Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Biskop Ulfilas og Kristendommen blandt Goterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 . Rigskirken.
Cappadocien, i Nærheden af Staden Parnassus. Da hans Forfædre allerede
havde levet et halvt Aarhundrede blandt Goterne, dengang Ulfilas fødtes, fik han
ogsaa et gotisk Navn Vulfila, der betyder liden Ulv. ,,Vi kan derfor med rette
sige om ham, at han er et ædelt græsk Skud, indpodet paa en gotisk-germanisk
Nations Kjærnestamme.« (Lechler). Blandt Goterne lærte han deres Sprog og
blev desuden fra Barndommen af gjort fortrolig med Kristendommen og den græske
Dannelse. Da disse Fanger omfattede sit græske Modersmaal med stor Kjærlighed,
voksede Ulfilas op som-et Skud af en Familie med et dobbelt Sprog, som han
kunde til Fuldkommenhed foruden Latin. Dette blev af den største Betydning under
hans senere Virksomhed baade som Missionær og Bibeloversætter. Efter først at
have været kirkelig Forelæser blev Ulfilas ved Eusebius af Nikomedien og
Biskoperne af hans Parti i Aaret 343 indsat til Biskop over de Goter, som havde
omvendt sig til Kristus· Hans Pleiebarn og Discipel, Auxentius, Biskop i
Dorostorus, nu Silistria ved Donaus nedre Løb, skriver: »Ligesom den
hellige David 30 Aar gammel blev indsat til Konge og Profet, forat han skulde
regjere og lære Guds Folk og Jsraels Børn, saaledes er ogsaa denne salige Mand
bleven anbenbaret som Profet og viet til Kristi Prest (nemlig i Trediveaarsalderen),
forat han skulde regjere, forbedre,« lære og opbygge Goternes Folk, hvad der ogsaa
efter Guds Raadslutning og med Kristi Hjælp paa beundringsværdig Maade er
gaaet i Opfyldelse. Og ligesom Josef i Ægypten fremtraadte i en Alder af 30
Aar, og ligesom vor Herre og Gud, Jesus Kristus, Guds Søn, 30 Aar gammel
efter Kjødet, blev indsat og døbt og straks begyndte at prædike Evangeliet og søgte
Menneskesjælene, saaledes har ogsaa denne Hellige efter Kristi Raadslutning og An-
ordning forbedret Goternes Folk, der levede ligegyldig hen i Hunger og Mangel af
Ordets Forkyndelse, efter Evangelier og den apostoliske og profetiske Regel lært det
at leve for Gnd.« Den noget yngre Kirkehistoriker Sosomenos beretter: ,,Under
ham som sin Lærer var Goterne underviste i Gudsfrygt, ved ham havde de antaget
en mildere Levevis, ham fulgte de ogsaa let i alle Stykker, da de var overbeviste
om, at intet var galt, som han sagde eller gjorde, at tvertimod alt vilde tjene dem
tilgode, der fulgte ham efter. J Virkeligheden har han ogsaa aflagt den stærkeste
Prøve paa sin sædelige Dygtighed, idet han for den kristne Læres Skyld udstod
utallige Farer, dengang ovennævnte Barbarer endnu trællede under den hedenske Af-
gudsdyrkelse.« Theodoret, der ogsaa næsten kan regnes som Samtidig med ham,
skriver: »Goterne var Ulfilas, der paa den Tid var deres Biskop, meget lydige
og modtog hans Ord som urokkelige Love.« Om hans Kristendomsforkyndelse med-
deler deri førnævnte Pleiesøn Auxentius, at han ,,aldrig har taget i Betænkning
aabent og uden Forbehold at forkynde, at der er en sand Gud, vor Herres Jesu
Kristi Fader,« og føier til, at han i Prædikener og Afhandlinger har vist Forskjellen
mellem Faderens Guddom og Sønnens, hvorledes Faderen er Skaberens Skaber,
men Sønnen alle Skabningers Skaber. Det fremgaar heraf, at Ulfilas var
Arianer, og i sin Troesbekjendelse, som han meddelte kort før sin Død, siger han
selv, at han altid havde bekjendt sig til den arianske Tro. Det tør ogsaa hende,
at denne Bekjendelsess større Begribelighed har været medvirkende til, at den deltes af
ham og de kristne Goter. Hertil kom, at disse, ved at slutte sig til Arius’s Lære,
kunde lette og støtte sin Forbindelse med det romerske Rige. Men i ethvert Fald
er UlfilasYs Opfatning af Treenighedslæren af en saadan Beskaffenhed, at den
ikke stemmer fuldt overens med nogen af de Formler, som de arianske Partier har
dannet. Det er ogsaa muligt, at han oprindelig stod paa det gammelkristelige mere
ubestemte Standpunkt, og at han først efter sin Deltagelse paa Kirkemødet i Kon-
stantinopel Aar 360 bestemtere uddannede sin Arianisme·
Ved sin fremragende Dygtighed og pletfrie Karakter opnaaede han saa stor
Anseelse, at han anvendtes som politisk Sendebud under Forhandlingerne med det
østromerske Rige. De Kristnes Antal blandt Vestgoterne havde nemlig hovedsagelig
ved Ulfilas’s velsignelsesrige Virksomhed øget sig saaledes, at deres Hersker Atha-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
