- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
231

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Biskop Ambrosius i Mailand - Biskop Ulfilas og Kristendommen blandt Goterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Biskop Ambrosins i Mailand· 231

fortjenstligt. Dette er Skyggesider ved den fortræffelige Biskop. Hans Jver for at
hævde Kirkens Frihed førte ham ialfald en enkelt Gang saa vidt, at han krænkede
Andres Ret. J Mesopotamien havde en Flok Kristne, tilskyndet af Biskopen,
brændt op en jødisk Synagoge. Keiseren krævede nu, at de, som var Aarsagen dertil,
skulde gjenopføre det ødelagte Forsamlingshus, men i denne billige og retfærdige
Fordring saa Ambrosius en Krænkelse og Forhaanelse af den kristne Kirke og gav
sig ikke, før han fik sat igjennem, at de Skyldige blev fritagne for at reise af
Gruset den brændte Synagoge. Men den virksomme Mands Kraft blev hurtig for-
tæret. J Begyndelsen af Aaret 397 blev han syg; han mærkede straks, at Syg-
dommen var til Døden Hele Mailand sørgede og bad for hans Liv og anmodede
ham indtrængende om selv at gjøre det samme. Men Ambrosius svarede: »Jeg
har ikke levet saaledes blandt Eder, at jeg skulde skamme mig ved at leve, men jeg
frygter heller ikke for at dø; thi vi har en naadig Herre.« Han hensov Langfredag
den 4de April 397, og hans Lig blev stedt til Hvile i den Kirke, der bærer hans
Navn, og hvor han saa ofte havde vidnet ikke alene om ,,Munkedømmets Fortræf-
felighed,« men først og sidst om »Herrens Herlighed og Kjærlighed« og om, at
»8Uhver Kristen har Alt i Kristus.« —- Ambrosius var helt igjennem en praktisk
Mand. Han har øver stor Indflydelse baade paa Samtid og Eftertid ved sine
gribende Taler og andre Skrifter, hvoraf hans Bog «Om Kirketjenernes Pligter«
er en hel kristelig Sædelære Som Salmedigter og som Skaberen as den latinske
Kirkesang har han ogsaa indlagt sig udødelig Fortjeneste Flere af hans Lovsange
er oversatte paa omtrent alle Jordens Sprog og lyder i Kirkerne rundt den hele
Verden. Han ordnede ogsaa Musiken til sine Salmer og lod dem synge i rythmisk
Takt og skaffede derved Liv og Afveksling i den før saa ensformige Kirkesang
Endelig er Ambrosius uforglemmelig, fordi han blev Midlet i Herrens Haand
til Augustins Omvendelse, denne Mand, der har haft og fremdeles har en ene-
staaende Betydning for den kristne Kirke. ·

Bisteop lllfilas og Kristendommen blandt Goterne

»TO·-’-J»oterne hørte til de germaniske Folk og var i nær Slægt med vore hedenske
Forfædre baade med Hensyn til Sprog, Sæder og Skikke. De var kjendt
» af Romerne allerede flere Aarhundreder før Kristi Fødsel og boede da i
Es- Egnene ved nedre Donau. J Begyndelsen af det tredie Aarhundrede
trængte de frem med større Djærvhed end før mod det romerske Rige. J Striden
mod dem fandt Keiser Decius sin Død i de sumpige Egne ved Donau. Under
Valerians og Gallienus«s Regjering trængte de i tre store Stridsflokke frem
baade tillands og tilvands, indtil de naaede Lilleasien. Her herjede de og øde-
lagde mange mærkelige Mindesmærker fra Fortiden, og blandt disse Dianas præg-
tigef Tempel i Efesus. Først Konstantin lykkedes det at gjøre dem mindre
farlige for det romerske Rige, idet han sluttede enFred med dem, som varede, saa
længe Medlemmer af hans Familie regjerede (til 36-3). Under sine Krigstog i det
tredie Aarhundrede mod Valerian og Gallienus havde de iGalatien og
Cappadocien gjort mange Fanger, som de slæbte med sig (omtrent Aar 260)
blandt disse var baade almindelige Kristne og Geistlige, som siden blandt Goterne
udfoldede en velsignelsesrig Misfionsvirksomhed og vandt mange for den kristne Tro.
Efterat Goterne havde traadt i nærmere Forbindelse med det romerske Rige, øgedes
de Kristnes Antal blandt dem. Paa Kirkemødet i Nicæa (325) var ogsaa tilstede
en gottsk Biskop Theofilus, som sammen med de andre undertegnede Mødets
Beslutninger - « s

Kristendommens videre Udbredelse og Grundlæggelse blandt Goterne var
hopedsagelig et Værk af Ulfilas. — Han blev født Aar 313 i en kristelig Familie,
hvilkenGoterne ea. 260Ihavde ført som Fanger fra - Landsbyen Sadagoltina i


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free