- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
226

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Keiser Theodosius den Store og Kampen mod Hedenskabet - Biskop Ambrosius i Mailand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226 Rigskirken.

blev ogsaa de andre Templer i Alexandrien ødelagte, og de Kristne øvede til sin
Skam ofte store Skjændselsgjerninger mod Hedningerne .

J hine Dage levede der i Alexandrien en hedensk Kvinde ved Navn
Hypatia. Hun var udrustet med overordentlige Aandsgaver og havde ved sjelden
Flid erhvervet sig stor Lærdom. Mange Ynglinge fra fjerne Lande kom for at høre
hendes Visdom. Baade Kristne og Hedninger opsøgte hende for at faa Raad an-
gaaende vigtige Spørgsmaal· Hendes Veltalenhed og Skjønhed forøgede den Be-
undring, som man ydede hendes Kundskaber. Hun førte gjerne Ordet for de Nød-
lidende, og Beskedenhed smykkede hendes Væsen; paa hendes Dyd var der intet at
sige, og hun kunde værge om fin Kyskhed paa en kraftig, men tillige stridende Maade.
Alt dette vakte uværdige Kristnes Skinsyge, og paa Tilskyndelse as en ligesindet
Biskop rottede disse sig sammen, greb den uskyldige Kvinde og slæbte hende til en
Kirke. Her behandlede man hende paa en skamløs Maade, dræbte hende med Mus-
lingskaller, søndersled derpaa Legemet Led for Led og samlede saa Stykkerne og
brændte dem paa en offentlig Plads. Denne Voldsgjerning skadede naturligvis
Kristendommen. »For denne Handling blev baade Biskop Cyrillus og den alexan-
drinske Kirke stærkt dadlet; Mord og Kamp og den Slags er noget helt fremmed
for dem, der havde Kristus i Tankerne,« siger den gamle kristelige Historieskriver
Sokrates, som fortæller dette.

Striden mellem Arianerne og Tilhængerne af den nicænske Troesbekjendelse,
var fremdeles gaaende. De kriftne Partier forfulgte hinanden med stor Bitterhed.
Men da Theodosius den Store eftertrykkelig og bestemt udtalte sig for den
nicænske Tro, endte Kampen mellem Partierne efterhaanden i det romerske Rige, og
Arianismen tabte sig her lidt efter lidt. Men flere tyske Folk som Goterne, Van-
dalerne og Burgunderne var endnu en Tidlang Tilhængere af Arius.

Da Keiser Theodosius døde i 395, svandt med ham det romerske Riges
Blomstringstid. Efter hans Ønske blev Rigetdelt mellem hans to Sønner Arkadius
og Honorius Den første fik den østlige Del og den anden den vestlige; i hin
var Konstantinopel og i denne Rom Hovedstad. Dette var Begyndelsen til,
at Kirken senere delte sig i en østlig og en vestlig. Under Honorius og Theo-
dosius den Anden udkom der nye Love mod Hedenskabet, men dets Dødskamp
blev lang, og·enkelte Kristnes Forhold var fremdeles af den Beskaffenhed, at Kirkens
bedste Mænd maatte gjentagne Gange advare dem mod at vise sin Kristendom ved
at begaa Uretfærdigheder mod Hedningerne.

Bistrup Kmbrosmg i Mailana

landt de mange udmærkede Mænd, som Kirken eiede i den sidste Halvdel
af det fjerde og Begyndelsen af det femte Aarhundrede, er Ambrosius
-2" en af de ypperste. Han var ikke alene en fremragende Lærer og For-
-— —·k svarer af den evangeliske Sandhed, men fremforalt en Kirkefyrste med
enestaaende Evner til at organisere og styre. Han forsvarede kraftig Kirkens Uaf-
hængighed af Staten og lagde for Dagen en ubøielig Viljekraft og et urokkeligt Mod,
som har faa Sidestykker. Men ved sin energiske og dygtige Optræden overfor
Staten kom han imidlertid ogsaa til at fremme et Hierarki, der blev skjæbnesvangert
for Kirken, maaske uden selv at vide deraf eller at have det til Hensigt. —— Am-
brosius blev født i Trier omkring Aar 340, hvor hans Fader, der var Statholder
over Sydtyskland, Frankrige og Spanien, dengang boede. Forældrene
hørte til en af Datidens bedste Ætter og havde to ældre Børn foruden ham, nemlig
Datteren Marcellina og Sønnen Satyrus. Allerede i over 100 Aar havde
deres Slægt bekjendt sig til Kristendvmmen, ja den talte endog blandt sine Lemmer
den hellige Sotheria, der led Martyrdoden under den langvarige og grusomme
Diokletianske Forfølgelse Men det lader dog til, at Ambrosius’s Forældre


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free