Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Biskop Ulfilas og Kristendommen blandt Goterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biskop Ulfilas og Kristendommen blandt Goterne. 233
narich, som endnu var Hedning, blev bange herfor især da de kristne Goter holdtes
for hemmelige Venner af de forhadte Roniere. Dette fremkaldte en ,,forfærdelig
Kristenforfolgelse, som istedetfor Frafald fra Kristus havde trofaste Kristnes stand-
haftige Bekjendelse og seierrige Martyrdød til Følge-« Andrefremgik af Trængslerne
som ,,Bekjendere«; denne Forfølgelse indtraf Aar 350, syv Aar efterat Ulfilas
var bleven Bifkop. Da udvirkede denne, at de kristne Goter af Keiser Konstantin
fik Tilladelse til at bosaette sig paa romerfk Grund. Under Ulfilasis Anførsel
drog de derpaa i store Skarer over Donau til Møsien og slog sig ned i Egnen
om Nikopolis ved Foden af Balkan eller Hæmus· Herom skriver Auxentius:
,,Ligesom Gud engang ved Moses udfriede sit Folk af Faraos og JEgypternes
Vold og Magt og lod dem overskride det røde Hav og kaldte dem til sin Tjeneste,
saaledes udfriede han ogsaa ved denne Mand (Ulfilas) sin enbaarne Søns Be-
kjendere af Barbarernes Haand, lod dem overskride D onau og besluttede, at de,
efterlignende de Hellige, skulde tjene ham paa Bjergene« (cfr. 2 Mos. 3, 12).
Ulfilas virkede blandt dem til Aar Z78. Under mangfoldige Farer udvidede
han sin Virksomhed til Goterne paa den nordlige Donaubred, saa han underviste
ikke blot de under Fritigern, ,,men ogsaa de under Athanarich staaende Bar-
barer i Kristendommen." J sit Arbeide blev han støttet af flere Missionærer, blandt
andet ogsaa af Evtykes, der ogsaa stammede fra Cappadocien Denne Virk-
somhed blev kronet med Velsignelse og fremkaldte . en ny Forfølgelse, som Atha-
narich Aar 370 lod udgaa over de Goter, som stod under hans Vælde; mange
beseglede sin Tro med sit Blod; de mest bekjendte Martyrer er Sabas og Niketas
De kristne Goter jagedes over til det romerske Omraade paa Donaus Sydside og
fandt der et Tilflugtssted· Af denne nye Forfølgelse blev Ulfilas ikke personlig
berørt. Forfølgelsen sluttede først, da Goterne havde delt sig i to store Flokke, og Fri-
tigern, Athanarichs Modstander, gav de Kristne Beskyttelse. Fritigern selv
fandt Støtte mod Athanarich hos Keiser Valens, der var Arianisniens varme Ven.
J denne Tid, kort efter Aar 370, falder de Arbeider, hvorigjennem Ulfilas
især er bleven bekjendt. For at give sine Goter Adgang til de hellige Skrifter, der
idelig var Rettesnoren for ham, naar han forkyndte Evangeliet, tog han sig for at
oversætte Bibelen paa gotisk. Som allerede berørt kunde han prædike baade paa
græsk, latin og gotisk, men da Modersmaalet var det egentlige Kirkesprog blandt
hans Folk, trængte disse til en gotisk Bibel. ,,Ulfilas maatte, for at afhjælpe
denne Trang, overvinde større Vanskeligheder end de fleste andre Bibeloverscettere.
Før hans Tid havde nemlig Goterne intet andet Alfabet end de stive Runer, som
egnede sig bedre til at ridses i Sten end til at skrives paa Pergament, og som kun
meget ufuldkomment kunde gjengive alle Lydene i det gotiske Sprog. Før Ulfilas
gav sig til at oversætte Bibelen, maatte han derfor danne et Alfabet, hvis enkelte
Bogstaver dels var Runer, dels Laan fra Grækernes og Romernes Alfabeter. Hans
Bibeloversættelse blev paa Grund heraf ikke blot den første Gjengivelse af de hellige
Skrifter paa et germanisk Tungemaal, men med den begynder den germanifke Literatur.
(Fredrik Nielsen). Efter en gammel Beretning skal han have oversat den hele Bibel
med Undtagelse as Kongernes Bøger, fordi han troede, at de vilde være farlige
at læse for de krigslystne Goter. Denne Oversættelse er i sit Slags et Mester-
vcerk. ,,Sproggranfkere roser ikke blot Ulfilas’s Arbeide for dets ægte folkelige
Klang, men de beundrer tillige den geniale Maade, paa hvilken han i sin Over-
sættelse har forstaaet at knytte de nye kristelige Forestillinger til Modersmaalets
gamle Ord-» Han har i Regelen nøie fulgt den græske Grundtekst, men dog tillige
haft den latinske Oversættelse ved Siden; og den Troskab, med hvilken han har
løst sin Opgave, giver hans Arbeide en fremragende Plads blandt de gamle Over-
sættelser, ogsaa naar Talen er om disses tekstkritiske Betydning Dog har man
paa enkelte Steder villet finde Spor af hans arianske Opfattelse-« Den er ogsaa
mærkelig derved, at ·der gaar en poetisk Friskhed gjennem hans Arbeide, der
vidner om, hvilke digteriske Naturer de gamle Møsogoter var. Vi hører ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
