- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
225

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier - Keiser Theodosius den Store og Kampen mod Hedenskabet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Keiser Theodosius den Store og Kampen mod Hedenskabet 225

ind. Han levede i Ensomhed som stræng Asket Resten af sine Dage og døde i sin
Fødeby 389 eller 390. Han stod i Brevveksling med Datidens navnkundigste Mænd
Sine Livserfaringer nedlagde han i en Række aandelige Digte. Blandt hans
Skrifter er ,,Fem Talertil Forsvar for den nicænske Troesbekjendelse«
det betydeligste.

Reiser Theodofms den Store og Kampen mod Hedenstiabet

ster Iulians Død herskede Religionsfrihed i det romerske Rige. Da
— « Theodofius (379—395) blev Enehersker, oprandt en ny Tid for Staten
- « og Kirken. Han var en stor og vis Regent samt en tapper Kriger. Han
- »— - sluttede Fred med Goterne, tog 40,000 af dem isin Hær og gjenop-
rettede med megen Kraft Ordenen i hele Riger Efterat hans Medkeiser Gratian
var myrdet af Fiender, forenede han endnu engang det hele Rige. Baade Theodo—
sius og Keiserinden var grebne af Kristendommen, men han lod sig først dpbe straks
efter sin Thronbestigelse. Han traf store Farer paa alle Hold, nemlig stridende Par-
tier, Oprør, Kjætterier og en forfærdelig Uro langs Rigets Nord- og Østgrænse-
men han havde Viljestyrke og Dygtighed nok til idethele at beseire dem. Hans
første Omsorg var at oprette Freden blandt de uenige Kristne, men dette lykkedes
kun tildels for ham. Saa bød han i 380 »vore Undersaatter i hele Niget at tro
paa, hvad den hellige Petrus forkyndte Romerne, og hvad Apostlene og Roms og
Alexandriens Biskoper lærte, nemlig Treenigheden; Kjættere havde at lide den
Straf, han vilde bestemme efter guddommelig Indskydelse.« Det følgende Aar
forbød han alle dem at holde Gudstjeneste, som ikke lærte ret om Treenigheden.
Fra Aar 381 til 392 kom Forbud mod Overgang til Hedenskabet, mod Offerbesog
i Templerne og mod hedenske Skikke. Sligt betegnede han som Majestætsforbrydelse,
der skulde rammes af de haardeste Straffe, ja endog af Døden. Ved et Magtbud
af Keiseren var saaledes Statskirken grundlagt i Romerriget og Troesfriheden ud-
ryddet. Man begyndte fra nu af mere end før ogsaa at sorfølge Vrangloererne
istedetfor udelukkende at kjæmpe mod dem med Ordets Sværd. Ufordrageligheden blev
større og større, og i 385 myrdede man Kjætteren Priscillian; men Skylden for
dette Mord maa dog ikke særlig tilskrives Keiseren· Kirkens største Mænd saa den
nye Fare, som truede, og reiste Indsigelse mod Statens Indblanding i Troessager
og hævdede Samvittighedsfriheden, men deres Røster hendøede som i en Ørken.
Endnu haardere gik man frem overfor Hedenskabet; der begyndte et Ødelæg-
gelsesarbeide rundt om i Landene. Templer blev nedbrudte eller forvandlede til
Kirker. (Se hosstaaende Billede: Ruiner af en kristen Kirke i Luksortemplet ved
Thseben 1 Øvreægypten). Afgudsprester nedhuggedes, og man gik ikke sjelden
grusomt og hensynsløst frem. Dette æggede Hedningerne; de væbnede sig, gjorde
Gjengjceld og nedrev kristne Kirker-; i en Kamp satte endog en Biskop Livet til-
Overalt blev der ødelagt, mindst dog i Grækenland· De berømte Templeri
Rom og Alexandrien blev lagte i Grus. I den sidstnævnte By var Serapeion
det ypperste. Det laa paa en Hoi og bestod as mange Bygninger med Haver og
Lunde; selve Templet fandtes i Midten, og iHelligdommens Inderste stod et kjæm-
.pestort,Serapisbillede, støbt as en Sammensmeltning af alle Metaller med
azurblaa Glasur udenpaa og rigt besat med Ædelstene En Slange omsnoede det
og hvilede sit Hoved i Gudens Haand. Fra ældgammel Tid havde der blandt
Hedningerne udbredt sig det Sagn, at naar denne Støtte blev ødelagt, skulde Himmel
og Iord forgaa. Denne hedenske Helligdom vilde de Kristne gjerne ødelægge, og
da en stor Menneskemængde havde samlet sig, og ingen vovede at røre Støtten, greb
en kristen Soldat paa Biskopens Opfordring en Øks og knuste Hovedet paa det
frygtede Gudebillede Da man saa, at hverken Himmel eller Iord forandrede sig,
Jllustreret Kirkehistorie. 15


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free