ind i Kirken, vanærede Alteret og øvede
Skjændselsgjerninger. Og for disse Uordener blev ikke Gjerningsmændene, men
Gregor gjort ansvarlig; dog forstod han at forfvare sin Sag saaledes, at han gik
seierrig ud af Kampen. Ogsaa blandt de Rettroende udbrød Stridigheder, som han
maatte bilægge, men han fik erfare, at den, som paatager sig at mægle, ikke kan gjøre noget
Parti tilpas, men faar Utak til Løn. Endelig kom ogsaa den Tid, da Gregors Be-
stræbelser blev offentlig anerkjendte, efterat hans Venners og Tilhængeres Tal var
betydelig øget. Theodosius holdt den 24de December 380 sit Indtog iStaden.
,,Dig,« sagde han til G reg or, »fordrer min Hovedftad til Biskopl« og befalede Arianerne
at rømme Kirkerne. Midt i en tæt Skare Soldater førte Keiseren ham ind i Apostelkir -
ken, men underveis saa man knyttede Hænder og harmfulde Blikke; det var Arianerne; de
truede ham endog paa Livet. Det var en mørk Morgen, Solen var hyllet i Skyer.
Derover triumferede Arianerne. Men neppe var Gudstjenesten begyndt, førend en
klar Solstraale gjennembrød Skyerne. Dette gav de Rettroende nyt Mod. Alt
forlangte, at Keiseren skulde indfætte Gregor til Biskopz Keiseren var rede dertil,
men den beskedne Gregor afslog standhaftig denne Værdighed. Da hilsede For-
samlingen ham med Raabet: ,,Leve vor Biskop Gregor!« Han bekvemmede
sig da endelig til at modtage dette vigtige og vanskelige Embede Hans forsonlige
Stemning mod Fienden vandt ogsaa mange af Modstandernes Hjerter. Han præ-
dikede ofte, hans Ord vandt Jndgang og Basilius’s nye Liturgi, som han bragte
med fig, bidrog til at forhøie de Troendes Andagt. J Aaret 381 holdtes i Kon-
stantin o p el det andet almindelige Kirkemøde for at afgjøre de dogmatiske Stridigheder.
150 Biskoper var tilstede og Gregor førte i Begyndelsen Forsædet. Her stadfæstede
man, som bekjendt, den nicænfke Troesbekjendelse og gav den enkelte Tillæg og
nærmere Bestemmelser. Mødet fastslog tillige, at den hellige Skrift alene
skulde være øverste Dommer i Troessager.

Men den fredsaele og milde Gregor kunde ikke længe holde ud i Konstanti-
nopel, hvor Lidenskaberne var i heftig Bevægelse, og Partierne rasede mod hver-
andre og rettede voldsomme Angreb paa ham selv« Han længtede efter Ro, nedlagde
sin Biskopværdighed, tog en rørende Afsked med sin Menighed og vendte tilbage til
sit Fædreland og levede her dels i Nazianz, dels i sit Fødested Arianzus
Her var hans Faders Landsted med en Have, skyggefulde Træer og en Kilde hans
kjæreste Opholdssted. Kirkens Anliggender havde han fremdeles for Øie og bar
dem frem i sine Bønner, men han følte sig ikke mere kaldet til at gribe personlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free